Type · presse · papir
En avis blev til gennem mange hænder og maskiner, længe før den nåede læseren. Tekst skulle skrives og redigeres, bogstaver sættes, trykformen gøres klar, farve fordeles, papir føres gennem pressen og de færdige ark samles og bringes ud. Mediehistorisk samlings aviser, sættemaskiner og presser gør hele denne produktionskæde fysisk.
Introduktion
Temaet følger ikke avisens historie som politisk institution, men arbejdet med at fremstille selve avisen. Et eksemplar af Nye Tidender fra 1710 viser det færdige produkt. En jernhåndpresse fra 1837 gør den manuelle trykning konkret. En Linotype-sættemaskine viser, hvordan satsen senere blev mekaniseret, og Flensborg Avis' store rotationspresse viser den industrielle slutning på processen, hvor tusinder af avissider kunne fremstilles hurtigt nok til en daglig udgivelse.
Det færdige produkt · 1710
Nye Tidender er slutpunktet for hele trykprocessen: et stykke papir, hvor tekst er blevet mangfoldiggjort, så samme indhold kunne nå mange læsere. Som museumsgenstand vender avisen arbejdsprocessen om. Vi kan begynde med den færdige side og spørge, hvilke typer, presser, materialer og fagfolk der skulle til for at fremstille den.
Se genstanden →Før trykket
En avis kunne ikke gå direkte fra manuskript til papir. Teksten skulle opdeles i spalter og linjer, og hvert tegn skulle eksistere som en fysisk del af satsen. I håndsætteriet arbejdede typografen med løse typer, som blev samlet og senere fordelt tilbage i kasserne. Sætningen var derfor både sprogligt arbejde og præcisionshåndværk.
Sats bliver maskinarbejde
Linotype-maskinen ændrede satsarbejdet ved at samle og støbe tekst som hele linjer i stedet for at kræve, at hvert bogstav blev sat enkeltvis. Tastaturet lignede på overfladen en skrivemaskine, men resultatet var ikke et manuskript: maskinen fremstillede fysisk metalsats, der kunne indgå direkte i trykformen. Dermed blev en langsom del af avisproduktionen mekaniseret.
Se genstanden →Sats er spejlvendt
I bogtryk ligger de ophøjede trykflader spejlvendt i formen. Når de farves ind og presses mod papiret, bliver teksten læselig. Det betyder, at korrektur ikke blot handlede om stavning og journalistik. En forkert type, en ombyttet linje eller en fejl i formen kunne blive mangfoldiggjort i hele oplaget.
Tryk med håndkraft · 1837
Jernhåndpressen viser selve grundprincippet i bogtryk: en indfarvet trykform og et ark papir presses sammen under kontrolleret tryk. Hvert ark krævede håndtering, og tempoet var tæt forbundet med trykkerens arbejde. Pressen gør det tydeligt, hvorfor større aviser og oplag senere skabte behov for mere kontinuerlige maskiner.
Se genstanden →
Mekaniseret arktryk · 1906
Hurtigpressen automatiserede mere af bevægelsen mellem trykform og papir. Den viser overgangen fra pressen som et redskab, der hele tiden krævede direkte håndkraft, til trykkeriet som et maskinsystem. Trykkeren forsvandt ikke, men arbejdet flyttede sig mod indstilling, overvågning, indfarvning og håndtering af maskinen.
Se genstanden →
Dagblad i industriel skala · 1914–1986
Den omkring 23 tons tunge rotationspresse trykte Flensborg Avis fra 1914 til 1986. Her er avisproduktionen blevet et kontinuerligt industrielt forløb: papir og tryk passerer gennem roterende cylindre i høj fart. Maskinens størrelse fortæller lige så meget som dens teknik. En moderne daglig avis krævede kapital, plads, energi, specialiserede medarbejdere og en produktion, der kunne holde en fast deadline.
Se genstanden →Fire led · én avis
Genstandene viser forskellige trin i samme produktion. De skal læses som en kæde frem for som en maskinparade.
Deadline
Jo hurtigere sats og tryk kunne gennemføres, desto kortere kunne tiden blive mellem redaktionel afslutning og distribution. Den tekniske produktionshastighed havde derfor direkte betydning for journalistikken. En avis er ikke kun tekst og holdninger; den er også resultatet af en tidskritisk produktionskæde.
1710–1986
Tidslinjen følger de konkrete DMM-spor fra den tidlige trykte avis til den industrielle rotationspresse.
Et tidligt trykt nyhedsprodukt i samlingen viser slutresultatet af den manuelle sats- og trykproces.
Se genstanden →Flensborg Avis får en presse beregnet til kontinuerlig dagbladsproduktion.
Se genstanden →Efter mere end syv årtier stopper Flensborg Avis med at bruge rotationspressen.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Sats er den ordnede tekst og typografi, der danner grundlag for trykket. I bogtryk var satsen fysisk og bestod af typer eller støbte tekstlinjer.
Typografer arbejdede blandt andet med at sætte og korrigere tekst, opbygge trykformer og senere betjene sættemaskiner. Fagets konkrete arbejdsopgaver ændrede sig med teknologien.
En Linotype er en sættemaskine, der via et tastatur samler matricer og støber hele linjer af tekst i metal. Det gjorde maskinsats hurtigere end traditionel håndsats.
En håndpresse arbejder arkvis og kræver direkte manuel betjening. En rotationspresse bruger roterende cylindre og er udviklet til langt mere kontinuerlig og hurtig produktion.
Pressen blev taget i brug i 1914 og trykte sit sidste nummer af Flensborg Avis i 1986.
Fordi den viser, hvad hele produktionsapparatet var til for: at mangfoldiggøre redigeret indhold i en form, der kunne distribueres og læses af mange.
Fra samlingen
Mediehistorisk samling
Fortsæt til temaet om trykteknologi og sammenlign, hvordan håndpresse, cylinder, rotation, offset og digitale systemer ændrede hastighed, oplag og faglighed.
Udforsk Mediehistorisk samling →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
