Lyd · levende billeder
Radio og tv flyttede nyheder, musik, sport, politik og underholdning ind i hjemmet på faste tidspunkter. Det skabte fælles medieøjeblikke på tværs af landet og ændrede døgnrytme, samtaler og forestillinger om nærhed. Mediehistorisk samlings båndoptager, tv-apparat og bevarede produktionsmateriale fra DR gør både modtagelsen og arbejdet bag udsendelserne konkret.
Introduktion
Radioen gjorde det muligt at høre samme udsendelse samtidig i tusinder af hjem. Fjernsynet føjede levende billeder til og samlede i årtier store dele af befolkningen omkring få kanaler. En planche fra DR's Apollo 11-dækning viser, hvordan direkte tv stadig krævede håndlavede hjælpemidler i 1969. En båndoptager fra 1976 viser, at lyd kunne fastholdes og afspilles igen, mens Beovision 3600 fra 1980'erne viser fjernsynet som både teknologi og møbel i hjemmet. Tilsammen fortæller genstandene om hverdagen før streaming og mediebrug efter eget tidspunkt.
Statsradiofonien · 1925
Da Statsradiofonien blev oprettet i 1925, samlede staten radiospredningen i én institution finansieret af licens. Programmerne rummede blandt andet musik, foredrag, gudstjenester og nyheder. Efter omkring 15 år havde cirka 80 procent af danske husstande radio. Det betød, at samme stemme eller musik kunne høres i hjem over hele landet på samme tid.
Sendetid
Før optagelse, video-on-demand og streaming var programmet knyttet til sendetiden. Ville man høre radioavisen eller se en bestemt tv-udsendelse, måtte man være klar, når den blev sendt. Medierne blev derfor en del af dagsrytmen på en anden måde end avisen, som kunne læses, når den først var leveret.
Lyd kan fastholdes · 1976
Båndoptageren bryder med den rene samtidighed. Lyd kan optages, gemmes, spoles tilbage og høres igen. For medieproduktion gjorde båndteknikken interviews, reportager og redigering mere fleksible; i hjemmet gjorde optagelse det muligt at bevare musik, stemmer og udsendelser. Genstanden viser, hvordan mediebrug gradvist kunne løsnes fra selve sendetidspunktet.
Se genstanden →Fjernsyn · fra 1951
Regelmæssigt fjernsyn begyndte i Danmark i 1951 med få sendetimer og meget få apparater. I løbet af 1950'erne og 1960'erne voksede tv hurtigt, og i 1965 havde mere end halvdelen af husstandene et apparat. Nyheder, sport, kongelige begivenheder og underholdning kunne nu opleves som både lyd og levende billede uden at forlade hjemmet.
Direkte tv krævede håndarbejde · 1969
Museum Odense bevarer plancher, som DR brugte under dækningen af Apollo 11. En flap kunne åbnes, og teksten 'mens De lytter til NASA' komme frem. Genstanden er et stærkt korrektiv til forestillingen om, at direkte tv bare var et kamera rettet mod verden. Når signalet eller billederne ikke kunne forklare alt, producerede redaktionen visuelle hjælpemidler med papir, tekst og håndarbejde.
Se genstanden →Månen live
Under Apollo 11 i juli 1969 sendte DR lange forløb omkring de direkte billeder fra missionen. Månelandingen var ekstremt langt væk, men fjernsynet skabte en oplevelse af at være med, mens det skete. Denne form for mediebegivenhed blev en ny social erfaring: millioner kunne bagefter tale om de samme billeder, fordi de havde set dem gennem samme udsendelse.
Fjernsynet som hjemmets genstand · 1980'erne
Beovision 3600 viser, at fjernsynet ikke bare var en kanal for indhold. Det var også et stort fysisk møbel, som skulle placeres i hjemmet og orientere stole og sofaer mod skærmen. I 1980'erne var farve-tv blevet en etableret del af hverdagskulturen, men medieudbuddet var stadig langt mere samlet og tidsstyret end i streamingalderen.
Se genstanden →Monopol og valg
Statsradiofonien og senere DR havde i årtier monopol på landsdækkende radio og tv. Det gjorde public service og alsidighed til centrale politiske spørgsmål. Når de fleste modtog de samme få kanaler, fik beslutninger om sendeflade, nyheder og geografi stor betydning for, hvad befolkningen kunne se og høre.
1. oktober 1988
Da TV 2 begyndte at sende i 1988, fik danskerne for første gang to offentlige landsdækkende tv-kanaler. Konkurrencen ændrede nyhedsformater, underholdning og programplanlægning, og regional-tv blev en del af strukturen. Det markerer et vigtigt trin fra det fælles monopolmedie mod et stadig mere opdelt medielandskab.
Tre måder medier kom ind i hjemmet
Genstandene viser, at 'radio og tv' ikke er én teknologi, men forskellige måder at producere, modtage og fastholde lyd og billeder på.
1925–1988
Tidslinjen følger skiftet fra radioens landsdækkende lyd til tv, fælles livebegivenheder og flere kanalvalg.
Staten etablerer et landsdækkende radiosystem.
Dansk tv begynder med få sendetimer og få seere.
Mere end halvdelen af danske husstande har et fjernsyn.
DR dækker Apollo 11 med direkte signaler og håndlavet studiemateriale.
DMM's båndoptager viser, at lyd kan løsnes fra det øjeblik, den sendes eller optages.
Se genstanden →To offentlige landsdækkende kanaler giver seerne et nyt valg.
Spørgsmål og svar
Statsradiofonien blev oprettet på forsøgsbasis 1. april 1925 og blev permanent året efter.
Der var forsøgsudsendelser tidligere, men regelmæssig fjernsynsvirksomhed begyndte i 1951.
Udbredelsen voksede hurtigt i 1950'erne og 1960'erne. I 1965 ejede mere end halvdelen af danske husstande et fjernsyn.
Fordi direkte tv gjorde en ekstremt fjern begivenhed til en fælles samtidserfaring. DR byggede et omfattende programforløb omkring de internationale signaler.
Den gjorde det muligt at optage og afspille lyd igen. Det gav både medieproducenter og brugere større kontrol over tidspunktet.
TV 2 sendte første gang 1. oktober 1988 og brød DR's monopol på landsdækkende tv.
Fra samlingen
Mediehistorisk samling
Radio og tv ændrede publikums hverdag. I næste tema kan du følge redaktionens arbejdsredskaber fra mekanisk skrivemaskine til bærbar computer og digital tekstproduktion.
Udforsk Mediehistorisk samling →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
