Hverdag, oprør og befrielse 1940–1945
Den tyske besættelse ændrede hverdagen i Odense fra den 9. april 1940. Mørklægning, rationering og luftalarmer blev dagligdag, mens modstanden voksede. I sommeren 1943 blev Odense et centrum for Augustoprøret, og ved befrielsen i maj 1945 blev byens gader igen præget af både jubel og vold.
Introduktion
Besættelsen kan følges gennem små og store spor i Museum Odenses samlinger: et mørklægningsgardin fra Læssøegade, illegale blade, en tysk bekendtgørelse fra 29. august 1943, genstande fra modstandsbevægelsen og fotografier fra befrielsesdagene. Tilsammen viser de, hvordan en europæisk krig blev til hverdag og konflikt i Odense.
9. april 1940
Den tyske besættelse af Danmark begyndte om morgenen den 9. april 1940. Også i Odense blev den nye situation hurtigt synlig i gadebilledet. Tyske tropper blev en del af byen, og myndighedernes meddelelser gjorde det klart, at hverdagen nu foregik under en fremmed besættelsesmagt.
9. april 1940
Den indrammede proklamation er dateret selve besættelsesdagen. Som genstand er den enkel, men den fastholder det øjeblik, hvor krigen ændrede de politiske vilkår for hele landet – og dermed også for hverdagen i Odense.
Se genstanden →Hverdagen
Besættelsen bestod ikke kun af soldater, sabotage og politiske begivenheder. Den blev også oplevet gennem mangel på varer, rationeringsmærker, mørke vinduer og regler for, hvad man skulle gøre ved luftalarm. Mange af samlingens mest nære genstande fortæller netop om denne almindelige hverdag.
Hverdagsliv 1940–1945
Tre forskellige genstande viser, hvordan krigen flyttede ind i indkøb, hjem og skole.
Et hjem i Læssøegade
Det sorte papirgardin blev brugt i et hjem i Læssøegade under besættelsen. Mørklægningen skulle forhindre lys fra bygninger i at hjælpe fjendtlige fly med at orientere sig. En stor militær konflikt blev dermed til en konkret rutine ved vinduet hver aften.
Se genstanden →Sommeren 1943
På Odense Stålskibsværft blev det tyske mineskib Linz udsat for sabotage. Da tyskerne efterfølgende satte bevæbnede vagter ind på værftet, nægtede arbejderne at arbejde under bevogtning. Strejken bredte sig til andre store virksomheder i byen, og mere end 4.000 arbejdere nedlagde arbejdet. Urolighederne i Odense blev en vigtig del af den bølge af strejker og protester, der bredte sig gennem landet.
29. august 1943
Augustoprøret lagde et voksende pres på både besættelsesmagten og den danske regering. Da tyskerne krævede blandt andet dødsstraf for sabotage og forbud mod strejker, afviste regeringen kravene. Den 29. august ophørte samarbejdspolitikken. Odense havde dermed været et af de steder, hvor en lokal arbejdskonflikt blev koblet direkte til en afgørende politisk forandring i Danmark.
29. august 1943
Bekendtgørelsen er bevaret som en ekstraudgave af Fyns Tidende. Den står som et direkte trykt spor efter den dag, hvor samarbejdspolitikken brød sammen, og den tyske besættelsesmagt overtog en mere direkte kontrol.
Se genstanden →Modstanden vokser
Efter 1943 blev den organiserede modstand mere omfattende. Illegale blade blev produceret og distribueret uden om den censurerede presse, mens andre deltog i sabotage, våbenmodtagelser, logi, transport eller efterretningsarbejde. Modstanden bestod derfor af langt mere end de bevæbnede grupper, der blev synlige ved befrielsen.
Modterror 1944–1945
Da sabotage og likvideringer tog til, svarede besættelsesmagten igen med organiseret modterror. Clearingmord var drab på danskere som gengældelse for modstandsbevægelsens aktioner, mens schalburgtage var ødelæggelse af danske bygninger og virksomheder som svar på sabotage. I Odense blev blandt andet pressevirksomheder, butikker og private ejendomme ramt. I december 1944 blev byens mest synlige vartegn, Odinstårnet, sprængt.
29. december 1944 · Odense Teater
Den 30-årige skuespiller Bent von Müllen havde i 1944 fået sit gennembrud på Odense Teater, blandt andet i hovedrollen som Peer Gynt. Efter forestillingen den 29. december blev han standset ved teatrets sceneindgang og skudt af medlemmer af Petergruppen. Han var ikke kendt som modstandsmand; drabet var et clearingmord, hvor et offentligt kendt menneske blev udvalgt som gengældelsesoffer.
Odense Teater · minde om et clearingmord
Relieffet kommer fra Odense Teater og viser Bent von Müllen som Peer Gynt. Indskriften angiver hans fødsels- og dødsdato og betegner drabet den 29. december 1944 som et clearingmord. Genstanden forbinder besættelsens politiske vold med et konkret menneske og et konkret sted i Odenses kulturliv.
Se genstanden →14. december 1944 · Bolbro Bakke
Odinstårnet havde siden 1935 været et markant vartegn og udflugtsmål på Bolbro Bakke. Tidligt om morgenen den 14. december 1944 sprængte Petergruppen tårnet som schalburgtage. Eksplosionen ødelagde den 175 meter høje stålkonstruktion, som aldrig blev genopført. Fotografier fra før og efter sprængningen gør tabet meget konkret: et kendt element i Odenses skyline forsvandt på få sekunder.
Illegalt arbejde
Samlingen rummer både det materiale, der cirkulerede i hemmelighed under krigen, og de symboler som først blev synlige, da besættelsen var ved at slutte.
21. november 1943
Ifølge registreringen blev kufferten båret af Holger Thor Nielsen, der arbejdede som tolk og medhjælper for Gestapo, da han blev skudt ved hjørnet af Vestre Stationsvej og Jernbanegade. Kufferten rummede oplysninger om modstandsfolk og blev efterfølgende taget af modstandsbevægelsen. Genstanden viser den farlige og voldelige efterretningskamp, der prægede de sidste besættelsesår.
Se genstanden →Gestapo i Odense
Fra efteråret 1943 brugte Gestapo Fyns Stifts Husmandsskole i den vestlige del af Odense som hovedkvarter. Herfra blev modstandsarbejdet bekæmpet med overvågning, arrestationer og afhøringer. Stedet blev derfor et mål for et britisk luftangreb kort før krigens afslutning.
De sidste krigsmåneder
Før befrielsen blev Odense også et stoppested i redningsaktionen med De Hvide Busser. Svensk Røde Kors brugte Munkebjergskolen som opholdssted på vej til og fra Tyskland, hvor skandinaviske fanger skulle hentes ud af koncentrationslejre. Billeder fra skolegården viser de hvide køretøjer og Røde Kors-personale midt i en by, der samtidig levede med Gestapo, sabotage og luftangreb.
Munkebjergskolen · 1945
To fotografier i besættelsessamlingen viser busserne ved Munkebjergskolen. De er registreret som 1945 og bør fremover knyttes til den dokumenterede redningsaktion før befrielsen.
Munkebjergskolen · 1945
Fotografiet viser De Hvide Busser ved Munkebjergskolen. Eksterne samtidshistoriske kilder dokumenterer, at skolen blev brugt som opholdssted for svensk Røde Kors under redningsaktionen i begyndelsen af 1945. Billedet tilfører temaet et andet spor fra de sidste krigsmåneder: forsøget på at få fanger ud af koncentrationslejrene.
Se genstanden →17. april 1945
RAF angreb Gestapos hovedkvarter på Husmandsskolen den 17. april 1945. Selve målet blev hårdt ramt, men bomber faldt også i det omkringliggende boligkvarter. Ni civile danskere blev dræbt og 20 såret. Bombningen viser, at krigens afslutning ikke kun bragte håb om befrielse, men også direkte krigshandlinger ind i Odenses boligområder.
4. maj 1945
Om aftenen den 4. maj blev nyheden om den tyske kapitulation i Danmark sendt fra BBC. Mørklægningsgardiner blev revet ned, og lys kom igen i vinduerne. Samtidig gjorde modstandsbevægelsen sig klar til at overtage vagt-, arrestations- og administrationsopgaver næste morgen.
4. maj 1945
De fem falmede papirstrimler indeholder den originale fjernskrivermeddelelse om de tyske styrkers overgivelse i Danmark med virkning fra næste morgen. Den korte tekniske besked blev på få timer til den nyhed, der ændrede stemningen i byen fuldstændigt.
Se genstanden →5. maj 1945
Om morgenen rykkede modstandsfolk ud i byen, bevogtede vigtige bygninger og foretog arrestationer. Gaderne var samtidig fyldt med mennesker, flag og fejring. Om eftermiddagen brød der ildkampe ud flere steder i centrum. Forvirring, rygter og bevæbnede grupper gjorde situationen vanskelig at kontrollere, og mange mennesker blev dræbt eller såret, før der faldt ro over byen om aftenen.
Befrielsen i gaderne
Fotografierne viser modstandsfolk i de samme gader, som igen var fyldt med civile. De skal læses både som billeder af befrielse og som spor efter en dag, hvor situationen stadig var uafklaret og farlig.
Fra 5. maj 1945
Pengekassen blev lånt til Modstandsstyrkernes Civiladministration i Odense efter befrielsen. En seddel i låget oplyser, at der fra 5. maj til 31. oktober 1945 blev udbetalt 2.768.111,81 kroner fra kassen. Den gør overgangen fra illegal modstandsbevægelse til praktisk administration meget konkret.
Se genstanden →Efter befrielsen
Efter den tyske kapitulation fulgte arrestationer, retsopgør, hjemsendelse af tyske soldater og en lang overgang til normale forhold. Rationeringen fortsatte på flere områder, og både de døde, de fængslede og de mennesker, der havde været involveret på forskellige sider af besættelsen, blev en del af den vanskelige efterkrigstid.
1940–1945
Nogle centrale begivenheder forbinder hverdagsgenstandene med byens større historie.
Konflikten på Odense Stålskibsværft breder sig til store dele af byen.
Se genstanden →Den tyske besættelsesmagt overtager en mere direkte kontrol.
Se genstanden →Illegal presse, sabotage, Gestapo og væbnet modstand præger de sidste krigsår.
Se genstanden →Skuespilleren bliver dræbt ved Odense Teaters sceneindgang.
Se genstanden →Svensk Røde Kors gør ophold ved Munkebjergskolen under redningsaktionen.
Se genstanden →RAF angriber Gestapos hovedkvarter; civile i nabolaget bliver også ramt.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Som resten af Danmark var Odense under tysk besættelse fra 9. april 1940 til den tyske kapitulation fik virkning 5. maj 1945.
Blandt andet gennem rationering, varemangel, mørklægning, luftværn og regler ved luftalarm. Samlingen rummer konkrete genstande fra disse hverdagsrutiner.
Efter sabotage på Odense Stålskibsværft nægtede arbejderne at arbejde under bevæbnede tyske vagter. Strejken bredte sig til andre virksomheder og blev en del af de landsdækkende uroligheder, der endte med samarbejdspolitikkens sammenbrud 29. august 1943.
Fra oktober 1943 havde Gestapo hovedkvarter på Fyns Stifts Husmandsskole i den vestlige del af Odense. Bygningen blev bombet af RAF 17. april 1945.
Ja. Bombningen ramte også det omkringliggende boligkvarter. Odense Kommune oplyser, at ni civile danskere blev dræbt og 20 såret.
Befrielsen blev fejret i gaderne, mens modstandsbevægelsen overtog centrale funktioner og foretog arrestationer. Om eftermiddagen udviklede forvirring og skyderier sig til alvorlige ildkampe flere steder i centrum.
Opgørelserne varierer mellem forskellige historiske fremstillinger. Museum Odenses gennemgang fra 1995 angiver mindst 23 danske dræbte og 80 sårede. Senere lokale opgørelser opererer med lidt andre tal. Det afgørende er, at befrielsesdagen i Odense blev usædvanligt voldsom.
Blandt andet proklamationer, rationeringsmærker, mørklægningsudstyr, illegale blade, genstande fra modstandsbevægelsen, fotografier fra befrielsen og den originale fjernskrivermeddelelse om Tysklands kapitulation.
Schalburgtage var tyskledet gengældelsessabotage mod danske bygninger, virksomheder og institutioner som svar på modstandsbevægelsens sabotage. I Odense blev blandt andet pressevirksomheder og butikker ramt, og 14. december 1944 blev Odinstårnet sprængt.
Bent von Müllen var skuespiller ved Odense Teater og havde i 1944 blandt andet spillet hovedrollen i Peer Gynt. Han blev 30 år gammel og blev clearingmyrdet ved teatrets sceneindgang 29. december 1944.
Tårnet blev sprængt 14. december 1944 af Petergruppen som schalburgtage – organiseret modterror og gengældelse for dansk sabotage. Tårnet var et af Odenses mest kendte vartegn og blev ikke genopført.
Svensk Røde Kors brugte blandt andet Munkebjergskolen som opholdssted under redningsaktionen i 1945. Busserne var på vej til og fra Tyskland for at hente især danske og norske koncentrationslejrfanger ud.
Fra samlingen
Proklamation
9. april 1940
Rullegardin af sort papir
1940–1945
Ekstraudgave af Fyns Tidende
29. august 1943
Kuffert
1943
Telegram · fjernskriverstrimler
4. maj 1945
Pengekasse
1945
Relief
Efter 1944
Fotografi
1945
Historisk samling
Udforsk genstande, fotografier og dokumenter fra besættelsen og andre perioder i Museum Odenses historiske samling.
Udforsk historisk samling →
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.