Metal · stempel · tillid
En penges værdi kan komme fra flere steder på én gang. Sølvet kan have materialeværdi, en myndighed kan fastsætte en pålydende værdi, og mennesker skal have tillid til, at pengene kan bruges igen. Museum Odenses overklippede sølvmønt, en kontramærket mønt fra Dansk Vestindien og en 10-kroneseddel viser tre meget forskellige måder at gøre værdi gyldig på.
Introduktion
Den overklippede vikingetidsmønt peger mod sølv efter vægt. KMO/COINS/02463 er endnu skarpere: en fremmed mønt fik i 1849 et kontramærke i Dansk Vestindien og dermed en ny officiel status i et andet pengesystem. En 10-kroneseddel viser det moderne spring, hvor materialet næsten ikke forklarer værdien. Til sammen gør genstandene det muligt at skelne mellem metalværdi, pålydende værdi og tillid.
Sølv efter vægt · 900–1000
Når en mønt er klippet i stykker, er dens oprindelige helhed brudt. Det giver mening i en økonomi, hvor sølvet også kunne vurderes efter vægt. Genstanden viser derfor en form for værdi, som ligger tættere på materialet end på et moderne pålydende tal.
Se genstanden →
Et nyt stempel ændrer status · 1849
Registreringen siger direkte, at en fremmed mønt blev kontramærket i Dansk Vestindien i 1849. Det er et næsten ideelt objekt til spørgsmålet om tillagt værdi: metallet og den oprindelige mønt er der stadig, men et nyt officielt mærke gør den anvendelig i en ny lokal sammenhæng.
Se genstanden →Kontramærket
Et kontramærke er praktisk, fordi man ikke behøver smelte metallet om og slå helt nye mønter. Men løsningen virker kun, hvis brugerne accepterer mærket og den myndighed, der står bag. Det viser, at penge altid også er en institutionel relation.
Papir med tal på
En 10-kroneseddel gør forskellen mellem materiale og pålydende værdi ekstremt tydelig. Papiret er ikke ti kroner værd som råmateriale. Værdien ligger i, at sedlen er udstedt og accepteret som repræsentant for ti kroner.
Se genstanden →Fra metal til tillid
Jo længere man bevæger sig fra vægtsølv mod moderne sedler, desto mindre kan materialet alene forklare værdien. Det betyder ikke, at værdien er 'uvirkelig'. Den er bundet til et system af lov, institutioner, skatter, priser og forventningen om, at andre også vil tage imod pengene.
Penge som politisk argument · 1933
Museum Odense fremhæver en Stauning-krone fra 1933, fremstillet til konservativ valgkamp som kommentar til kronens devaluering. Den var ikke et almindeligt betalingsmiddel, men brugte møntformen til at diskutere, hvad 'en krone' egentlig var værd. Genstanden gør pengepolitik til materiel politisk kommunikation.
Se genstanden →Tre slags værdi
Objekterne viser, at den samme hverdagssætning – 'det er penge' – kan dække over forskellige mekanismer.
900–1933
Tidslinjen viser forskellige måder, hvorpå penge kan få og ændre værdi.
Pålydende værdi kan være langt større end materialets råværdi.
Se genstanden →Devaluering bliver gjort til politisk budskab på en møntlignende genstand.
Spørgsmål og svar
Ikke nødvendigvis. I nogle perioder har metalindhold været meget vigtigt, mens moderne mønters pålydende værdi normalt er højere end råmaterialets værdi.
Et officielt mærke slået på en eksisterende mønt for at give eller ændre dens status i et bestemt pengesystem.
KMO/COINS/02463 viser, at en fremmed mønt kunne gøres lokalt anvendelig ved kontramærkning. Den præcise monetære kurs skal fastlægges i numismatisk review.
Fordi den indgår i et accepteret og lovreguleret pengesystem. Papirets materiale forklarer ikke den pålydende værdi.
En politisk eller økonomisk ændring, hvor en valuta får lavere værdi i forhold til en anden målestok, fx andre valutaer eller tidligere guldparitet.
Tillid er central, men moderne penge støttes også af lovgivning, institutioner, centralbank og hele økonomiens brug af valutaen.
Fra samlingen
Penge og tillid
Se hvordan et trykt ark kunne blive accepteret som penge, og hvorfor sedler krævede nye former for udsteder, sikkerhed og tillid.
Udforsk Mønt- og medaljesamlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
