Odins vi, kongemagt og byen under byen
Odense voksede frem i vikingetiden omkring et vigtigt færdselssted på Fyn. Her lå Harald Blåtands ringborg Nonnebakken, her blev der handlet og arbejdet, og her mødes spor efter førkristen religion, kongemagt og den tidlige kirke.
Introduktion
Meget af vikingernes Odense ligger skjult under den moderne by. Arkæologiske udgravninger, mønter, smykker, hverdagsgenstande og spor efter bygninger gør det alligevel muligt at tegne et billede af byen, før den blev middelalderens Odense. Fortællingen går fra et muligt kultsted for Odin og de første håndværksmiljøer til ringborgen Nonnebakken, kristendommen og drabet på kong Knud IV i 1086.
Før den tætte by
De ældste spor i det centrale Odense ligger på næsset nord for Odense Å. Her er fundet grubehuse og langhuse, og området lå ved et naturligt overgangssted over åen og ved det færdselsstrøg, der senere blev til Overgade og Vestergade. Håndværk, færdsel og udveksling har været med til at skabe det sted, der gradvist udviklede sig til en by.
Navnet
Navnet Odense tolkes som en sammensætning af gudenavnet Odin og ordet vi, der betegner et helligt sted. Det peger på, at området kan have haft betydning for den førkristne kult. Arkæologerne har dog ikke fundet et sted, som med sikkerhed kan udpeges som selve Odins helligdom. Navnet er derfor et vigtigt spor, men ikke et kort over en kendt kultplads.
Harald Blåtands borg
Omkring år 980 blev den cirkulære ringborg Nonnebakken opført syd for åen. Nyere formidling angiver en ydre diameter på omkring 180 meter og en indre diameter på omkring 120 meter. Borgen var en del af Harald Blåtands system af geometriske ringborge, men dens placering er særlig: ny forskning behandler Nonnebakken i tæt relation til den samtidige, fremvoksende by nord for åen og til andre magtstrukturer på Fyn.
Borgen i et større landskab
Ringborgene blev bygget efter en fælles kongelig plan, men de blev ikke anlagt i ens landskaber. Forskningen i Nonnebakken undersøger derfor, hvilke ældre magtforhold borgen blev placeret iblandt, hvordan den forholdt sig til den voksende bebyggelse ved Odense Å, og hvad borgens korte levetid betød for området bagefter. Det gør Nonnebakken til en del af historien om både rigssamling og bydannelse.
En forskningsbaseret rekonstruktion
Der findes ingen kort over Odense fra vikingetiden. Bronzemodellen Odense 988 er derfor bygget op af arkæologiske fund, historiske kilder og faglige vurderinger. Den samler den tidlige bebyggelse, Skt. Albani Kirke og Nonnebakken i ét billede, men gør samtidig tydeligt, at dele af vikingebyens udseende må rekonstrueres.
Hvordan ved vi det?
I mange år troede man, at den moderne by næsten havde fjernet Nonnebakken. Ældre undersøgelser fra blandt andet 1953 viste dog, at dele af vold og voldgrav stadig fandtes. Udgravninger i 2015 og 2017 ændrede billedet markant: under tykke opfyldningslag lå bevarede dele af volden, borgfladen og stolpespor, og ved den formodede nordport fandt arkæologerne konstruktioner, der passer til de øvrige ringborge.
Nonnebakken · ca. 950
Det cirkulære sølvspænde indgik i Fyns Stiftsmuseum fra en tidligere ejer af ejendom på Nonnebakken og er på baggrund af proveniens og ligheden med andre sølvfund tilskrevet borgområdet. Det er et konkret samlingsobjekt fra den kreds af fornemme sølvfund, der knytter sig til Nonnebakken i anden halvdel af 900-tallet.
Se genstanden →Jordradar · 2019
I 2019 blev store dele af Nonnebakken undersøgt med jordradar. Metoden kan registrere strukturer flere meter under overfladen uden at fjerne de arkæologiske lag. Scanningerne viste sandsynlige spor af huse organiseret i karréer på borgfladen – netop den type bebyggelse, der kendes fra Harald Blåtands øvrige ringborge. Samtidig kunne vold, voldgrav og placeringen af nordporten følges tydeligere.
Hverdagen uden for kongens borg
De store fortællinger om konger og borge fylder meget, men arkæologien viser også den almindelige hverdag. Kammagere arbejdede med ben og gevir, håndværkere producerede i små værksteder, og smykker kunne markere både dragt, status og forbindelser til mennesker langt uden for Fyn.
Hverdagen omkring Odense
Fund som kammen fra Astrup Mose og den store sølvnål fra Skt. Jørgensparken viser henholdsvis personlig pleje, specialiseret håndværk, dragt og status. De er vigtige i fortællingen om vikingernes Odense, men indtil deres stabile registreringsnumre i den digitale samling er identificeret, bør de ikke optræde som klikbare featured genstande.
En by med forbindelser
Fund fra Odense viser forbindelser mod blandt andet Norge og De Britiske Øer. I 1000-tallet blev kontakten også synlig i møntvæsen og kirke. Engelske møntmestre eller engelskpåvirkede miljøer kan spores i den odenseanske udmøntning, og personer og ideer bevægede sig over Nordsøen sammen med varer.
1040'erne
Odense optræder som møntsted i den sene vikingetid. De tidligste sikre selvstændige udmøntninger dateres til omkring 1044–1046 og fortsætter kun i en kort periode. Mønterne er ikke bare betalingsmidler; navnene på konger, møntmestre og selve byen gør dem til små skriftlige kilder til Odenses politiske betydning.
Konge og mønt
Mønten knytter kong Knud IV til Museum Odenses møntsamling. Den offentlige registrering har aktuelt en usikker datering, så genstanden bruges her som et konkret spor efter kongen, mens spørgsmålet om præcis datering og møntsted behandles gennem den numismatiske forskning.
Se genstanden →Magt i sølv
Møntsamlingen kan uddybe historien om Odense som møntsted. De enkelte registreringer bør læses sammen med den numismatiske forskning, fordi datering og møntsted ikke altid fremgår sikkert af den nuværende objektside.
En ny religion får plads i byen
Odenses navn peger tilbage mod en førkristen helligdom, mens byen i 988 omtales i forbindelse med et bispesæde. I løbet af 1000-tallet bliver Skt. Albani Kirke et centralt kristent magtpunkt. Fundet af en fornem bispegrav i kirken giver et sjældent fysisk holdepunkt for den tidlige kirkeinstitution midt i en by, der samtidig var under hastig forandring.
Albani Kirke · 1000-tallet
I 2015 fandt arkæologer en fornem bispegrav i tomten af Skt. Albani Kirke. Den gravlagte havde et nadversæt med sig. Graven er det konkrete arkæologiske bevis for den skriftlige overlevering om, at Albani Kirke fungerede som bispens kirke og domkirke i 1000-tallet. Da Skt. Knuds Kirke overtog domkirkeværdigheden i 1095, blev bispen ikke flyttet med – hvorfor er fortsat et forskningsspørgsmål.
Se genstanden →Borgens efterliv
Ringborgen var for længst ude af brug, da benediktinernonner i 1100-tallet fik kloster på stedet. Middelalderlige kilder omtaler dem som nonnerne i borgen, og navne som Nonneborg og senere Nonnebakken holdt fast i stedets nye historie. Arkæologiske grave og enkelte bygningsspor fortæller om denne senere brug. Klostret hører til middelalderen, men det viser, at den gamle borg fortsatte som et markant sted i landskabet.
10. juli 1086
Kong Knud IV søgte tilflugt i kirken under et oprør og blev dræbt foran alteret. Mordet ligger kronologisk lige efter den periode, arkæologer normalt kalder vikingetid, men begivenheden hører tæt sammen med den omformning af kongemagt, kirke og by, som havde præget Odense gennem 1000-tallet. Knuds senere helgenkult blev afgørende for den middelalderby, der voksede videre.
Fra Odins vi til domkirkeby
Datoerne er holdepunkter i en udvikling, der foregik over flere generationer.
De ældste dateringer fra området omkring det tidlige Odense viser aktivitet før den egentlige by.
Se genstanden →Grubehuse, langhuse, håndværk og færdsel tegner konturerne af et voksende center.
Se genstanden →Othenesuuig optræder i et kejserligt brev og omtales i forbindelse med et bispesæde.
Se genstanden →Kongedrabet i Skt. Albani Kirke bliver begyndelsen på en ny fase i byens historie.
Se genstanden →Knuds jordiske rester flyttes, og helgenkulten bliver et nyt omdrejningspunkt for Odense.
Se genstanden →Se sporene i byen
Stederne supplerer samlingens genstande: nogle viser de faktiske fortidsminder, andre gør den arkæologiske viden lettere at aflæse i den moderne by.
UNESCO-verdensarv · ringborg
ca. 980
Historisk sted
1000-tallet
Kirke · gravsted
Knud IV · 1086
Bronzemodel
Vikingetid rekonstrueret
Udstilling
Historisk landskab · handels- og håndværksområde
Sen jernalder – vikingetid
Spørgsmål og svar
Ja. Arkæologiske spor viser en permanent og voksende bebyggelse i 900-tallet, og byen nævnes skriftligt i 988. Nonnebakken, håndværksmiljøer, kirke og senere møntprægning viser, at Odense havde både lokal og politisk betydning.
Navnet tolkes som Odins vi: et helligt sted knyttet til Odin. Den præcise placering af et sådant kultsted er ikke fundet arkæologisk.
Borgen blev opført omkring 970–980 under Harald Blåtand som en del af det system af ringborge, der i dag er UNESCO-verdensarv.
De fleste dele af borgen ligger bevaret under den moderne by. Området kan besøges, og spor samt nye formidlingselementer gør borgens placering mere synlig.
Ja. Udgravninger i 2015 og 2017 viste, at dele af volden, borgfladen og stolpespor er bevaret under moderne opfyldningslag. Jordradar i 2019 viste desuden sandsynlige spor af huse inde på borgområdet.
Navnet kommer ikke fra vikingetiden. I 1100-tallet lå der et benediktinernonnekloster i eller ved resterne af den gamle borg, og middelalderlige kilder bruger navne som Nonneborg. Det senere stednavn Nonnebakken bygger på denne middelalderlige brug.
Odense nævnes som Othenesuuig i et kejserligt brev fra 988. Året er ikke byens grundlæggelsesår; arkæologien viser, at bebyggelsen er ældre.
Ja. Odense var møntsted i en kort periode i 1040'erne, og forskning viser forbindelser til både Lund og engelskpåvirkede møntmiljøer.
Knud IV regerede 1080–1086, altså efter 1066, som ofte bruges som arkæologisk slutpunkt for vikingetiden. Han hører derfor kronologisk til overgangen til middelalderen, men hans liv, togter, kongemagt og død i Odense er tæt forbundet med de samfundsforandringer, der voksede ud af vikingetiden.
TID – Museum for Odense viser arkæologiske fund og fortæller blandt andet om Nonnebakken, byens tidlige historie og livet i og omkring Odense. Aktuelle udstillinger og åbningstider bør altid hentes fra museets besøgssider.
Fra samlingen
Se vikingernes Odense
Besøg Nonnebakken, Albani Torv og TID, eller følg flere af de steder, hvor vikingetidens spor stadig kan opleves i og omkring Odense.
Se Vikingernes Odense hos VisitOdense →
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.