Fabrik, værft, automatisering og robotter

Hvordan gik Odense fra industriby til robotby?

Odense gik ikke fra industri til noget helt andet. Den gamle industriby mistede store arbejdspladser som Brandts Klædefabrik og Lindøværftet, men en del af den tekniske viden fra industrien blev ført videre i forskning, automatisering og nye virksomheder. Museum Odenses Brandts-skilt, stempelur fra Lindø og robotarm fra Universal Robots gør mere end 100 års forandring konkret – fra fabriksarbejde til højteknologisk produktion.

01

Introduktion

De tre genstande viser forskellige former for industri. Messingskiltet fra Brandts står for fabrikken midt i byen og den klassiske produktionsarbejdsplads. Stempeluret fra Lindø viser den store, organiserede industrivirksomhed, hvor tusinder af medarbejderes tid blev registreret. Robotarmen fra Universal Robots repræsenterer en industri, hvor software, forskning og fleksibel automatisering er centrale. Forbindelsen mellem dem er ikke en lige linje. Brandts' lukning fortæller om afindustrialisering, mens Lindø samtidig blev et vigtigt sted for den robot- og automationsviden, der senere blev en del af Odenses robotmiljø.

Genstandsbillede

Den klassiske industriby · ca. 1930–1960

Brandts Klædefabrik. Messingskilt

Virksomhedsskilt · messing · Historisk samling ca. 1930–1960

Messingskiltet sad ved Brandts Klædefabriks kontor i Vestergade. Bag det lå et stort fabriksanlæg midt i Odense, hvor tekstiler blev produceret gennem mange arbejdsprocesser og af mange ansatte. Skiltet fungerer her som indgang til den industriby, der prægede Odense gennem en stor del af 1800- og 1900-tallet: virksomhederne var ikke bare arbejdspladser, men satte sig fysisk i byen og i odenseanernes hverdag.

Se genstanden →
Fortælling

Fabrikkerne voksede med byen

Industrien gjorde Odense til en produktionsby

Brandts var én af mange virksomheder, der gjorde produktion til en central del af Odenses økonomi og identitet. Fabrikker, jernstøberier, maskinvirksomheder og senere værftet skabte arbejdspladser og satte deres præg på byrum, boligkvarterer og arbejdsliv. Da Brandts lukkede i 1977, var det derfor ikke kun en virksomhed, der forsvandt. Lukningen var del af en bredere forandring, hvor den klassiske vesteuropæiske industriby kom under pres.

Fortælling

1970'ernes afindustrialisering

Industribyen mistede fabrikker – men ikke al industriel viden

Konkurrence, oliekriser, ændrede markeder og udflytning af produktion ramte mange af de store virksomheder. Brandts lukkede, andre fabrikker forsvandt eller fik nye funktioner, og Odense måtte lede efter nye økonomiske roller. Men udviklingen var ikke kun en bevægelse væk fra industri. På Lindø fortsatte en stor, teknisk avanceret produktionsvirksomhed, og netop dér blev automatisering et svar på den internationale konkurrence.

Genstandsbillede

Stor arbejdsplads · 1950'erne og frem

Stempelur fra Lindøværftet

Stempelur · Odense Staalskibsværft · Historisk samling 1950'erne

Stempeluret registrerede, hvornår medarbejderne gik ind og ud af Odense Staalskibsværft. Det er en meget enkel maskine, men den fortæller om skala. Når en arbejdsplads havde tusinder af ansatte, måtte arbejdstiden organiseres og registreres systematisk. På Lindø blev den klassiske industris store arbejdsstyrke kombineret med stadig mere avanceret teknologi – og den kombination blev senere vigtig for robotmiljøets historie.

Se genstanden →
Fortælling

1959

Lindø blev bygget til en ny skala af industri

Odense Staalskibsværft var grundlagt ved Odense Kanal i 1918, men større skibe krævede et nyt anlæg med dybt vand, store dokker og kraftige kraner. I 1959 blev Lindøværftet anlagt ved Odense Fjord. I 1970'ernes storhedstid havde værftet omkring 6.000 ansatte. Stempeluret hører hjemme i denne verden af massearbejdsplads, skiftehold, specialiserede fag og enorme fysiske produkter.

Fortælling

1980'erne

På Lindø blev robotter et forsøg på at gøre skibsbygningen mere effektiv

Skibsbygning var vanskelig at automatisere, fordi hvert skib bestod af store og komplicerede konstruktioner i små serier. Alligevel satsede værftet i 1980'erne på EDB, automatisering og nye produktionsmetoder. I 1987 købte Lindø to små robotter fra Hitachi til arbejdet med blandt andet svejsning. Problemet blev hurtigt ikke bare at have robotter, men at kunne styre og udvikle dem.

Fortælling

1989–1997

Værftet begyndte at samarbejde med universitetet

I 1989 indledte Lindø et samarbejde med forskere ved Odense Universitet om robotstyring. Året efter blev Lindø Center for Anvendt Matematik etableret, og forskningsmiljøet voksede. I 1997 blev Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi oprettet på universitetet. Her blev en del af robotforskningen ført videre, også da værftets egen store udviklingsafdeling senere blev afviklet.

Genstandsbillede

Lindø · før lukningen

Lindøværftet dokumenteret før lukningen

Fotografi · Museum Odenses billedsamling før 2012

Fotografiet indgår i Museum Odenses dokumentation af Lindøværftet forud for lukningen i 2012. Det markerer et afgørende brud i fortællingen. Den store arbejdsplads forsvandt som skibsværft, men ikke alle dens kompetencer forsvandt med den. Automationsprojekter, forskningssamarbejder og virksomheder, der var blevet skilt ud fra udviklingsmiljøet, var allerede begyndt at leve deres egne liv.

Se genstanden →
Fortælling

2002

Robotmiljøet måtte aktivt bygges som en klynge

Omkring 2002 var det fynske robotmiljø i krise. Derfor gik universitet, uddannelsesinstitutioner, Fyns Amt, Odense Kommune og staten sammen om RoboCluster. Ideen var, at virksomheder, forskere og uddannelser kunne blive stærkere gennem netværk og vidensdeling. Robotbyen opstod altså ikke automatisk ud af Lindø. Der blev investeret politisk og institutionelt i at holde kompetencerne samlet og skabe nye forbindelser.

Fortælling

Fra forskningsprojekt til virksomhed

Universal Robots opstod inde i det nye netværk

Et RoboCluster-projekt om fleksible robotter til fødevareindustrien gav Kristian Kassow øje på et marked for robotter, som mindre virksomheder også kunne bruge. Sammen med Esben Østergaard og Kasper Støy begyndte han i 2005 at udvikle en let, fleksibel robot. En brugbar prototype var klar omkring 2008, og i 2009 begyndte serieproduktion og salg.

Genstandsbillede

Den nye industri · 2015

Robotarm fra Universal Robots

Robotarm · samarbejdende industrirobot · Historisk samling 2015

Robotarmen fra Universal Robots ser meget anderledes ud end Brandts' fabriksanlæg og Lindøs stempelur, men den er stadig en industrigenstand. Den er udviklet til produktion og automatisering, blot med software, sensorer og fleksibilitet som afgørende egenskaber. Universal Robots' idé var at gøre robotter lettere at programmere, flytte og bruge i mindre virksomheder. Genstanden gør derfor skiftet fra stor, tung industri til en mere videnstung og fleksibel produktionsindustri konkret.

Se genstanden →
Fortælling

Samarbejdende robotter

Robotten skulle ikke kun være for de største fabrikker

Traditionelle industrirobotter var især udviklet til store virksomheder med ensartet produktion og var ofte dyre at installere og omprogrammere. Universal Robots satsede på en standardiseret letvægtsrobot, som kunne bruges mere fleksibelt og arbejde tættere på mennesker. Det gjorde robotteknologi relevant for langt flere produktionsvirksomheder og blev en central del af virksomhedens internationale succes.

Fortælling

Robotby som fortælling

Odense begyndte også at bruge robotterne som ny identitet

Robotmiljøets vækst faldt sammen med et behov for at fortælle en ny historie om Odense efter årtiers industrikrise. RoboCluster, robotfestivalen fra 2006 og kommunale strategier gjorde robotteknologi til en stadig tydeligere del af byens selvfortælling. Museum Odenses forskning understreger samtidig, at robotindustrien ikke bør beskrives som industriens modsætning. Den er snarere en ny form for industri, hvor viden, netværk og teknologisk udvikling fylder mere.

Tre genstande · tre former for industri

Fra fabriksnavn til arbejdstid til programmerbar robot

De tre hovedgenstande kan læses som en materiel tidslinje over Odenses industrielle forandring. De viser ikke en simpel udvikling fra gammelt til nyt, men forskellige måder at organisere produktion, arbejde og teknologi på.

Billede

Fabrik i den tætte industriby

Brandts Klædefabrik. Messingskilt

ca. 1930–1960
Billede

Stor arbejdsplads · organiseret arbejdstid

Stempelur fra Lindøværftet

1950'erne
Billede

Videnstung og fleksibel produktion

Robotarm fra Universal Robots

2015
Fortælling

Kontinuitet og brud

Robotbyen voksede både ud af industribyen og ud af dens krise

Brandts' lukning viser, at mange klassiske fabrikker faktisk forsvandt. Lindøs lukning i 2012 viser, at selv en teknologisk avanceret storvirksomhed kunne bukke under for global konkurrence. Men Lindø viser også kontinuiteten: før lukningen havde værftet været med til at skabe et miljø for automation, robotstyring, universitetsforskning og tekniske spin-offs. Odenses robotklynge er derfor både en reaktion på afindustrialisering og en videreførelse af industrielle kompetencer.

1869–2015

Fra klædefabrik til robotarm

Tidslinjen følger de vigtigste skift mellem klassisk fabriksproduktion, storindustri, automationsforskning og den nye robotindustri.

1869

Brandts bliver industriel klædefabrik

Dampmaskine og nye tekstilmaskiner sætter den industrielle produktion i gang i Vestergade.

Se genstanden →
1918

Odense Staalskibsværft grundlægges

A.P. Møller etablerer det nye værft ved Odense Kanal.

1959

Lindøværftet anlægges

Skibsbygningen flytter ud til Odense Fjord, hvor større skibe kan bygges i moderne dokker.

Se genstanden →
1977

Brandts lukker

108 års klædeproduktion slutter, og fabriksanlægget mister sin oprindelige funktion.

Se genstanden →
1987

Robotter kommer til Lindø

Værftet investerer i to Hitachi-robotter som del af en større satsning på automatisering.

1989–1990

Værft og universitet samarbejder

Samarbejde om robotstyring fører til Lindø Center for Anvendt Matematik.

1997

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet oprettes

Robot- og produktionsteknologisk forskning får et nyt institutionelt hjem på universitetet.

2002

RoboCluster lanceres

Forskning, virksomheder, uddannelser og offentlige aktører samles om robot- og automationsteknologi.

2005

Universal Robots tager form

Kristian Kassow, Esben Østergaard og Kasper Støy begynder udviklingen af en fleksibel letvægtsrobot.

2009

Serieproduktion og salg

Universal Robots begynder at producere og sælge den nye robot.

2012

Lindøværftet lukker

Den store skibsproduktion ophører, men dele af værftets tekniske arv lever videre i robot- og automationsmiljøet.

Se genstanden →
2015

Robotarmen bliver samtidshistorie

Museum Odenses robotarm fra Universal Robots er dateret til 2015 og indgår senere i Historisk samling.

Se genstanden →

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kaldes Odense en robotby?

Fordi der omkring Syddansk Universitet og en række virksomheder voksede et stærkt miljø for robot- og automationsteknologi frem. RoboCluster fra 2002 arbejdede målrettet på at forbinde forskning, uddannelse og erhverv, og virksomheder som Universal Robots gjorde senere miljøet internationalt synligt.

Kom Odenses robotindustri fra Lindøværftet?

Delvist. Museum Odenses forskning peger på Lindø som et vigtigt udgangspunkt, fordi værftet fra 1980'erne investerede i robotter og automation og samarbejdede med universitetet. Men robotklyngen blev også skabt gennem senere forskning, offentlige investeringer, uddannelsesinstitutioner, iværksættere og nye virksomheder.

Hvornår begyndte Lindøværftet at bruge robotter?

I 1987 købte værftet to små robotter fra Hitachi. Det blev en del af en bredere satsning på EDB, automatisering, robotstyring og nye produktionsmetoder.

Hvad havde Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet med Lindø at gøre?

Instituttet blev oprettet i 1997, efter at værft og universitet gennem flere år havde samarbejdet om blandt andet robotstyring og produktionsteknologi. Det blev et vigtigt sted for videreførelsen af robotforskningen.

Hvornår blev Universal Robots grundlagt?

Udviklingsarbejdet begyndte i 2005 med Kristian Kassow, Esben Østergaard og Kasper Støy. En brugbar prototype var klar omkring 2008, og serieproduktion og salg begyndte i 2009.

Er robotindustrien ikke det modsatte af den gamle industri?

Ikke nødvendigvis. Museum Odenses forskningsprojekt argumenterer netop for at se robotindustrien som et nyt kapitel i industrihistorien. Der produceres stadig fysiske varer, men forskning, software, netværk og højt specialiseret viden spiller en større rolle.

Hvorfor er Brandts-skiltet med i en historie om robotter?

Det viser den klassiske industriby og den type fabriksproduktion, der prægede Odense før afindustrialiseringen. Brandts er ikke en direkte teknologisk forløber for robotklyngen; den direkte forbindelse går især gennem Lindø. Skiltet bruges til at gøre det større byhistoriske skift synligt.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Billede

Virksomhedsskilt · messing

Brandts Klædefabrik. Messingskilt

ca. 1930–1960
Billede

Stempelur · Odense Staalskibsværft

Stempelur fra Lindøværftet

1950'erne
Billede

Fotografi

Lindøværftet dokumenteret før lukningen

før 2012
Billede

Robotarm · samarbejdende industrirobot

Robotarm fra Universal Robots

2015

Odenses historie

Gå tættere på den gamle og den nye industri

Brandts, Lindø og Universal Robots viser tre forskellige sider af Odenses produktionshistorie. Udforsk de relaterede temaer om industribyen, Brandts og elektrificeringen for at se, hvordan virksomheder, teknologi og byrum har forandret hinanden.

Udforsk Historisk samling →

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.