Fra skitse og kladde til renskrift og tryk

Hvordan komponerede Carl Nielsen?

Carl Nielsen komponerede ikke i ét spring fra idé til færdigt værk. Musikken blev skrevet, prøvet, ændret, instrumenteret og nogle gange omarbejdet flere år senere. Bag arbejdet lå også et teknisk håndværk: blandt andet kontrapunkt, hvor selvstændige melodistemmer væves sammen. Dertil kom helt praktiske vilkår som bestillinger, deadlines, rejser, behov for arbejdsro og hjælp fra andre musikere.

01

Introduktion

Komposition kan følges gennem flere slags samlingsspor. Kontrapunktik gør en central musikteknik konkret. Originale noder kan vise flere versioner, skitser og kladder, mens trykte udgaver viser det resultat, der nåede publikum. Historien om Fynsk Forår viser samtidig, at komposition også var arbejde under tidsfrister og skiftende arbejdsforhold.

Genstandsbillede

Kontrapunkt · undervisning · 1930

Håndskreven bog om kontrapunkt

Håndskreven bog · 47 nodesider med tekst og nodeeksempler før 1930

Bogen er skrevet egenhændigt af Carl Nielsen og rummer 47 nodesider med tekst og nodeeksempler om kontrapunkt. På indersiden fortæller J. Ahrendtsen, at Carl Nielsen gav hende bogen i foråret 1930, da han tilbød at undervise hende i kontrapunkt. Hun studerede hos ham i et år. Bogen gør derfor kontrapunkt til mere end en abstrakt teknik: her findes et konkret arbejds- og undervisningsredskab fra Carl Nielsens egen hånd.

Se genstanden →
Fortælling

Flere melodier på én gang

Kontrapunkt gør hver stemme selvstændig

I kontrapunkt får flere melodiske linjer lov til at bevæge sig selvstændigt samtidig. Komponisten må derfor tænke både vandret – hvordan hver stemme udvikler sig – og lodret – hvordan stemmerne klinger sammen. J. Ahrendtsens note i bogen fortæller, at hendes egne øvelser med Carl Nielsens rettelser og randbemærkninger blev bevaret sammen med undervisningsmaterialet. Det viser kontrapunkt som noget, der blev øvet, rettet og diskuteret i praksis.

Genstandsbillede

Snefrid · samlingspost dateret 1895

Forspil til Snefrid

Noder og partitur · Carl Nielsen-samlingen 1895

Museum Odenses samling fremhæver Forspil til Snefrid som en central nodegenstand. Værkets historie viser, hvorfor et partitur ikke nødvendigvis er slutpunktet: Carl Nielsen skrev den første musik til Holger Drachmanns Snefrid i begyndelsen af 1893, men vendte tilbage til stoffet og reviderede og udvidede musikken til en teateropsætning i 1899. Den samme musik kunne altså få nyt liv gennem omarbejdning.

Se genstanden →
Fortælling

Først hurtigt – senere om igen

Snefrid viser, at tempo og revision godt kan høre sammen

Den første Snefrid-musik blev færdig på mindre end en måned. Det betyder ikke, at værket derefter var låst. Da Dagmarteatret planlagde en egentlig sceneopsætning i 1899, ændrede Nielsen besætningen og udvidede musikken. Komposition kunne derfor både være en koncentreret skriveperiode og en senere genåbning af materialet, når værkets praktiske rammer ændrede sig.

Genstandsbillede

Opera · 1899–1901

Saul og David

Samlingsmateriale til operaen 1902

Saul og David viser den langsomme ende af skalaen. Nielsen begyndte for alvor på operaen i 1899, skrev dele af den under et længere ophold i Italien og afsluttede værket i april 1901. Den større kildeoverlevering rummer skitser, en komplet kladde og en autograf renskrift. Et stort værk kunne altså vokse frem gennem flere lag, før publikum mødte det på scenen.

Se genstanden →
Fortælling

Fynsk Forår · sommeren 1921

Da Fynsk Forår skulle være færdigt 1. september

Fynsk Forår viser kompositionsarbejdet under tidspres. Dansk Korforening bad i foråret 1921 Carl Nielsen have værket færdigt til 1. september, så det kunne indstuderes til et stort stævne i Odense året efter. Den 5. august skrev han fra Damgård, at arbejdet gik dårligt. Derefter tog han til familiens sommersted i Skagen og vendte omkring to uger senere tilbage til Damgård i bedre arbejdsrytme. Den 22. august aftalte han med komponisten Nancy Dalberg, at hun skulle modtage kladden side for side og hjælpe med at få materialet færdigt. Værket blev afleveret til tiden.

Genstandsbillede

Ti sange · samlet i 1926

Ti danske Smaasange

Sanghæfte · 4. oplag 1926

Museum Odenses eksemplar er et trykt sanghæfte, som har stået på Carl Nielsens egen boghylde. De ti melodier blev ikke nødvendigvis skrevet som én samlet kompositionssession: værkfortegnelsen daterer dem til forskellige tidspunkter mellem 1923 og 1926. Det færdige hæfte samler derfor flere separate arbejdsforløb i én udgivelse.

Se genstanden →
Fortælling

Én bog – mange kladder

Den trykte sangsamling skjuler de enkelte sanges tilblivelse

Til Ti danske Smaasange findes der ikke ét samlet trykmanuskript med alle ti melodier. De enkelte sange har deres egne kladder, skitser og renskrifter. Først i den trykte udgave står de som én samlet helhed. Det er et godt eksempel på, at et færdigt værk på boghylden kan være resultatet af mange mindre arbejdsprocesser.

Genstandsbillede

Komponisten skriver om musik · 1925

Levende Musik

Bog · essays om musik 1925

I Levende Musik skrev Carl Nielsen selv om musik, kunst og komposition. Bogen er ikke en opskrift på, hvordan han skrev hver enkelt takt, men den giver adgang til de tanker, han formulerede efter årtiers arbejde som komponist og musiker. Den kan derfor læses ved siden af nodekilderne: manuskripterne viser handlingerne på papiret, mens essaysene viser nogle af de idéer, han satte ord på.

Se genstanden →

Fire samlingsspor · fire forskellige stadier

Fra teknik og arbejdsproces til færdigt værk

Genstandene viser forskellige sider af kompositionsarbejdet: teknisk kunnen, revision, flerårigt arbejde, samling af mindre værker og refleksion over musikken.

Billede

47 nodesider · tekst og nodeeksempler

Håndskreven bog om kontrapunkt

før 1930
Billede

Node/partitur · revision over tid

Forspil til Snefrid

1895
Billede

Opera · skitser, kladde og renskrift som forskningskontekst

Saul og David

1902
Billede

Trykt sanghæfte · ti separate tilblivelsesforløb

Ti danske Smaasange

1926
Billede

Essays · komponistens egne refleksioner

Levende Musik

1925
Fortælling

Manuskriptet er ikke automatisk den endelige sandhed

Forskere sammenligner flere kilder for at finde værkets form

Et værk kan eksistere som skitse, kladde, renskrift, orkesterstemmer og trykt udgave – og de kan være forskellige. Carl Nielsen Udgaven sammenholder derfor alle de relevante kilder og dokumenterer ændringer og alternative læsninger. Det gør selve forskningsarbejdet til en fortsættelse af den materielle historie, som begynder med Nielsens egne papirer.

Fire eksempler på forskellige arbejdsrytmer

Carl Nielsen skrev både hurtigt og over lange forløb

Der fandtes ikke én tidsplan for et Carl Nielsen-værk. Opgaven, genren og muligheden for opførelse påvirkede processen.

1893

Snefrid på under en måned

Nielsen skriver den første scene- og melodramamusik hurtigt til en planlagt opførelse.

Se genstanden →
1895–1896

Forspillet kommer på tryk

En klaverudgave af forspillet bliver trykt, mens værket fortsat har sin egen videre historie.

Se genstanden →
1899

Snefrid åbnes igen

Til Dagmarteatrets opsætning reviderer og udvider Nielsen musikken.

Se genstanden →
1899–1901

Saul og David

Operaen udvikles over flere år fra plan og libretto til skitser, kladde og fuldt partitur.

Se genstanden →
sommeren 1921

Fynsk Forår under deadline

Efter en vanskelig start arbejder Nielsen mellem Damgård og Skagen og får hjælp af Nancy Dalberg til at få materialet færdigt før 1. september.

1923–1926

Ti danske Smaasange

Melodier fra flere års arbejde samles til en udgivelse med ti sange.

Se genstanden →
1925

Levende Musik

Efter årtiers kompositionsarbejde udgiver Nielsen essays, hvor han formulerer egne tanker om musik.

Se genstanden →

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Skrev Carl Nielsen altid først en skitse?

Ikke nødvendigvis på én bestemt måde. De bevarede kilder varierer fra værk til værk, men til mange kompositioner findes skitser, kladder eller andre forstadier før den færdige version.

Hvad er kontrapunkt?

Kontrapunkt er en kompositionsteknik, hvor to eller flere selvstændige melodistemmer kombineres, så de både kan høres som egne linjer og fungerer musikalsk sammen.

Hvad er CNM/1980/0007?

Det er Carl Nielsens egenhændigt håndskrevne bog om kontrapunkt. Den rummer 47 nodesider med tekst og nodeeksempler og blev i 1930 givet til J. Ahrendtsen, som han underviste i kontrapunkt i omkring et år.

Rettede Carl Nielsen sine værker?

Ja. Snefrid er et tydeligt eksempel: musikken fra 1893 blev revideret og udvidet til en ny teaterproduktion i 1899.

Hvor lang tid tog det ham at komponere?

Det varierede meget. Den første Snefrid-musik blev skrevet på mindre end en måned, mens Saul og David blev komponeret over omtrent to år.

Havde Carl Nielsen problemer med deadlines?

Ja, enkelte forløb viser tydeligt tidspres. Ved Fynsk Forår i 1921 havde han svært ved at komme i gang, selv om afleveringsfristen nærmede sig. Han søgte arbejdsro på Damgård og i Skagen og fik praktisk hjælp af Nancy Dalberg til at få materialet færdigt.

Komponerede han direkte for hele orkestret?

Til store værker findes både kortere skitser og mere fuldstændige partiturer. Processen kunne derfor bevæge sig fra koncentrerede idéer til en præcis fordeling mellem orkestrets instrumenter.

Er Ti danske Smaasange skrevet på én gang?

Nej. De ti melodier blev til på forskellige tidspunkter mellem 1923 og 1926 og blev derefter samlet i udgivelsen.

Hvad kan man se i et nodehåndskrift?

Afhængigt af kilden kan man blandt andet se notation, rettelser, overstrygninger, tilføjelser, instrumentation og forskelle mellem tidligere og senere versioner.

Hvorfor sammenligner forskere flere partiturer?

Fordi skitser, renskrifter, opførelsesmateriale og trykte udgaver ikke altid er ens. Ved at sammenligne dem kan man følge værkets udvikling og komme tættere på den version, komponisten til sidst godkendte.

Fortæller Levende Musik præcis, hvordan Carl Nielsen komponerede?

Nej. Essaysamlingen giver hans refleksioner over musik og kunst, men den konkrete arbejdsproces må rekonstrueres gennem noder, breve, dateringer og andre kilder.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Billede

Håndskreven bog · kontrapunkt

Håndskreven bog om kontrapunkt

før 1930
Billede

Noder og partitur

Forspil til Snefrid

1895
Billede

Samlingsmateriale til operaen

Saul og David

1902
Billede

Sanghæfte

Ti danske Smaasange

1926
Billede

Essaysamling

Levende Musik

1925

Fra proces til sang

Hvilke kendte danske sange skrev Carl Nielsen?

Ti danske Smaasange viser, hvordan flere melodier kunne ende i én udgivelse. Gå videre og se de sange, der blev en del af dansk fællessang og hverdagskultur.

Udforsk Carl Nielsen-samlingen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.