Portrætter gennem et liv
H.C. Andersen blev tegnet, malet, modelleret og fotograferet gennem store dele af sit voksne liv. Portrætterne viser et ansigt, der forandrer sig med alderen – og en forfatter, der selv fulgte nøje med i, hvordan han blev afbildet.
Introduktion
Der findes ikke ét enkelt billede, der fortæller, hvordan H.C. Andersen 'virkelig' så ud. Portrætterne er skabt i forskellige genrer og på forskellige tidspunkter, og kunstnere og fotografer har truffet deres egne valg om udsnit, positur, tøj og omgivelser. Set sammen kommer de både tæt på hans udseende og på den måde, han selv forholdt sig til sit offentlige billede.
Det samme menneske, forskellige billeder
Et maleri eller fotografi fastholder et bestemt øjeblik, men ikke uden valg. Andersen sidder eller står, ser mod eller væk fra beskueren, og tøjet og omgivelserne skifter. Derfor kan to portrætter fra næsten samme tid give forskellige indtryk af den samme person.
Mere end fotografier
Fotografierne fylder meget i eftertidens billede af Andersen, men de står sammen med malerier, tegninger, grafiske portrætter og skulpturelle fremstillinger. Hver genre har sine egne muligheder. En tegning kan fastholde et hurtigt indtryk, et maleri arbejder med farve og komposition, mens fotografiet knytter portrættet til kameraets teknik og mulighed for senere mangfoldiggørelse.
Før fotografiet blev almindeligt
Før fotografierne blev den dominerende måde at afbilde Andersen på, blev han tegnet og malet. De tre portrætter viser forskellige fortolkninger af ham inden for lidt mere end et årti.
Selvportræt · Tegning
Her er Andersen ikke model for en maler eller fotograf, men den der selv fører blyanten. Selvportrættet føjer en anden stemme til rækken af billeder: han vælger selv, hvilke træk der skal fastholdes, og hvordan ansigtet skal stå på papiret.
Se genstanden →Når han selv tegner
Et selvportræt er ikke nødvendigvis et mere neutralt billede end et fotografi eller et maleri. Også her bliver noget fremhævet og andet udeladt. Forskellen er, at valgene denne gang er Andersens egne.
1836 · C.A. Jensen
C.A. Jensen malede Andersen året efter udgivelsen af de første eventyr og romanen Improvisatoren. Han sidder sidelæns på en stol, klædt i mørk frakke og vest. Samlingens registrering fortæller, at Andersen omtalte portrættet tilfreds i et brev til Henriette Hanck.
Se genstanden →Andersen som model
Andersen noterede ofte, når han sad for en kunstner eller fotograf, og han kommenterede også resultaterne i breve og dagbøger. Nogle billeder syntes han om, andre mindre. Portrætterne var ikke noget, der bare skete omkring ham; han forholdt sig aktivt til dem.
“ligner mig, saaledes som jeg vil see ud”
En ny måde at blive set på
I 1840'erne kom fotografiet ind i Andersens portræthistorie. De tidlige daguerreotypier var enkeltstående billeder på metalplader. Senere fotografiske teknikker gjorde det lettere at fremstille flere aftryk, og portrætter kunne cirkulere som blandt andet visitkortfotografier. Kameraet ændrede teknikken, men ikke behovet for at vælge positur, tøj og omgivelser.
1840'erne · Daguerreotypi
Andersen sidder ved et lille bord med en bog. Billedet hører til blandt de tidlige fotografiske portrætter i samlingen og markerer overgangen fra tegnede og malede billeder til kameraets portrætter. Den præcise datering af daguerreotypiet har varieret i registreringen.
Se genstanden →
1853 · F. Petersen
I slutningen af maj 1853 sad Andersen foran F. Petersens kamera. Daguerreotypiet viser ham siddende i en lænestol. Det er stadig et unikt billede på en metalplade – kun få år før fotografiske papiraftryk for alvor gjorde portrætter lettere at kopiere og dele.
Se genstanden →I fotografens atelier
På de senere fotografier bliver atelieret tydeligere. Et portræt fra 1869 viser Andersen ved et lille bord med bøger og skrivetøj, mens et malet bagtæppe med flygel og buste udfylder rummet bag ham. Billedet viser både personen og den ramme, fotografen har bygget omkring ham.
Fotografier gennem de senere år
Fotografiet gjorde det muligt at skabe og udbrede mange portrætter af Andersen. Samlingen rummer billeder med skiftende positurer og formater fra 1860'erne og frem til hans sidste leveår.
Et billede man kunne tage med
Visitkortfotografiet havde omtrent samme format som tidens almindelige visitkort. Det kunne fremstilles i flere eksemplarer og var let at have med, sende eller give væk. Andersen brugte selv sine portrætter på den måde. Mange eksemplarer er signerede eller har en hilsen på bagsiden, og på rejser kunne fotografiet følge med som en lille præsentation af den berømte gæst.
1868–1869 · Visitkortfotografi
Fotografiet viser fire små portrætter af Andersen på samme kort. På forsiden skrev han sit navn og årstallet 1869. På bagsiden skrev han en hilsen til Anna Mary Livingstone. Kortet viser, hvordan et fotografisk portræt kunne være både et billede af den berømte forfatter og en personlig gave mellem mennesker.
Se genstanden →Navnet var ikke tilfældigt
Navnet kommer fra 1800-tallets visitkort, som blev brugt i forbindelse med besøg. Et kort kunne afleveres ved døren, og i nogle sammenhænge kunne et bøjet hjørne bære en lille besked om besøget. Da det fotografiske visitkort slog igennem, overtog det det velkendte format – nu med ejerens portræt. Hos Andersen blev formen især et billede, han kunne dele med venner, bekendte og mennesker, han mødte på sine rejser.
Se kilden →“eet fra igaar saae jeg det var smukt”
Et ansigt gennem tiden
Samlingsportrætterne følger Andersen fra den unge forfatter i 1830'erne til fotografier fra hans sidste leveår.
Et tidligt portræt viser den unge Andersen før det store litterære gennembrud.
Se genstanden →Andersen portrætteres året efter de første eventyr og Improvisatoren.
Se genstanden →Portrættet bliver til under Andersens ophold på Gråsten Slot.
Se genstanden →Et tidligt daguerreotypi føjer fotografiet til rækken af portrætteknikker.
Se genstanden →Andersen fotograferes siddende i en lænestol i slutningen af maj.
Se genstanden →Andersen står for fotografen og kommenterer selv resultatet i dagbogen.
Se genstanden →Et kabinetfotografi placerer den aldrende forfatter ved et lille arbejdsbord.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Ja. Andersen blev fotograferet flere gange fra 1840'erne og frem. Samlingen rummer både daguerreotypier og senere fotografiske formater.
Nej. Han blev også tegnet, malet, modelleret og gengivet i grafiske portrætter. Fotografierne udgør en stor og vigtig del af materialet, men de er én blandt flere portrætgenrer.
De tidlige portrætter viser ham med mørkblondt hår og markante ansigtstræk. Tegninger og malerier fra 1830'erne og 1840'erne gør det muligt at følge hans udseende før de senere fotografier.
Ikke altid. Breve og dagbøger viser, at han vurderede portrætterne og kunne være både tilfreds og kritisk. Om August Grahls maleri fra 1846 skrev han, at det lignede ham, sådan som han gerne ville se ud.
Billederne er skabt over flere årtier og med forskellige teknikker. Alder, frisure, skæg, lys, positur, tøj og kunstnerens eller fotografens valg ændrer udtrykket fra portræt til portræt.
Han gav og sendte dem blandt andet til venner og bekendte og havde portrætter med på rejser. Mange af de bevarede kort har hans signatur eller en personlig hilsen. Det lille format gjorde portrættet let at dele og opbevare i et album.
Et daguerreotypi er en tidlig fotografisk teknik, hvor billedet dannes på en forsølvet metalplade. Hvert daguerreotypi er et unikt billede og kunne ikke kopieres fra et negativ på samme måde som senere fotografier.
Ikke alle. Adam Müllers blyantstegning fra omkring 1833 blev stjålet i 1986. Registrering og billeddokumentation bevarer oplysninger om portrættet.
Fra samlingen
Maleri
1836
Tegning
Daguerreotypi
ca. 1846
Daguerreotypi
1853
Visitkortfotografi
1861
Kabinetfotografi
1869
Visitkortfotografi
1868
H.C. Andersen-samlingen
Gå videre til portrætterne i samlingen og se tegninger, malerier og fotografier fra forskellige perioder af hans liv.
Udforsk portrætterne →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
