Metal · vægt · mærke
Før mønter kunne metal bruges som værdi efter vægt. Den prægede mønt gjorde noget nyt: et lille stykke metal fik standardiseret form og et officielt mærke, som gjorde det lettere at genkende og acceptere i handel. Museum Odenses græske, kinesiske, romerske og danske mønter viser, at møntpenge opstod og blev udviklet i forskellige politiske og økonomiske systemer.
Introduktion
En græsk mønt fra 700–500 f.Kr. er temaets tidligste konkrete spor. Den kan sammenholdes med en kinesisk mønt fra Wang Mangs tid, en romersk mønt med Alexander Severus og en dansk mønt fra Knud den Helliges regering. En overklippet sølvmønt fra 900–1000-tallet viser samtidig, at selv prægede mønter kunne behandles som sølv efter vægt. Genstandene gør det muligt at undersøge forskellen mellem metal som materiale og mønt som accepteret betalingsmiddel.
Tidligt præget metal · 700–500 f.Kr.
Museum Odenses græske mønt ligger tæt på den periode, hvor præget mønt blev en etableret betalingsform i Middelhavsområdet. Genstanden gør hovedideen fysisk: metallet er formet og mærket, så det kan genkendes som en bestemt mønt frem for blot som et stykke metal.
Se genstanden →Møntens fordel
Nationalbanken fremhæver, at de tidlige mønter i det vestlige Lilleasien bar en troværdig angivelse af vægt og ædelmetal. Det reducerede behovet for at kontrollere hvert stykke metal fra bunden. Standardisering gjorde dermed handel hurtigere, men krævede tillid til den myndighed eller tradition, der stod bag mønten.
Et andet pengesystem · 9 e.Kr.
Wang Mang-mønten viser, at møntpenge ikke er én europæisk opfindelseshistorie. Kinesiske møntsystemer udviklede deres egne former og standarder. Genstanden bruges derfor som kontrast til den græske mønt: forskellig form og politisk kultur, men samme grundproblem – hvordan værdi kan gøres genkendelig og accepteret.
Se genstanden →
Kejserens præg · 222 e.Kr.
På romerske mønter blev pengenes funktion tæt forbundet med kejsermagten. Mønten kunne cirkulere langt fra det sted, hvor den var præget, men bar fortsat den politiske autoritet med sig. Den viser, at standardiserede penge også kunne blive et massemedium for magt.
Se genstanden →
Når mønten igen bliver sølv · 900–1000
Den overklippede mønt er vigtig, fordi den bryder den runde mønts logik. Når en mønt klippes, kan metallet bruges efter vægt i stedet for efter den oprindelige pålydende eller prægningsmæssige helhed. Genstanden viser, at mønt og vægtsølv kunne fungere side om side.
Se genstanden →
Dansk kongemønt · 1080–1086
Knud IV-mønten viser et dansk møntsystem, hvor kongemagt og betalingsmiddel var tydeligt forbundet. Den er ikke Danmarks første mønt, men den gør det muligt at se, hvordan kongens navn og autoritet blev en del af pengenes identitet.
Se genstanden →Fire genstande · fire svar
Sammenlign form, præg, myndighed og brug – og se hvorfor ingen enkelt egenskab alene forklarer penge.
Fra metal til møntsystem
Tidslinjen markerer nogle centrale skift, som kan kobles til konkrete genstande i samlingen.
Standardiseret vægt og metal gør handel lettere.
Svend Tveskægs navn og landet knyttes til udstedelsen.
Spørgsmål og svar
Nej. Mennesker brugte værdi og betalingsmidler før prægede mønter. Temaet handler specifikt om, hvorfor standardiserede mønter blev nyttige.
Nationalbanken peger på det vestlige Lilleasien i 600-tallet f.Kr. som et centralt tidligt område for prægede mønter med standardiseret vægt og metalindhold.
Præget gjorde mønten genkendelig og knyttede den til en udsteder eller autoritet.
I økonomier hvor sølv også blev vurderet efter vægt, kunne et fragment være nyttigt som en bestemt mængde metal.
Nationalbanken daterer Svend Tveskægs første officielle danske mønt til 995.
Nej. Mange ældre mønters værdi blev forstået gennem type, vægt, metal og udsteder snarere end et moderne pålydende tal.
Fra samlingen
Penge gennem historien
Gå videre til herskernes mønter og se, hvordan portrætter, navne og symboler gjorde politisk magt synlig i selve betalingsmidlet.
Udforsk Mønt- og medaljesamlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
