Blyant, blæk og blik
Ja. H.C. Andersen tegnede gennem store dele af sit liv. Nogle tegninger er hurtige fantasier og ordspil, andre fastholder steder, han så på sine rejser. I de sene år eksperimenterede han også med blæk, former og bogstaver.
Introduktion
Tegningerne står ikke ved siden af forfatterskabet som en helt adskilt interesse. De viser, hvordan Andersen kunne fastholde et indtryk, prøve en idé af eller arbejde videre med noget, han senere beskrev med ord. Samtidig rummer de en friere billedverden af teater, humor og visuelle påfund.
Før de store rejsetegninger
Omkring 1830 begyndte Andersen at komme regelmæssigt hos familien Zinck i København. Den seksårige Otto fik to tegnehæfter af ham. Det første blev fyldt med 48 små billeder: teater, soldater, narrer, ordspil, fantastiske væsner og hurtige idéer. Det andet hæfte blev langt mindre udfyldt og fik et roligere præg.
Otto Zincks første hæfte
Tegningerne skifter hurtigt fra motiv til motiv. Nogle ligner små scener, andre er visuelle vittigheder eller billeder, hvor ord og figur hænger sammen.
1830–1832 · Otto Zincks tegningshæfte
En linedanser balancerer foran et teaterforhæng. Tegningen er enkel og hurtigt udført, men scenen er straks genkendelig. Den hører til det første hæfte, hvor idéerne kommer tæt og uden den omhyggelige bearbejdning, der præger mange af Andersens senere arbejder.
Se genstanden →Hvad fangede hans blik?
Andersen tegnede ikke én bestemt slags billeder. I de tidlige hæfter fylder teater, humor og fantasifigurer. På rejserne bliver landskaber, byer, ruiner, kirker og mennesker vigtigere. Senere kommer andre eksperimenter til: trompe l'oeil, blækklatter og billeder, hvor bogstaver selv bliver motiv. Tegningerne afspejler derfor både, hvor han var, og hvad han var optaget af på det tidspunkt.
Seks motivspor
Udvalget viser bredden i Andersens tegninger. Nogle tager udgangspunkt i noget set, andre i ord, musik eller en tilfældig plet på papiret.
Tegning
1831
Tegning
1830–1832
Tegning
1834
Koloreret tegning
1860
Blækklattegning
1871
Eksperimentel tuschtegning
1874
Billednotater fra rejsen
Under den lange rejse mod Italien i 1833–1834 tegnede Andersen intensivt. Små udsigter, bygninger, havne og landskaber blev fastholdt med blyant og blæk. Han ordnede senere mange af dem efter steder som Italien, Schweiz og Tyrol. Tegningerne kunne fungere som visuelle notater, han kunne vende tilbage til efter hjemkomsten.
Rejsen 1833–1834
Tegningerne er ofte små, men præcise i deres valg af motiv. Et hus, en havn eller en udsigt kunne blive det konkrete holdepunkt for en senere erindring eller beskrivelse.
1834 · Italien
Tegningen viser Salernos havn. Den er særlig interessant, fordi motivet senere kan genfindes i romanen Improvisatoren. Her bliver forbindelsen mellem det sete, den tegnede skitse og den litterære beskrivelse konkret.
Se genstanden →Fra øje til tekst
Andersen beskrev selv, at han kunne få lyst til at tegne noget, han ikke mente at kunne gengive med ord. På den måde kunne en tegning være et foreløbigt lager for et synsindtryk. Senere kunne det samme sted eller den samme stemning få en ny form i dagbog, rejsebog eller roman.
“hvad jeg ikke troer at kunne give i Ord”
En ny streg
I tegningerne fra 1840–1841 træder konturen tydeligere frem, mens nogle af de mange detaljer fra Italien-tegningerne fylder mindre. Et landskab, en grav eller en gruppe mennesker kan være fastholdt med få streger. Den samme knaphed kan spores i dele af den senere rejseprosa.
Rejsen 1840–1841
De senere rejsetegninger viser en anden økonomi i stregen. Formen får ofte mere plads end den tætte detalje.
En selskabsleg med blæk
I 1800-tallet var det en kendt selskabsleg at lade en blækklat danne udgangspunkt for et billede. Man kom blæk på et ark, foldede papiret og trykkede de to sider sammen. Når arket blev åbnet igen, stod en symmetrisk, tilfældig form tilbage. Derefter kunne man med pennen fremhæve det ansigt, dyr eller væsen, man syntes at se i pletten. Andersen deltog selv i denne leg og arbejdede med den i flere tegninger omkring 1871.
“Tilfældet slaaer en Klat paa deres Papirer”
Tilfældet får en figur
Flere bevarede tegninger viser, hvordan den samme metode kunne give meget forskellige figurer. Den foldede klat skaber grundformen; derefter hjælper stregen motivet frem.
Tilfældighed og arbejde
I et udkast fra 1871 beskriver Andersen selv legen og bruger den som billede på den kreative proces. Tilfældet giver den første plet, men det kræver fantasi og håndelag at få en figur frem. Sammenligningen ligger tæt på den måde, hans manuskripter også viser arbejdet på: en idé kan opstå uventet, men formen bliver til gennem bearbejdning.
Sene år · Tuschtegning
Ved første blik ligner tegningen et tæt system af sorte linjer. Ses den fra en spids vinkel i den ene retning, kan man læse H.C. ANDERSEN. Fra den anden retning fremtræder KIOBENHAVN. Bogstaverne er ikke lagt oven på billedet – de er selve billedets konstruktion.
Se genstanden →Fra blækklat til bogstaver
I blækklattegningerne bliver en tilfældig form hjulpet frem med pennen. I HCA/XV-10 er konstruktionen omvendt mere kontrolleret: stregerne er anbragt, så to ord træder frem afhængigt af synsvinklen. Begge typer billeder kræver, at beskueren selv opdager motivet.
Tegning gennem et liv
Tegneaktiviteten var ikke lige intens hele livet. Enkelte perioder skiller sig tydeligt ud, især de store rejser.
En af de tidligste kendte tegninger viser Det Kongelige Teaters scene.
Fantasi, teater, ordspil og hurtige figurer fylder de to hæfter.
Se genstanden →En omfattende gruppe tegninger fastholder steder i blandt andet Schweiz og Italien.
Se genstanden →En ny gruppe rejsetegninger arbejder tydeligere med kontur og forenkling.
Se genstanden →Trompe l'oeil, blækklatter og skjulte bogstaver føjer nye former til tegnearbejdet.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Han havde ikke en egentlig uddannelse som tegner, men tegnede gennem mange år. Tegningerne spænder fra hurtige skitser og fantasier til rejseindtryk og sene eksperimenter med blæk og bogstaver.
Tegningerne kunne fastholde steder og synsindtryk, som han senere kunne vende tilbage til. Flere motiver kan forbindes direkte med beskrivelser i hans litterære værker.
Nej. Hans egne tegninger er en selvstændig del af billedkunsten og skal ikke forveksles med illustrationerne til eventyrene, som blev udført af andre kunstnere.
Det er to hæfter, som Andersen fyldte med tegninger til den unge Otto Zinck omkring 1830–1833. Det første rummer 48 registrerede tegninger, mens det andet er langt mindre udfyldt.
Man lægger blæk på et ark og folder papiret, så pletten afsættes symmetrisk på den anden side. Når arket åbnes, kan den tilfældige form bearbejdes med pen, så et ansigt, en figur eller et andet motiv træder tydeligere frem.
Nej. Metoden var kendt som selskabsleg i hans samtid. Andersen brugte den på sin egen måde og sammenlignede i 1871 ligefrem arbejdet med blækklatten med digterens måde at forme tilfældige indfald til en historie.
Når den ses fra én spids vinkel, fremtræder H.C. ANDERSEN. Fra den anden retning kan man læse KIOBENHAVN. Tegningen er udateret, men registreringen henfører den til Andersens sidste år.
Nej. De to originale hæfter blev stjålet fra H.C. Andersens Hus i 1992. Registreringer og billeddokumentation gør det fortsat muligt at udforske tegningerne digitalt.
Fra samlingen
Tegning
1830–1832
Tegning
1830–1832
Tegning i blæk og blyant
1833
Tegning i blæk og blyant
1834
Tegning i blæk og blyant
1841
Blækklattegning
1871
Eksperimentel tuschtegning
H.C. Andersen-samlingen
Gå videre til tegningerne i samlingen og udforsk flere rejsemotiver, fantasier, skitser og eksperimenter på papir.
Udforsk tegningerne →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
