En bymidte bygget om to gange
Thomas B. Thriges Gade blev anlagt som en firesporet trafikåre gennem det centrale Odense og stod færdig i 1970. Fire årtier senere besluttede byen at fjerne den igen. Under omdannelsen kom både middelalderens Odense og sporene efter 1900-tallets bilby frem i lyset.
Introduktion
Historien om Thomas B. Thriges Gade handler ikke kun om en vej. Den handler om skiftende forestillinger om, hvad en moderne by skal være. I 1960’erne blev huse revet ned for at give bilen plads. Fra 2013 til 2021 blev den brede trafikåre omdannet til en ny bydel med boliger, byrum, kultur, letbane og parkering under jorden. Midt i transformationen gennemførte arkæologerne nogle af de største undersøgelser af Odenses ældre byhistorie.
Den moderne bilby
I efterkrigstidens byplanlægning blev stigende biltrafik opfattet som et problem, der skulle løses med større veje og bedre gennemkørsel. Thomas B. Thriges Gade blev et af de mest markante indgreb i Odenses centrum: en ny trafikakse blev ført gennem en bystruktur, som var vokset frem gennem århundreder.
1960’erne
Anlæggelsen ændrede ikke kun trafikken. Karréer omkring Fisketorvet, Nørregade, Overgade og Albani Torv blev helt eller delvist revet ned. Blandt de historiske bygninger, der forsvandt, var Overgade 9 og Løveapoteket i Overgade 8. Overgade 3 blev derimod bevaret, men de middelalderlige bygningsrester blev flyttet omkring 20 meter.
Byen dokumenteres, mens den forsvinder
Odensebilleder rummer en omfattende fotografisk dokumentation af gadegennembruddet. På billeder fra 1965 kan man følge nedrivningerne og anlægsarbejdet omkring Fisketorvet, Nørregade og Albani Torv. De gør det muligt at se, hvor stor en fysisk omformning af centrum anlæggelsen krævede.
1970’erne
Da gaden var færdig, havde Odense fået den effektive trafikforbindelse, planlæggerne havde ønsket. Samtidig blev den brede vej en tydelig grænse gennem centrum. For fodgængere og byliv var afstanden mellem den østlige og vestlige del af midtbyen blevet større, og spørgsmålet om gaden blev ved med at vende tilbage i den lokale debat.
1980’erne · nye planer
Kritikken af Thomas B. Thriges Gade førte tidligt til nye forslag. Ved en byplanudstilling i Rådhushallen i 1985 viste lokale arkitekter og ingeniører forskellige bud på, hvordan de to dele af centrum kunne forbindes igen. Nogle foreslog fodgængerpassager over eller under vejen, andre ville indsnævre den, og enkelte forslag gik ud på at grave dele af trafikgaden ned.
En fremtid, der ikke blev til noget
Ved Museum Odense har der tidligere været indlånt en skalamodel fra 1980’ernes planarbejde, som viste et forslag til at føre Thomas B. Thriges Gade ned under terræn. Over trafikken skulle byens gader, pladser og bebyggelse igen kunne hænge sammen. Modellen er vigtig som dokumentation for, at ønsket om at 'hele' centrum ikke begyndte med Fra Gade til By, men den er ikke en del af Museum Odenses egen samling.
1988–2007
I 1988 vedtog byrådet en lokalplan, bearbejdet af arkitekterne Ulrik Plesner og Dan Wajnman, med en sammenhængende gågade, torve og nye pladser oven på en tunnelløsning. Projektet blev sat på pause, fordi økonomien ikke hang sammen. I 1990’erne blev nye modeller diskuteret, og i 2007 blev fire løsninger igen præsenteret: kort eller lang tunnel, bygade, busgade samt en kombination af tunnel og bygade. Først beslutningen i 2008 førte frem mod den omdannelse, der faktisk blev realiseret.
En ny slags kulturarv
Gadegennembruddet kom til at spille en rolle i den voksende interesse for at bevare historiske bymiljøer. Da ældre bygninger forsvandt, blev det tydeligt, at kulturarv ikke kun handlede om enkelte monumenter, men også om sammenhængen mellem huse, gader og kvarterer. I årene efter blev Odenses historiske bygningsmiljøer registreret langt mere systematisk.
Et stykke af den forsvundne vej
Da den gamle trafikgade var ved at forsvinde, blev en boreprøve af vejbanen bevaret i Museum Odenses historiske samling. Det gør noget ellers meget hverdagsagtigt – asfalt og vejkonstruktion – til en historisk genstand. Vejen, som i sin tid skar gennem ældre bylag, er selv blevet et lag i Odenses historie.
Se genstanden →Fra Gade til By
Omdannelsen fik navnet Fra Gade til By og blev gennemført i partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Fra 2013 til 2021 blev den firesporede vej erstattet af en tættere bystruktur med nye bygninger og pladser. Bilerne forsvandt ikke helt fra centrum, men en stor del af parkeringen blev flyttet ned under jorden.
2014 · Ny Odense
Omdannelsen blev også ledsaget af en ny fortælling om byen. I februar 2014 blev ordene I LOVE NY ODENSE broderet i store korssting på byggehegnet tværs over den nyligt lukkede Thomas B. Thriges Gade. Udtrykket blev hurtigt mere end en midlertidig udsmykning: Ny Odense blev hashtag, digital kommunikation og i 2015 også navn på kommunens planstrategi. Byomdannelsen handlede dermed ikke kun om gader og bygninger, men også om, hvordan Odense ønskede at se og beskrive sig selv.
Thomas B. Thriges Gade · 2014
Værket opstod på byggehegnet omkring den lukkede Thomas B. Thriges Gade og blev et synligt symbol på forestillingen om 'Ny Odense'. Hvor boreprøven bevarer et fysisk stykke af den gamle trafikåre, bevarer I LOVE NY ODENSE et spor efter den fortælling, som ledsagede omdannelsen: at byen ikke blot skulle bygges om, men også forstå sig selv på en ny måde.
Se genstanden →2012
De arkæologiske forundersøgelser viste, at den moderne vej dækkede over usædvanligt velbevarede ældre bylag. Ved I. Vilhelm Werners Plads fandtes op til tre meter tykke lagserier, og under Thomas B. Thriges Gades omtrent halvanden meter dybe vejkasse lå flere steder op til halvanden meter bevarede arkæologiske lag.
Danmarks største byudgravning
De store parkeringskældre i det nye projekt krævede dybe udgravninger. Det gav arkæologerne en sjælden mulighed for at undersøge sammenhængende dele af den gamle bykerne. Udgravningerne blev den største arkæologiske undersøgelse af en middelalderlig bykerne, der på det tidspunkt var gennemført i Danmark.
Under facaderne
Udgravningerne gav ny viden om gadebelægninger, huse, værksteder og baggårde. Træ, brolægninger og organiske materialer var flere steder usædvanligt godt bevaret. Fund af blandt andet brønde, importvarer, håndværksspor, torveboder og dagligdagens affald gjorde det muligt at følge bylivet langt tættere end gennem de skriftlige kilder alene.
En vej oven på en vej
Da Thomas B. Thriges Gade blev anlagt omkring 1970, foretog arkæologerne allerede punktvise undersøgelser og fandt blandt andet middelalderlige brønde. Da den samme vej blev fjernet fire årtier senere, kunne området undersøges i langt større skala. Gaden blev dermed både årsag til tab af ældre bymiljø og senere anledning til ny viden om det, der lå nedenunder.
Byomdannelsen set ovenfra
Odensebilleder dokumenterer også transformationen i 2010’erne. Fotografier fra højhuset ved Fisketorvet viser den tidligere trafikakse som byggeplads, mens nye kældre, bygninger og byrum tager form. De kan med fordel vises side om side med billederne fra 1960’erne.
2021
Da Fra Gade til By blev afsluttet i 2021, var omkring 53.000 etagekvadratmeter ny bebyggelse blevet planlagt eller opført i området med omkring 300 boliger og 500 arbejdspladser. Den tidligere vej var blevet erstattet af gader, byrum, boliger, erhverv, kulturinstitutioner, letbane og underjordisk parkering.
Den samme by – et nyt ideal
Det er let at se anlæggelsen og nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade som hinandens modsætninger. Men begge projekter blev gennemført med et ønske om at modernisere byen. Forskellen ligger i, hvad man på hvert tidspunkt forstod ved en velfungerende by: først hurtig trafik gennem centrum, senere tæt byliv og flere forbindelser på tværs.
Fra gennembrud til genopbygning
Vejen blev planlagt, bygget, diskuteret og til sidst omdannet i takt med, at synet på byen ændrede sig.
Dele af den gamle bykerne ryddes for at skabe plads til den nye trafikåre.
Se genstanden →Den gennemgående firesporede trafikforbindelse er etableret gennem centrum.
Se genstanden →Arkitekter viser forslag til at forbinde centrum igen, blandt andet ved at føre dele af gaden under terræn.
Se genstanden →En lokalplan arbejder med gågade, torve og pladser oven på en tunnel, men projektet bliver ikke realiseret.
Se genstanden →Byrådet får præsenteret tunnel-, bygade- og busgadeløsninger som mulige veje videre.
Den centrale del skal lukkes for gennemkørende biltrafik og omdannes til by.
Se genstanden →Prøvegravninger viser usædvanligt velbevarede kulturlag under området.
Se genstanden →Arkæologerne undersøger middelalderbyen, mens Fra Gade til By tager form.
Se genstanden →Den nye bymidte åbner, og en boreprøve fra den gamle vej indgår i Museum Odenses samling.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Anlægsarbejdet foregik gennem 1960’erne, og den gennemgående trafikgade stod færdig i 1970.
Den skulle gøre det lettere for den voksende biltrafik at komme gennem Odense centrum og skabe en effektiv forbindelse mod blandt andet havnen. Det var typisk for efterkrigstidens trafik- og byplanlægning.
Flere karréer og historiske bygninger omkring blandt andet Fisketorvet, Overgade, Nørregade og Albani Torv blev revet ned eller ændret. Løveapoteket i Overgade 8 og den fredede Overgade 9 var blandt de bygninger, der forsvandt.
Byplanlægningen havde ændret fokus fra gennemkørende biltrafik til en tættere, mere sammenhængende bymidte med boliger, byrum, cykler, fodgængere og kollektiv trafik. Byrådet traf beslutningen om omdannelsen i 2008.
Fra Gade til By var Odense Kommune og Realdanias store byomdannelsesprojekt, som fra 2013 til 2021 erstattede den centrale del af den firesporede trafikgade med en ny bydel og underjordisk parkering.
De fandt omfattende og velbevarede spor efter den ældre by: blandt andet gader, huse, baggårde, brønde, træ, håndværksspor, handelsvarer og andre levn fra vikingetid, middelalder og senere perioder.
Boreprøven bevarer et fysisk stykke af den trafikgade, som prægede centrum i omkring et halvt århundrede. Den gør 1900-tallets byplanlægning til en konkret genstand og minder samtidig om, at byen hele tiden bygger nye lag oven på de gamle.
Thomas Barfoed Thrige var en af Odenses markante industrifolk og opbyggede en stor elektroteknisk virksomhed i byen. Gaden bar hans navn og kom på den måde også til at afspejle Odenses identitet som industriby.
Fra samlingen
Odenses byhistorie
Fortsæt til Museum Odenses historiske samling og udforsk genstande fra industri, trafik, byliv og nyere byudvikling.
Udforsk historisk samling →
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.