Krise · kontantmangel · lokale penge

Hvad er nødpengesedler – og hvorfor blev de lavet?

Nødpengesedler er midlertidige betalingsmidler, der bliver udstedt, når det normale pengesystem ikke kan levere de mønter eller sedler, hverdagen kræver. Museum Odenses samling rummer både en fransk nødpengeseddel fra 1916 og en seddel fra Danmark/Hertugdømmerne i 1920. Museets ældre samling rummer desuden sjældne lokale fynske sedler fra statsbankerottens tid.

01

Introduktion

De konkrete sedler viser, at nødpenge ikke har én årsag. Krig kan få mønter til at forsvinde fra cirkulation. Inflations- og valutaovergange kan skabe akut mangel på små betalingsmidler. Lokale myndigheder kan derfor udstede papir, som accepteres i et afgrænset område og en begrænset tid. Samtidig kan sedlerne få billeder og tekster, der gør dem til politiske budskaber eller samlerobjekter.

Nødpengeseddel, Frankrig · KMO/COINS/14918

Første Verdenskrig · 1916

Nødpengeseddel, Frankrig · KMO/COINS/14918

Nødpengeseddel 1916

Den franske nødpengeseddel viser, at nødpengefænomenet var internationalt. Første Verdenskrig skabte mangel, usikkerhed og lokale problemer med betalingsmidler i mange lande. Sedlen bruges som konkret udenlandsk sammenligning til den danske 1920-seddel.

Se genstanden →
Nødpengeseddel, Danmark/Hertugdømmerne · KMO/COINS/14638

Grænse- og valutaovergang · 1920

Nødpengeseddel, Danmark/Hertugdømmerne · KMO/COINS/14638

Nødpengeseddel 1920

Ved Genforeningen opstod akut mangel på kontanter i Sønderjylland. Lokale sedler gjorde det muligt at gennemføre mindre betalinger i en overgang, hvor både statstilhørsforhold og valuta var under forandring.

Se genstanden →
Fortælling

Nødpenge er lokale løfter

En seddel virker kun, hvis nogen vil tage imod den

En national pengeseddel har en central udsteder og bred gyldighed. Nødpenge kunne have langt mindre geografisk rækkevidde. Brugeren måtte kende udstederen eller have tillid til, at sedlen kunne bruges eller indløses lokalt.

Genstandsbillede

Fynske nødsedler · 1807–1809

Lokale nødpengesedler fra Odense og Nyborg

Seddelgruppe · Museum Odenses møntsamling 1807–1809

Museum Odenses forskning beskriver tre nødpengesedler udstedt af fattigvæsenerne i Odense og Nyborg. De viser, at Danmark kendte lokale papirløsninger længe før Genforeningen. De præcise individuelle inventarnumre skal fastlåses i samlingsregistreringen før publicering.

Se genstanden →
Fortælling

Krig tømmer lommerne for mønter

Metal kan forsvinde netop når småbetalinger er nødvendige

I krisetider kan mønter blive hamstret, smeltet om, eksporteret eller simpelthen ikke produceret hurtigt nok. Det skaber et paradoks: der kan være varer og mennesker med indtægter, men for få praktiske små betalingsmidler til daglige handler.

Fortælling

1920-sedlerne kunne være politiske

Pengepapir blev også afstemningsmateriale og symbol

I Slesvig kunne nødpenge omkring folkeafstemningerne bære danske eller tyske symboler. Dermed kunne et lokalt betalingsmiddel samtidig være en lille politisk plakat, der cirkulerede fra hånd til hånd.

Tre kriser · tre seddelspor

Samme løsning i forskellige historiske situationer

Objekterne viser, at nødpenge er en fleksibel kategori – ikke én bestemt type seddel.

1807–1920

Nødpenge vender tilbage, når systemet presses

Tidslinjen følger konkrete Museum Odense-spor på tværs af mere end et århundrede.

1807

Lokale danske sedler

Rudkøbing og andre lokale udstedere bruger nødpenge i statsbankerottens periode.

1809

Odense og Nyborg

Museum Odense har publiceret sedler fra fattigvæsenerne.

1920

Hertugdømmerne

Kontantmangel og politisk overgang giver nye lokale sedler.

Se genstanden →

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Er nødpenge falske penge?

Nej, ikke nødvendigvis. De kan være autoriserede lokale betalingsmidler, men de er ikke det samme som den normale nationale valuta.

Hvem kunne udstede nødpenge?

Historisk kunne lokale myndigheder, kommuner, fattigvæsener, virksomheder og andre institutioner stå bag, afhængigt af tid og sted.

Hvorfor brugte man papir i stedet for mønter?

Papir kunne fremstilles relativt hurtigt og billigt, når der akut manglede småmønt.

Hvorfor var der nødpenge i 1920?

Museum Odense fremhæver kontantmangel i Sønderjylland omkring Genforeningen som en central årsag.

Kunne nødpenge være propaganda?

Ja. Især slesvigske sedler omkring 1920 kunne bære nationale billeder og budskaber.

Hvor længe gjaldt nødpenge?

Typisk kun så længe krisen eller manglen varede. Den præcise gyldighed varierede mellem udstedere.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Penge i politisk overgang

Nødpenge bliver ekstra interessante, når selve grænsen ændrer sig

Se hvordan Genforeningen og andre magtskifter ændrede, hvilke penge der gjaldt, og hvad der skete med gamle kontanter og opsparing.

Udforsk Mønt- og medaljesamlingen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.