Lysstation, måleinstrumenter, kabler og motorer

Hvordan fik Odense elektricitet?

Odense blev ikke elektrificeret på én dag. I 1891 åbnede byens første offentlige elværk i Vindegade, men elektriciteten blev først en del af byen, efterhånden som ledninger blev lagt, strømmen kunne måles og reguleres, og flere hjem og virksomheder blev koblet på. Museum Odenses fotografier, måleinstrumenter og elektriske maskiner gør udviklingen konkret – fra akkumulatorrummet i Vindegade til kabelarbejdet i gaderne og de motorer, som omsatte strømmen til arbejde.

01

Introduktion

Elektricitet kan ikke ses direkte. Derfor er de bevarede ting afgørende. Et fotografi fra lysstationens akkumulatorrum viser, hvor den tidlige strøm blev håndteret. En elmotor/dynamo fra 1897 gør forbindelsen mellem elektricitet og mekanisk arbejde fysisk. Et ampèremeter fra omkring 1900 viser, at strømmen måtte måles for at kunne kontrolleres. Og et fotografi fra Klaregade i 1909 viser selve nettet blive lagt under byen. Senere kan en STAL-turbine følges fra det kommunale elværk på Klosterbakken til Thriges kraftcentral. Tilsammen fortæller genstandene ikke bare, at Odense fik elektricitet, men hvordan et helt elektrisk system blev bygget.

Genstandsbillede

Vindegade 12 · 1. november 1891

Lysstationens akkumulatorrum

Fotografi · Museum Odenses billedsamling 1891

Fotografiet er taget i lysstationens akkumulatorrum samme år, som Odenses første offentlige elværk åbnede. Akkumulatorerne viser, at den tidlige elforsyning ikke bare bestod af en dynamo og en ledning til en lampe. Strømmen skulle også kunne lagres og indgå i et teknisk system, som udjævnede produktion og forbrug. Billedet gør elektrificeringens begyndelse fysisk og stedfæstet: Vindegade 12, 1891.

Se genstanden →
Fortælling

Et privat værk med kommunale rammer

Odenses første elforsyning var både forretning og byinfrastruktur

Odense Kommune gav A/S Det Danske Elektricitetskompagni koncession til at drive elværket i Vindegade. Selskabet var privat, men kommunen fastsatte vigtige vilkår og kunne påvirke blandt andet udbygningen af nettet. Fra begyndelsen var elektricitet derfor ikke bare en ny opfindelse. Det var et system, der krævede investeringer, regler og beslutninger om, hvem der skulle forbindes med hvem.

Genstandsbillede

Elektricitet bliver til bevægelse · 1897

Elmotor / dynamo

Elektroteknisk maskine · Museum Odenses historiske samling 1897

Genstanden er registreret som 'Elmotor / dynamo' og dateret til 1897. Den gør et afgørende skifte konkret: elektricitet var ikke kun lys. En elektromotor kunne omsætte elektrisk energi til mekanisk bevægelse og drive en maskine, mens en dynamo kunne gøre det modsatte og fremstille elektricitet ud fra bevægelse. Netop denne vekselvirkning mellem strøm og maskinkraft var med til at gøre elektriciteten vigtig for Odenses virksomheder.

Se genstanden →
Fortælling

Mere end elektrisk lys

Motorerne gjorde strømmen interessant for industrien

De første elværker blev ofte forbundet med belysning, men for virksomheder var motorerne mindst lige så vigtige. Elektriske motorer kunne placeres tæt ved den enkelte arbejdsmaskine og gav nye muligheder for at organisere produktionen. Det var en del af det marked, Thomas B. Thrige voksede ind i, da hans lille elektrotekniske virksomhed begyndte at få arbejde i takt med udbygningen af Odenses elnet.

Genstandsbillede

Strømmen skal kunne måles · ca. 1900

Ampèremeter

Elektrisk måleinstrument · Museum Odenses historiske samling ca. 1900

Et ampèremeter måler elektrisk strømstyrke. Det lyder som en lille teknisk detalje, men genstanden viser noget grundlæggende ved elektrificeringen: en usynlig strøm måtte gøres målbar, hvis anlæg, motorer og ledninger skulle kontrolleres. Elektricitet blev til praktisk infrastruktur gennem instrumenter, der kunne fortælle, hvad der faktisk foregik i kredsløbet.

Se genstanden →
Fortælling

Måling før kontrol

Det elektriske system krævede nye instrumenter og ny viden

Med elektriciteten kom også et nyt teknisk sprog: ampere, volt, watt, jævnstrøm og vekselstrøm. Installatører og maskinfolk skulle kunne aflæse og afprøve anlæg, som ikke kunne vurderes ved bare at se eller lytte til dem. Museum Odenses samling rummer både ampèremetre, wattmetre og andre måleinstrumenter fra omkring år 1900, som gør denne nye faglighed konkret.

Genstandsbillede

Klaregade · 1909

Nedlægning af elkabler i Klaregade

Fotografi · Museum Odenses billedsamling 1909

Fotografiet viser elektrificeringen som anlægsarbejde. Gaden er gravet op, fordi strømmen kun kunne nå ud til byen gennem et fysisk net af kabler. I forbindelse med det nye kommunale elværk blev store dele af Odense gravet op, og nettet blev udvidet voldsomt. Fotografiet er derfor ikke bare et billede af vejarbejde; kabelgrøften er selve forbindelsen mellem kraftværket og de mennesker og virksomheder, der skulle bruge strømmen.

Se genstanden →
Fortælling

1905–1909

Kommunen besluttede, at elforsyningen skulle være dens egen

I 1905 besluttede Odense Kommune at etablere en kommunal elforsyning frem for at fortsætte med den private lysstation. Det nye værk blev bygget på Klosterbakken i 1908 og overtog forsyningen i 1909. Skiftet handlede både om pris, kapacitet og ønsket om selv at kunne styre udbygningen af en infrastruktur, som var blevet stadig vigtigere for byen.

Fortælling

Det første kommunale driftsår

Det var nettet, der gjorde elektriciteten til en del af hverdagsbyen

Efter det første år med den nye kommunale forsyning kunne byrådet konstatere, at der var lagt omkring ti gange så mange kabler som tidligere, og at antallet af tilsluttede elektriske lys var vokset fra omkring 8.000 til mere end 28.000. Gennembruddet bestod derfor ikke kun i et større elværk. Det var forbindelserne ud i byen, der gjorde elektriciteten anvendelig i stadig flere bygninger.

Fire samlingsspor · ét elektrisk system

Produktion, måling, distribution og anvendelse

De fire genstande dokumenterer forskellige led i elektrificeringen. Først når de læses sammen, bliver det tydeligt, hvorfor et elværk alene ikke gjorde Odense elektrisk.

Fortælling

En ny branche vokser frem

Elektrificeringen skabte et marked for virksomheder som Thrige

Thomas B. Thrige etablerede sin virksomhed i Odense i 1893. Den voksede sammen med elnettet, fordi både elselskabet og private kunder havde brug for installationer og elektriske maskiner. Joachim Allouches forskning viser, at selv en meget lille Thrige-virksomhed kunne få opgaver for Det Danske Elektricitetskompagni, mens nettet blev udvidet. Odenses elektrificering og Thriges vækst var derfor tæt forbundne, uden at de var den samme historie.

Genstandsbillede

En moden industrimaskine · 1915

Kapslet motor

Elmotor · produceret af Thrige 1915

Den kapslede motor er registreret som produceret af Thrige i 1915. Sammenlignet med den tidlige elmotor/dynamo fra 1897 viser den, at elektriske motorer var blevet et egentligt industriprodukt. Motoren står derfor som et konkret resultat af den elektrificering, der begyndte med lysstation, ledninger og installationer: strømmen skabte et marked, og markedet skabte en stor elektroteknisk industri i Odense.

Se genstanden →
Fortælling

Skt. Hans Landsogn

Kommunegrænsen bestemte også, hvem der kunne få strøm

Skt. Hans Landsogn lå tæt ved Odense, men uden for kommunegrænsen. Landsognet ønskede strøm fra Odenses kommunale værk, men fik afslag. I 1911 indgik det i stedet en aftale med Thomas B. Thrige. Elektrificeringens geografi blev derfor ikke kun bestemt af teknik. Kommunalpolitik og grænser kunne være lige så afgørende for, hvor ledningerne blev ført hen.

Genstandsbillede

Fra kommunalt elværk til privat kraftcentral

STAL-turbinen fra Klosterbakken

Dampturbine · senere bevaret i Thriges Kraftcentral først Klosterbakken · flyttet i mellemkrigstiden

En af de store svenske STAL-turbiner i Thriges kraftcentral havde tidligere stået i Odenses kommunale elværk på Klosterbakken. I mellemkrigstiden blev den flyttet til Thrige og indsat som en større turbine på omkring 2.000 hk. Netop proveniensen gør den usædvanligt stærk som genstand i denne artikel: den har fysisk været en del af både den kommunale og den private elforsyningshistorie og binder to ellers adskilte spor sammen.

Se genstanden →
Fortælling

Et sammenkoblet system

Kommunens og Thriges net endte med at hjælpe hinanden

Da Thriges nye kraftcentral blev opført i 1916, blev der etableret forbindelse til Odense Kommunale Elektricitetsværk. De to anlæg kunne dermed trække på hinanden i særlige situationer. Under første verdenskrigs energimangel blev forbindelsen praktisk vigtig. STAL-turbinens senere flytning fra Klosterbakken til Thrige viser på en næsten bogstavelig måde, hvordan teknologi kunne bevæge sig mellem de to systemer.

1881–1950'erne

Fra elektrisk lys til sammenhængende elforsyning

Tidslinjen følger både byens infrastruktur og de genstande, der gør udviklingen synlig i Museum Odenses samlinger.

1881

Odense undersøger elektrisk lys

En kommunal delegation rejser til Paris for at undersøge mulighederne i den nye elektriske belysning.

1891

Lysstationen i Vindegade åbner

A/S Det Danske Elektricitetskompagni begynder offentlig elforsyning under kommunal koncession.

Se genstanden →
1897

Elektriciteten bliver maskinkraft

Museum Odenses elmotor/dynamo KMO/2008/0014X0012 er et fysisk spor efter den tidlige elektrotekniske periode.

Se genstanden →
ca. 1900

Strømmen kan måles

Ampèremeteret viser den instrumentering, der gjorde elektriske anlæg målbare og kontrollerbare.

Se genstanden →
1909

Klosterbakken og det store kabelarbejde

Den kommunale forsyning overtager, og gader graves op for at udbygge elnettet.

Se genstanden →
1911

Skt. Hans Landsogn får aftale med Thrige

Et område uden for kommunegrænsen får sin forsyning gennem en privat virksomhed.

1915

Den elektriske motor er blevet industriprodukt

Den kapslede Thrige-motor er dateret til året før den nye kraftcentral i Buchwaldsgade.

Se genstanden →
1916

Thriges nye kraftcentral

Den private kraftcentral kobles senere sammen med den kommunale elforsyning.

mellemkrigstiden

En kommunal turbine flytter til Thrige

En større STAL-turbine fra Klosterbakken bliver genbrugt i Thriges kraftcentral.

efter 1945

Det fælles net bliver dominerende

Thrige og Skt. Hans Landsogn går over til almindelig forsyning fra Odense Kommunale Elforsyning, mens kraftcentralen får reservefunktion.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår fik Odense elektricitet?

Odenses første offentlige elværk åbnede i Vindegade i 1891. Men kun en begrænset del af byen var koblet på i begyndelsen. Den brede elektrificering skete gradvist gennem udbygningen af ledningsnettet, især efter den kommunale elforsyning overtog i 1909.

Hvor lå Odenses første elværk?

Det lå i Vindegade 12 og blev drevet af A/S Det Danske Elektricitetskompagni under kommunal koncession.

Hvorfor er en elmotor vigtig for historien om elektrificering?

Fordi elektriciteten dermed blev mere end belysning. En elmotor kunne omsætte strøm til mekanisk bevægelse og drive arbejdsmaskiner. Det gjorde elektricitet vigtig for industrien og skabte et marked for elektrotekniske virksomheder.

Hvad viser et ampèremeter?

Et ampèremeter måler strømstyrken i et elektrisk kredsløb. Instrumentet er et konkret spor efter den nye viden og kontrolteknik, der var nødvendig for at bygge og drive elektriske anlæg.

Hvorfor skulle Odenses gader graves op?

Elektriciteten skulle føres fra elværket til kunderne gennem et ledningsnet. Museum Odenses fotografi fra Klaregade i 1909 viser selve kabelarbejdet, der gjorde den nye strømforsyning til byinfrastruktur.

Var det Thomas B. Thrige, der elektrificerede Odense?

Nej. Odense havde et offentligt elværk fra 1891, før Thrige etablerede sin virksomhed. Han blev senere en vigtig installatør, producent af elektriske maskiner og strømleverandør, men han var én aktør i et større kommunalt og privat system.

Hvad er særligt ved STAL-turbinen fra Klosterbakken?

Den stod først i Odenses kommunale elværk og blev senere flyttet til Thriges kraftcentral. Den samme maskine er derfor et fysisk spor efter både den kommunale og den private del af Odenses elforsyning.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Odenses historie

Se hvordan den nye energi ændrede industrien

Elektriciteten var både infrastruktur og en ny industriel mulighed. Gå videre til historien om, hvordan virksomheder og arbejdspladser forandrede Odense fra handelsby til industriby.

Udforsk Historisk samling →

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.