Kamera · øjeblik · nyhed
Fotografiet gav nyhedsmedierne noget, teksten ikke kunne levere alene: et registreret visuelt øjeblik fra en begivenhed. Men pressefotoet opstår ikke bare i kameraet. Fotografen vælger position og tidspunkt, negativet fremkaldes, redaktionen udvælger og beskærer, og billedet får betydning gennem placering og billedtekst. Mediehistorisk samlings kameraer, mørkekammerudstyr og pressefotoarkiver gør hele denne kæde konkret.
Introduktion
Et kamera fra omkring 1900 viser den tekniske forudsætning. Reproduktions- og mørkekammerudstyr viser det arbejde, der skulle ske, før et fotografi kunne bringes i trykken. Mogens von Havens billede af en styrtende motorcyklist fra 1955 viser pressefotografiets evne til at fastholde et dramatisk brøkdel af et sekund – og blev det første World Press Photo of the Year. Pol-Fotos samling viser samtidig, at pressefoto ikke kun handler om det enestående billede, men om et professionelt system, der leverer billeder til nyhedsmedier hver dag.
Den tekniske begyndelse · ca. 1900
Kameraet er den første nødvendige genstand i pressefotografiets kæde. Det kan registrere lys fra et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, men det vælger ikke selv nyheden. Fotografen bestemmer udsnit, afstand og øjeblik. Derfor er kameraet både et teknisk registreringsapparat og et redskab for redaktionelle valg.
Se genstanden →Et billede skal produceres
I den analoge pressefotografiæra skulle eksponeret film eller plader fremkaldes og kopieres, og billedet skulle reproduceres til den trykte side. Hastigheden i mørkekammer og reproafdeling var derfor en del af nyhedsarbejdet. Et stærkt motiv var ikke nok, hvis det ikke kunne gøres trykbart inden deadline.
Mellem kamera og trykside
Mørkekammer- og reproduktionsudstyret viser den del af pressefotoets liv, som læseren normalt aldrig så. Her blev negativet til et brugbart billede, kontrast og udsnit kunne bearbejdes, og fotografiet blev gjort klar til grafisk reproduktion. Det understreger, at pressefotoet er et produceret medieobjekt – ikke blot et automatisk aftryk af verden.
Se genstanden →
Et brøkdel af et sekund · 1955
Mogens von Haven fangede en motorcyklist i et dramatisk styrt under et løb i Danmark. Billedet blev kåret som det første World Press Photo of the Year i 1955. Dets styrke ligger netop i fotografiets tidslighed: et kort øjeblik, som øjet ellers ville miste, bliver fastholdt og kan cirkulere langt uden for selve begivenheden.
Se genstanden →Fra national presse til international billedkultur
World Press Photo-konkurrencen blev etableret i 1955 som et internationalt møde for fotojournalistik. Von Havens danske sportsfoto blev dermed ikke blot et billede fra et motorløb; det blev vurderet, udstillet og reproduceret i en international professionel sammenhæng. Pressefotografiet var blevet en del af en global billedoffentlighed.
Billedbureauet · 1962
Pol-Foto-sporet repræsenterer den organiserede billedforsyning til pressen. Et pressefoto får først bred betydning, når det kan findes, identificeres, distribueres og bringes i de rette medier. Billedbureauer og store fotoarkiver gjorde fotografiet til en redaktionel ressource, som kunne genbruges på tværs af historier og tid.
Se genstanden →Billedarkivet
Når negativer, kopier og billedtekster blev arkiveret, kunne redaktioner hente tidligere personer, steder og begivenheder frem igen. Arkivet gjorde pressefotoet til mere end et øjebliksbillede. Det blev også en billedbank over samfundet, som senere redaktioner – og i dag museet – kan bruge til at undersøge, hvordan bestemte tider blev set.
Fire led · ét pressefoto
Pressefotoets historie bliver stærkest, når kameraet og det berømte billede kobles til det usynlige arbejde omkring dem.
Dokumentation og fortolkning
Fotografiets forbindelse til et faktisk øjeblik giver det stor dokumentarisk autoritet. Men billedet viser altid kun et udsnit. Et motiv kan være fanget før eller efter det vigtigste, en beskæring kan fjerne personer, og en billedtekst kan ændre læsningen. Derfor skal pressefotoet både ses som kilde og som redaktionelt produkt.
ca. 1900–1960'erne
DMM's genstande viser overgangen fra kamera og mørkekammer til internationale priser og professionelle billedbureauer.
Fotografisk registrering er en etableret teknologi, men billedet kræver fortsat omfattende efterbehandling før tryk.
Se genstanden →Mogens von Haven vinder den første internationale World Press Photo of the Year.
Se genstanden →Pressefotografiet indgår i professionelle bureau- og arkivstrukturer.
Se genstanden →Elektronisk og siden digital billedoverførsel reducerer tiden fra optagelse til publicering dramatisk.
Spørgsmål og svar
Et pressefoto er et fotografi produceret eller anvendt som del af journalistisk nyheds- og aktualitetsformidling.
Han var dansk pressefotograf og blev i 1955 den første vinder af World Press Photo of the Year. Hans omfattende negativarkiv indgår i Museum Odenses mediehistoriske samling.
Det viste en motorcyklist, der styrter under et løb. Billedets præcise timing gjorde et flygtigt dramatisk øjeblik synligt.
Fordi det eksponerede materiale skulle fremkaldes, kopieres og gøres egnet til reproduktion, før billedet kunne komme i avisen.
Det har en stærk forbindelse til en faktisk situation, men fotografen og redaktionen vælger udsnit, tidspunkt, billede, beskæring og billedtekst. Det er derfor både dokumentation og fortolkning.
De indsamlede, registrerede og distribuerede fotografier, så redaktioner hurtigt kunne finde billeder til aktuelle historier og baggrundsstof.
Fra samlingen
Mediehistorisk samling
Fotografiet gjorde øjeblikket synligt på papir. Radio og tv ændrede næste gang medieoplevelsen ved at bringe stemmer, samtidighed og levende billeder ind i hjemmet.
Udforsk Mediehistorisk samling →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
