Et liv i bevægelse

H.C. Andersens rejser – hvor rejste han hen?

H.C. Andersen tilbragte en stor del af sit voksne liv på rejse. Fra 1831 til 1873 førte 30 store rejser ham gennem store dele af Europa – og undervejs efterlod han tegninger, breve og dagbogsspor.

01

Introduktion

Paris, Rom, Athen, Konstantinopel, London, Genève og mange andre steder blev en del af H.C. Andersens liv. Nogle rejser varede få uger, andre mange måneder. Følg ruterne gennem Europa og se de tegninger, breve og andre genstande, der blev til undervejs eller senere bar rejseoplevelserne videre.

Hvor rejste H.C. Andersen hen?

H.C. Andersen rejste gennem store dele af Europa og kom blandt andet til Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, England, Skotland, Sverige, Norge, Grækenland og Konstantinopel. De 30 store rejser strækker sig fra 1831 til 1873. Nogle var korte ture til nabolandene; andre holdt ham væk fra Danmark i mange måneder.

Fortælling

30 rejser

Rejsen blev en del af livet

I 1831 drog Andersen på sin første store rejse til Tyskland. Mere end fire årtier senere, i 1873, gik den sidste gennem Tyskland og Schweiz. Imellem de to rejser ligger et liv med europæiske byer, landskaber, kunst, teater og nye bekendtskaber – oplevelser, som også fandt vej ind i dagbøgerne og forfatterskabet.

1831–1873

15 år på farten

Rejserne var meget forskellige i længde. Nogle varede få uger, mens de længste holdt Andersen på farten i mange måneder. Se alle 30 rejser, som tilsammen blev til næsten 15 år på farten.

1831 40 dage
Tyskland
1833–1834 469 dage
Tyskland · Frankrig · Schweiz · Italien · Østrig
1837 30 dage
Sverige
1839 10 dage
Sverige
1840 8 dage
Sverige
1840–1841 265 dage
Tyskland · Østrig · Italien · Malta · Grækenland · Tyrkiet · Rumænien · Bulgarien · Serbien · Ungarn · Tjekkiet
1843 137 dage
Tyskland · Belgien · Frankrig
1844 73 dage
Tyskland · Polen
1845–1846 349 dage
Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Slovenien · Italien · Frankrig · Schweiz
1847 134 dage
Tyskland · Holland · England · Skotland · Belgien
1849 92 dage
Sverige
1851 110 dage
Tyskland · Tjekkiet
1852 66 dage
Tyskland · Schweiz · Italien
1854 60 dage
Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Slovenien · Italien
1855 95 dage
Tyskland · Schweiz
1856 92 dage
Tyskland
1857 106 dage
Tyskland · Belgien · Frankrig · England
1858 76 dage
Tyskland · Schweiz
1860 182 dage
Tyskland · Schweiz
1861 151 dage
Tyskland · Schweiz · Frankrig · Italien
1862–1863 252 dage
Tyskland · Schweiz · Frankrig · Spanien · Marokko
1865 30 dage
Sverige
1866 222 dage
Tyskland · Holland · Belgien · Frankrig · Spanien · Portugal
1867 58 dage
Tyskland · Frankrig · Schweiz
1867 30 dage
Tyskland · Frankrig
1868 75 dage
Tyskland · Holland · Belgien · Frankrig · Schweiz
1869–1870 183 dage
Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Schweiz · Frankrig · Monaco · Belgien
1871 38 dage
Sverige · Norge
1872 69 dage
Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Italien
1873 106 dage
Tyskland · Schweiz

Registreret rejsevarighed

“At reise er at leve”

H.C. Andersen Mit Livs Eventyr, 1855
Se kilden →

1831–1873

Vælg en rejse

Vælg et år og følg Andersen ud i Europa. Nogle rejser går kun til ét naboland, mens andre krydser en lang række lande og fører helt til Italien, Grækenland, Konstantinopel, Spanien, Portugal eller Marokko.

Tegninger, breve og minder

Spor fra et liv på rejse

En rute fortæller, hvor Andersen var. Tegningerne og brevene bringer os tættere på det, han så og oplevede. Her møder du nogle af de spor, der stadig kan knyttes til bestemte steder på rejserne.

Fortælling

Et sted bliver til en genstand

Tegningerne fastholder rejsen

Mange tegninger kan knyttes til et bestemt sted og en bestemt dag. Derfor bliver de næsten som visuelle dagbogsblade: et vindue, en ruin, en gade eller et landskab, som Andersen valgte at fastholde undervejs.

Udsigt fra mit Vindue i Locle på Jurabjergene den 5 September 1833

Schweiz · 5. september 1833

Udsigt fra mit Vindue i Locle på Jurabjergene den 5 September 1833

Tegning 1833

Den 5. september 1833 tegnede Andersen udsigten fra sit vindue ved Le Locle i Jurabjergene. Den præcise dato gør billedet til mere end et landskab: det er et øjeblik fra rejsen, fastholdt med blyant og pen.

Se genstanden →

1833–1834 · Frankrig, Schweiz og Italien

Den store dannelsesrejse

I april 1833 forlod Andersen København og begyndte en rejse, der skulle vare mere end et år. Vejen gik gennem Tyskland og Paris, videre over Schweiz og ind i Italien. Rom blev et langt ophold, og oplevelserne fra rejsen kom senere til at sætte tydelige spor i både tegninger, dagbog og litteratur.

Udrejse 22.04.1833 Hjemkomst 03.08.1834 Lande Tyskland · Frankrig · Schweiz · Italien · Østrig
  1. København
    – 22.04.1833
  2. Hamborg Vogn
    23.04.1833 – 27.04.1833
  3. Paris Postvogn
    10.05.1833 – 15.08.1833
  4. Genève Postvogn
    18.08.1833 – 22.08.1833
  5. Le Locle Vogn
    25.08.1833 – 14.09.1833
  6. Milano Vogn
    20.09.1833 – 27.09.1833
  7. Genua Postvogn
    29.09.1833 – 02.10.1833
  8. Firenze Vogn
    08.10.1833 – 13.10.1833
  9. Rom Vogn
    18.10.1833 – 12.02.1834
  10. Napoli Vogn
    15.02.1834 – 20.03.1834
  11. Salerno
  12. Rom Vogn
    23.03.1834 – 01.04.1834
  13. Firenze Vogn
    05.04.1834 – 15.04.1834
  14. München Postvogn
    30.04.1834 – 31.05.1834
  15. Wien Vogn
    09.06.1834 – 08.07.1834
  16. Prag Vogn
    10.07.1834 – 14.07.1834
  17. Berlin Vogn
    23.07.1834 – 26.07.1834
  18. Hamborg Postvogn
    27.07.1834 – 02.08.1834
  19. København Dampskib
    03.08.1834

Italien set med Andersens øjne

Fire stop, fire billeder

Se rejsen gennem Andersens egne billeder: fra Schweiz og Genua til Rom og Salerno. Hvert motiv fastholder et bestemt sted på den lange vej mod og gennem Italien.

Salerno

Italien · 1834

Salerno

Tegning 1834

I Salerno fastholdt Andersen byen i en tegning. Motivet fik senere et nyt liv i forfatterskabet og viser, hvordan et rejseindtryk kunne bevæge sig fra det sete til billedet og videre ind i litteraturen.

Se genstanden →

1840–1841 · Mod syd og øst

Fra Italien til Grækenland og Konstantinopel

Den 31. oktober 1840 rejste Andersen igen sydpå. Efter måneder i Italien fortsatte han til Malta, Athen og Konstantinopel. Hjemrejsen førte ham via Sortehavet og Donau gennem Sydøsteuropa og tilbage mod København.

Udrejse 31.10.1840 Hjemkomst 22.07.1841 Lande Tyskland · Østrig · Italien · Malta · Grækenland · Tyrkiet · Rumænien · Bulgarien · Serbien · Ungarn · Tjekkiet
  1. København
    – 31.10.1840
  2. Hamborg Vogn
    05.11.1840 – 07.11.1840
  3. München Tog
    17.11.1840 – 02.12.1840
  4. Rom Vogn
    19.12.1840 – 25.02.1841
  5. Napoli Vogn
    28.02.1841 – 15.03.1841
  6. Valletta Dampskib
    17.03.1841 – 18.03.1841
  7. Athen Vogn
    24.03.1841 – 20.04.1841
  8. Konstantinopel Dampskib
    25.04.1841 – 05.05.1841
  9. Constanța Dampskib
    06.05.1841 – 07.05.1841
  10. Beograd Dampskib
    25.05.1841 – 25.05.1841
  11. Budapest Dampskib
    30.05.1841 – 02.06.1841
  12. Wien Dampskib
    04.06.1841 – 23.06.1841
  13. København
    22.07.1841

Grækenland og Konstantinopel

Det sete bliver fastholdt

I Athen og Konstantinopel tegnede Andersen steder, som lå langt fra hans danske udgangspunkt. Datoerne på tegningerne gør det muligt at placere billederne direkte på rejsens rute.

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck

Brev fra rejsen · 29. maj 1841

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck

Brev 29. maj 1841

I brevet til Henriette Hanck fortæller Andersen om oplevelserne i Konstantinopel og tegner dansende dervisher. Brevet er både en hilsen hjem og et øjebliksbillede fra en rejse, der stadig var i gang.

Se genstanden →

1847 · England og Skotland

England og Skotland

I 1847 gik rejsen vestpå. Andersen rejste via Holland til London, blev i England i flere uger og fortsatte videre til Skotland, før turen gik tilbage gennem Belgien og Tyskland.

København → Glorup Slot → Odense → Hamborg → Amsterdam → London → Edinburgh → Glasgow → Gent → Frankfurt → Weimar

1873 · Den sidste store rejse

Den sidste store rejse

I foråret 1873 drog Andersen ud på sin 30. og sidste store rejse. Turen gik gennem Tyskland og Schweiz. Hvor postvogne og skibe prægede de tidlige rejser, fylder jernbanen nu langt mere på ruten.

København → Odense → Hamborg → Frankfurt → Heidelberg → Bern → Vevey → Glion → Genève → Interlaken → Luzern → Brunnen → Chur → München

Udvalgte ruter

Fra postvogn til jernbane

Måden at rejse på ændrede sig i Andersens levetid. På de tidlige ruter møder vi blandt andet postvogn og dampskib; senere bliver toget en stadig vigtigere del af turen gennem Europa.

Transport 1831 Den første store rejse 1833–1834 Den store dannelsesrejse 1840–1841 Grækenland, Konstantinopel og Donau 1847 England og Skotland 1873 Den sidste store rejse
Postvogn
Vogn
Dampskib
Båd
Omnibus
Tog

Baseret på de rejser, hvor detaljerede stop- og transportdata aktuelt er registreret.

1831–1873

Alle H.C. Andersens 30 store rejser

Fra den første rejse til Tyskland til den sidste tur gennem Schweiz: her kan du følge alle 30 store rejser i kronologisk rækkefølge.

1830'erne

1831 40 dage

Den første store rejse

Tyskland

Flugt fra forelskelsen i Riborg Voigt

16.05.1831 24.06.1831
1833–1834 469 dage

Den store dannelsesrejse

Tyskland · Frankrig · Schweiz · Italien · Østrig

22.04.1833 03.08.1834
1837 30 dage

Sverige

20.06.1837 19.07.1837
1839 10 dage

Sverige

22.06.1839 01.07.1839

1840'erne

1840 8 dage

Sverige

13.04.1840 20.04.1840
1840–1841 265 dage

Grækenland, Konstantinopel og Donau

Tyskland · Østrig · Italien · Malta · Grækenland · Tyrkiet · Rumænien · Bulgarien · Serbien · Ungarn · Tjekkiet

31.10.1840 22.07.1841
1843 137 dage

Tyskland · Belgien · Frankrig

30.01.1843 15.06.1843
1844 73 dage

Tyskland · Polen

23.05.1844 03.08.1844
1845–1846 349 dage

Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Slovenien · Italien · Frankrig · Schweiz

31.10.1845 14.10.1846
1847 134 dage

England og Skotland

Tyskland · Holland · England · Skotland · Belgien

13.05.1847 23.09.1847
1849 92 dage

Sverige

Fjerde Sveriges-rejse. Inspireret af hyppigt samvær med den svenske forfatterinde Fredrika Bremer og ønsket om at komme væk fra de hjemlige beskyldninger under Treårskrigen.

17.05.1849 16.08.1849

1850'erne

1851 110 dage

Tyskland · Tjekkiet

Fra festen på Glorup for de hjemvendte soldater til Tyskland, hvor Andersen blandt andet besøger Dannevirke.

24.05.1851 10.09.1851
1852 66 dage

Tyskland · Schweiz · Italien

Besøger blandt andet arvestorhertugen Carl Alexander og konfronteres atter med de nationale spørgsmål. Følges en del af rejsen med Viggo Drewsen.

16.05.1852 20.07.1852
1854 60 dage

Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Slovenien · Italien

Rejser sammen med Einar Drewsen, næstyngste søn af Adolph Drewsen og Ingeborg Collin.

08.05.1854 06.07.1854
1855 95 dage

Tyskland · Schweiz

Rejser fra München sammen med Edgar Collin.

28.06.1855 30.09.1855
1856 92 dage

Tyskland

06.06.1856 05.09.1856
1857 106 dage

Tyskland · Belgien · Frankrig · England

Afrejse efter indbydelse til at besøge Charles Dickens.

30.05.1857 12.09.1857
1858 76 dage

Tyskland · Schweiz

Rejser med Harald Drewsen, yngste søn af Adolph Drewsen og Ingeborg Collin.

15.06.1858 29.08.1858

1860'erne

1860 182 dage

Tyskland · Schweiz

26.05.1860 23.11.1860
1861 151 dage

Tyskland · Schweiz · Frankrig · Italien

Rejser sammen med Jonas Collin den Yngre.

04.04.1861 01.09.1861
1862–1863 252 dage

Spanien og Marokko

Tyskland · Schweiz · Frankrig · Spanien · Marokko

Rejser sammen med Jonas Collin den Yngre. Spanien er et centralt rejsemål.

23.07.1862 31.03.1863
1865 30 dage

Sverige

Femte Sveriges-rejse. Andersen træffer spontant beslutning om rejsen efter at have opgivet at rejse til Portugal og Paris.

14.09.1865 13.10.1865
1866 222 dage

Portugal

Tyskland · Holland · Belgien · Frankrig · Spanien · Portugal

Rejsemål: Portugal.

31.01.1866 09.09.1866
1867 58 dage

Tyskland · Frankrig · Schweiz

Besøger Verdensudstillingen i Paris.

11.04.1867 07.06.1867
1867 30 dage

Tyskland · Frankrig

Rejser sammen med Robert Watt og besøger igen Verdensudstillingen i Paris.

01.09.1867 30.09.1867
1868 75 dage

Tyskland · Holland · Belgien · Frankrig · Schweiz

21.04.1868 04.07.1868
1869–1870 183 dage

Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Schweiz · Frankrig · Monaco · Belgien

10.09.1869 11.03.1870

1870'erne

1871 38 dage

Sverige · Norge

Rejsemål blandt andet Norge og Bjørnstjerne Bjørnson.

25.07.1871 31.08.1871
1872 69 dage

Tyskland · Tjekkiet · Østrig · Italien

Rejser med William Bloch, yngre bror til maleren Carl Bloch.

06.04.1872 13.06.1872
1873 106 dage

Den sidste store rejse

Tyskland · Schweiz

Rejser med Nicolai Bøgh.

14.04.1873 28.07.1873
Fortælling

Rejsen bliver til litteratur

Dagbogen som råstof

På rejserne skrev Andersen dagbog om mennesker, kunstværker, landskaber og oplevelser. Notaterne kunne senere få nyt liv i litteraturen. Rejsen 1833–1834 blev blandt andet et vigtigt grundlag for Improvisatoren, og andre ture satte spor i En Digters Bazar, I Sverrig, I Spanien og Et Besøg i Portugal.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange store rejser foretog H.C. Andersen?

H.C. Andersen foretog 30 store rejser mellem 1831 og 1873.

Rejste H.C. Andersen til Italien?

Ja. Italien blev et af de vigtigste rejsemål i H.C. Andersens liv. På de 30 store rejser krydsede han grænsen til det område, der i dag er Italien, syv gange.

Hvordan rejste H.C. Andersen?

Han rejste blandt andet med dampskib, sejlskib, postvogn, vogn og tog – og enkelte strækninger til fods. I løbet af hans liv blev jernbanen en stadig vigtigere del af rejserne.

Skrev H.C. Andersen dagbog på sine rejser?

Ja. Dagbøgerne blev især ført på rejser og fastholdt oplevelser og indtryk, som senere kunne finde vej ind i rejsebøger, romaner og selvbiografiske værker.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

H.C. Andersen

Følg H.C. Andersen videre

Rejserne er én vej ind i et liv fyldt med eventyr, tegninger, papirklip, breve og møder. Gå videre og udforsk H.C. Andersen gennem samlingen.

Mød H.C. Andersen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.