Fra jernstøberi og damp til storfabrik og skibsværft

Hvordan blev Odense en industriby?

Odense blev ikke industriby gennem én enkelt virksomhed. Fra 1830'erne voksede jernstøberier, tekstilfabrikker, møller, fødevarevirksomheder, glasværk og senere elektroteknik, emballageindustri og skibsbygning frem side om side. Samtidig var byen tidligt ude med ny teknisk infrastruktur som støbejernsbro, vandværk, gasværk og elektricitetsforsyning. Museum Odenses genstande gør udviklingen konkret: fra Allerups industriprodukter og Brandts' fabriksskilt til Thriges kraftcentral og stempeluret fra Odense Staalskibsværft.

01

Introduktion

Industrialiseringen ændrede mere end produktionen. Den ændrede arbejdstid, transport, lys, energi, boligkvarterer og hele byens geografi. Odense blev en by med mange forskellige store arbejdspladser: tekstil, metal, fødevarer, emballage, glas og skibsbygning. Det brede industrilandskab er afgørende, hvis historien ikke skal reduceres til nogle få berømte fabriksnavne.

Genstandsbillede

Allerups Jernstøberi · 1800-tallet

Hjulplov med støbejernsmuldfjæl fra Allerup

Landbrugsredskab · fabriksfremstillet støbejernsdel 1800-tallet

Ploven samler to verdener i én genstand. Den gamle hjulplov er forsynet med en støbejernsmuldfjæl fra Allerups Jernstøberi i Odense. Museum Odense har netop brugt den som billede på overgangen fra hjemmegjort redskab til fabriksfremstillet teknologi. Allerups virksomhed leverede maskiner og redskaber til landbruget og var med til at sprede industriel produktion langt ud over bygrænsen.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Jernindustrien bliver en del af byen · 1861

Fane, jernstøberi

Fane · Historisk samling 1861

En fane fra et jernstøberi fortæller ikke kun om produktion, men også om de mennesker og fællesskaber, der voksede frem omkring industrien. I midten af 1800-tallet havde Odense flere jernstøberier og maskinværksteder. Industrien var dermed blevet synlig som både teknologi, arbejdsplads og social identitet.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Tekstilindustri i bymidten · 1930–1960

Brandts Klædefabrik, messingskilt

Messingskilt · Historisk samling 1930–1960

Messingskiltet bærer navnet på en virksomhed, der voksede midt i Odense. Den moderne Brandts Klædefabrik begyndte produktionen i 1869 med dampmaskine, spinde- og kartemaskiner og mekaniske væve. Omkring århundredskiftet og ind i 1900-tallet voksede anlægget til en stor arbejdsplads. Skiltet er et lille fysisk levn fra en industri, som både fyldte i gadebilledet og i mange odenseaneres arbejdsliv.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Elektroteknik · 1916

Thomas B. Thriges kraftcentral

Bevaret industribygning med teknisk inventar 1916

Thriges kraftcentral viser, hvor teknisk avanceret industrien var blevet. Fabrikken ved Tolderlundsvej voksede fra 1898, og kraftcentralen fra 1916 forsynede produktionen med energi. Bygningen er bevaret med store dele af sit tekniske inventar. Hos Thrige blev elektromotorer og andet elektroteknisk udstyr masseproduceret, og virksomheden udviklede sig til en af Odenses største arbejdspladser.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Stor arbejdsplads · 1950'erne

Stempelur fra Lindøværftet

Stempelur · Odense Staalskibsværft 1950'erne

Når en arbejdsplads får tusinder af ansatte, bliver tid også noget, der skal organiseres teknisk. Stempeluret fra Odense Staalskibsværft registrerede, hvornår medarbejderne gik ind og ud. Det er en hverdagsgenstand, men den fortæller præcist, hvad storindustrien gjorde ved arbejdslivet: arbejdstiden blev målt, registreret og gjort til en del af virksomhedens system.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Arbejdstøj som kilde · Lindø

En grå svejsehjelm fra Lindøværftet

Arbejdsudstyr · medarbejderdonation 1900-tallet

Da museet dokumenterede Lindøværftet, blev arbejdstøj og mindre arbejdsredskaber lige så vigtige som de enorme skibe og værftshaller. Museum Odense har fortalt, hvordan en tidligere Lindøsvejser gjorde opmærksom på, at den blå hjelm i en udstilling var forkert for en svejser. Han donerede sin egen grå hjelm til museet. Genstanden viser, at industrihistorie også bygger på medarbejdernes konkrete viden om arbejdspladsens praksis.

Se genstanden →

Seks materielle spor

Industribyen kan læses i tingene

Fra landbrugsmaskine til stempelur viser genstandene forskellige stadier af Odenses industrialisering. De fortæller om teknologi, virksomheder, arbejdsdisciplin og de mennesker, der brugte tingene.

Billede

Støbejern og landbrugsmekanisering

Hjulplov med Allerup-del

1800-tallet
Billede

Arbejds- og industrifællesskab

Jernstøberfane

1861
Billede

Tekstilindustri

Brandts-skilt

1930–1960
Billede

Elektroteknisk industri

Thriges kraftcentral

1916
Billede

Storindustri og arbejdstid

Stempelur

1950'erne
Billede

Arbejdsudstyr og medarbejderviden

Grå svejsehjelm fra Lindø

1900-tallet
Fortælling

1830'erne og 1850'erne

Industribyen begyndte før de enorme fabrikker

M.P. Allerups jernstøberi fra 1836 var en tidlig nøglevirksomhed. I 1858 var Odense vært for det andet danske industrimøde, hvor deltagerne besøgte blandt andet jernstøberier, dampmølle, dampvæveri, gasværk, klædefabrikker og andre tekniske virksomheder. De meget store arbejdspladser kom senere, men allerede midt i århundredet var en bred industriel omstilling i gang.

Fortælling

Teknisk pionerby · 1840'erne–1890'erne

Odense var tidligt ude med byens tekniske systemer

Industrialiseringen kan også aflæses uden for fabriksporten. Frederiksbroen fra 1844 var et tidligt dansk gennembrud for støbejern i vejbyggeri, og i 1853 fik Odense Danmarks første gasværk. Gaslyset ændrede gaderne, mens vandværk og nye tekniske anlæg ændrede hverdagen i byen. I 1891 åbnede det offentlige elektricitetsværk i Vindegade, før Københavns første elværk kom i drift året efter. Odense var derfor i flere faser blandt de danske byer, der tidligt tog nye infrastrukturer i brug.

Fortælling

Mere end metal og skibe

Industribyen syede, slagtede, malede mel og fremstillede dåser

Odenses industri var usædvanligt bred. Dorchs Klædefabrik brugte dampkraft allerede i 1850'erne, og Brandts blev senere én blandt flere store tekstilvirksomheder. Munke Mølle udviklede sig til en moderne handelsmølle, mens Odense Eksportslagteri bandt byen tæt til det fynske landbrugs fødevareproduktion. I 1900-tallet voksede Haustrups Fabriker til en stor emballagevirksomhed med konservesdåser som et vigtigt produkt, og virksomheder som Odense Garn, Odense Glasværk og Albani var også betydelige arbejdspladser. Industribyen var derfor et helt erhvervslandskab, ikke én branche.

Fortælling

Havn, energi og transport

Fabrikkerne kunne ikke vokse uden en ny infrastruktur

Dampmaskiner, fabrikker og store arbejdspladser krævede stabile forsyninger af kul, råvarer og transport. Odense Havn blev et vigtigt knudepunkt, og jernbane, kanal, veje samt gas- og elnet bandt virksomhederne sammen med oplandet og de internationale markeder. Industrialiseringen ændrede derfor byens infrastruktur lige så grundlæggende som dens arbejdspladser.

Fortælling

En ny by omkring fabrikkerne

Industrien delte Odense op på nye måder

Før industrialiseringen lå bolig, håndværk og handel tæt blandet i den gamle by. Fra anden halvdel af 1800-tallet voksede nye industri- og arbejderkvarterer frem omkring centrum, mens den indre by i stigende grad blev præget af handel og service. Fabrikkerne satte dermed aftryk langt ud over fabriksporten.

Fra pionerindustri til storindustri

Nedslag i Odenses industrielle udvikling

Industrialiseringen var en proces over mere end et århundrede.

1836

Allerup etablerer jernstøberi

M.P. Allerup får privilegium til at drive jernstøberi i Odense og bliver en central teknologisk pioner.

1853

Danmarks første gasværk

Odense får gasværk, og gaslys bliver en del af byens nye tekniske infrastruktur.

1858

Industrimøde i Odense

Det andet danske industrimøde samler fabrikanter og teknikere og viser bredden i byens nye erhverv.

1869

Brandts Klædefabrik sættes i drift

Den nye fabrik i Vestergade starter med dampkraft og mekaniske tekstilmaskiner.

Se genstanden →
1891

Elektricitetsværket i Vindegade

Et offentligt elværk åbner i Odense, før Københavns første elværk sættes i drift året efter.

1898

Thrige flytter til Tolderlundsvej

Den elektrotekniske virksomhed får plads til at vokse til et stort industrikompleks.

1916

Thriges kraftcentral

En ny kraftcentral bliver en del af den voksende elektriske masseproduktion.

1918

Odense Staalskibsværft

Det store værft etableres ved Odense Kanal og bliver senere en af Fyns største arbejdspladser.

Se genstanden →
1957

Skibsbygningen flytter mod Lindø

Større skibe kræver mere plads og dybere vand, og værftsproduktionen flyttes gradvist længere ud i fjorden.

Se genstanden →

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Odense en industriby?

Der findes ikke ét enkelt år. De første store tekniske virksomheder voksede frem fra 1830'erne, mens industrialiseringen blev stadig mere synlig i anden halvdel af 1800-tallet og kulminerede i 1900-tallets store fabriksarbejdspladser.

Hvilken virksomhed var først?

M.P. Allerups jernstøberi, etableret i 1836, var Odenses første store industrivirksomhed med eget egentligt fabriksanlæg og spillede en vigtig rolle i den tidlige jern- og maskinindustri.

Var Odense foran København med gas og elektricitet?

På flere områder var Odense tidligt ude. Byen fik Danmarks første gasværk i 1853, og det offentlige elværk i Vindegade åbnede i 1891, før Københavns første elværk i 1892. Det betyder dog ikke, at Odense kan dokumenteres som den første danske by med elektrisk gadebelysning.

Hvorfor var jernstøberier vigtige?

De kunne massefremstille maskindele, bygningsdele, redskaber og landbrugsmaskiner i støbejern. Det gjorde ny teknologi mere tilgængelig både i byen og på landet.

Hvad producerede Brandts Klædefabrik?

Brandts fremstillede klæde. Fabrikken udviklede sig fra ældre farverivirksomhed til mekaniseret tekstilproduktion med blandt andet dampkraft, spinde- og vævemaskiner.

Hvilke andre store industrier havde Odense?

Ud over jern, elektroteknik og skibsbygning havde byen store virksomheder inden for tekstil, fødevarer, emballage, glas, bryggeri og mølleri. Blandt navnene var Brandts, Odense Garn, Odense Eksportslagteri, Haustrups Fabriker, Odense Glasværk, Albani og Munke Mølle.

Hvorfor var Thomas B. Thrige vigtig for Odense?

Hans fabrik specialiserede sig i elektroteknisk udstyr, især elektromotorer, og voksede til en af byens største virksomheder. Thrige bliver behandlet mere detaljeret i temaet om Odenses elektrificering.

Hvad fortæller stempeluret om industrien?

Det viser, hvordan meget store arbejdspladser organiserede tiden. Medarbejdernes ind- og udgang blev registreret som en del af den daglige drift.

Hvorfor var havnen vigtig for industrien?

Havnen gjorde det muligt at få kul og andre råvarer ind og sende varer ud. Flere af byens store virksomheder lå derfor ved eller tæt på havnen og kanalen.

Er Odenses industribygninger stadig bevaret?

Nogle er forsvundet, mens andre er ombygget eller bevaret. Brandts Klædefabrik og dele af Thriges fabrikskompleks viser stadig, hvor stor en fysisk plads industrien havde i byen.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Billede

Landbrugsredskab

Hjulplov med støbejernsmuldfjæl fra Allerup

1800-tallet
Billede

Fane

Fane, jernstøberi

1861
Billede

Messingskilt

Brandts Klædefabrik, messingskilt

1930–1960
Billede

Industribygning og teknisk inventar

Thomas B. Thriges kraftcentral

1916
Billede

Stempelur

Stempelur fra Lindøværftet

1950'erne
Billede

Arbejdsudstyr

Grå svejsehjelm fra Lindøværftet

1900-tallet

Næste tema · Odenses historie

Hvordan fik Odense elektricitet?

Industrien voksede sammen med nye energisystemer. Gå videre til Thomas B. Thrige, kraftcentralen og den konkrete teknologi, der gjorde elektriciteten til en del af Odenses fabrikker og hverdag.

Udforsk Historisk samling →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.