Papir · løfte · tillid
En pengeseddel har næsten ingen værdi som papir, men kan repræsentere store beløb. Det kræver en udsteder, et accepteret pengesystem og tegn, der gør sedlen genkendelig. Museum Odenses 10-kroneseddel, almindelige sedler, en seddel fra Den Allierede Overkommando og nødpengesedler viser, hvor forskelligt papir kan fungere som penge.
Introduktion
De første danske sedler kom i 1713, længe før papirpenge blev det mest almindelige kontante betalingsmiddel. Samlingens sedler er især stærke i nyere perioder, hvor man kan sammenligne den normale seddel med krise- og overgangspenge. En 10-kroneseddel viser den faste denomination. Nødpengesedlen fra 1920 viser en lokal udstedelse under pengemangel. Sedlen fra Den Allierede Overkommando viser, at også militær og politisk myndighed kan udstede papir, som skal fungere som penge.
Pålydende værdi i hånden
Ti kroner er ikke papirets pris. Tekst, tal, design og udsteder fortæller brugeren, hvilken værdi sedlen skal repræsentere. Den konkrete 10-kroneseddel er derfor den enkleste indgang til hele papirpengens paradoks: meget lille materialeværdi, men højere accepteret købekraft.
Se genstanden →Papir kræver genkendelse
Mønter kan genkendes på metal, vægt og form. Sedler kræver andre sikkerheds- og identitetstegn: tryk, numre, underskrifter, komplicerede mønstre og senere moderne sikkerhedselementer. Seddeldesign er derfor ikke kun udsmykning, men en del af pengenes funktion.
Normal seddel
Samlingshubben viser denne som en almindelig pengeseddel uden en udfoldet titel. Netop den kan bruges som kontrast til nød- og militærsedler, men dens land, denomination og datering skal fastlåses i den individuelle registrering før endelig publicering.
Se genstanden →
Krise og lokal udstedelse · 1920
Nødpengesedlen viser, at papir også kan blive penge uden for den normale seddelserie, når der mangler kontanter eller betalingssystemet er i overgang. Dens status afhænger af en mere lokal og midlertidig accept end Nationalbankens almindelige sedler.
Se genstanden →
Militær myndighed
En seddel udstedt af en allieret overkommando viser, at papirpenge også kan etableres af militær myndighed i en krigs- eller besættelsessituation. Den gør udstederens betydning tydelig: samme papirtype kan få en helt forskellig økonomisk rolle afhængigt af hvem der garanterer og kræver den accepteret.
Se genstanden →Fire sedler · fire former for autoritet
Sammenlign en almindelig denomination med lokal nødudstedelse og militær valuta.
Tillid kan bryde sammen
Nationalbankens historiske oversigt viser, at de første danske sedler i 1713 ikke automatisk blev mødt med tillid, og deres kurs faldt. Papirformen gør derfor pengenes sociale side synlig: en seddel virker kun som penge, hvis udstederens løfte og den bredere økonomi accepteres.
ca. 1000–1920
De konkrete Museum Odense-sedler ligger især i nyere tid, mens Nationalbankens historik giver den længere kronologi.
Metal kunne være tungt og upraktisk ved store transaktioner.
Sveriges Riksbank udsteder sedler.
Papirpenge introduceres i Danmark.
Den nye Nationalbank begynder egen seddeludstedelse.
Papirpenge bruges også som lokal løsning i overgang og kontantmangel.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Nationalbanken peger på Kina omkring år 1000.
I 1713, under Den Store Nordiske Krig.
Fordi en udsteder og et bredere pengesystem gjorde sedlen indløselig eller accepteret som en bestemt værdi.
Den kan fungere som lokalt betalingsmiddel, men udstedes typisk midlertidigt og uden for den normale nationale seddelserie.
Blandt andet for identifikation, kontrol og beskyttelse mod forfalskning.
Nationalbanken blev oprettet i 1818 og udstedte sine første sedler i 1819. Før det fandtes andre danske seddeludstedere.
Fra samlingen
Papirpenge under pres
Nødpengesedler viser papirpengens logik i ekstrem form: lokale udstedere laver midlertidige penge, fordi krig, kontantmangel eller politisk overgang kræver en hurtig løsning.
Udforsk Mønt- og medaljesamlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
