Portræt · titel · autoritet
Mønter har i århundreder været både betalingsmidler og politiske billeder. Et herskerportræt, et navn eller et våben kunne passere gennem tusinder af hænder og gøre magten synlig langt fra hoffet. Museum Odenses mønter fra Romerriget, Byzans, middelalderens Danmark, Christian IV, det britiske imperium og Margrethe II gør denne lange tradition sammenlignelig.
Introduktion
Alexander Severus og Theophilos viser kejsermagten på antikke og byzantinske mønter. Knud den Hellige og Christian IV viser dansk kongemagt på mønten, mens dronning Victoria gør samme medieform global gennem det britiske imperium. En mønt med Margrethe II viser, at regentportrættet fortsatte i moderne danske cirkulationsmønter. Genstandene kan derfor læses som en serie små officielle portrætter med høj cirkulation.
Romerriget · 222
Den romerske mønt gør kejserens ansigt transportabelt. Den kunne bevæge sig mellem soldater, købmænd og byer langt fra Rom og samtidig bevare en tydelig reference til den regerende magt. Mønten er derfor både økonomisk redskab og politisk kommunikation.
Se genstanden →
Byzans · 829
Theophilos-mønten viser, at forbindelsen mellem hersker og betalingsmiddel fortsatte efter Romerrigets vestlige del var forsvundet. Billede, titel og religiøs-politisk autoritet kunne samles på få centimeters metal.
Se genstanden →
Dansk kongemagt · 1080–1086
På danske kongemønter bliver udstedelsen en del af kongemagten. Nationalbanken fremhæver, at den siddende regent historisk fungerede som garant for møntens metal og værdi. Knud IV-mønten viser denne sammenknytning i en tidlig dansk sammenhæng.
Se genstanden →
Enevælde og kongelig økonomi · 1588–1648
Christian IV regerede i seks årtier og forbindes med en omfattende statslig, militær og økonomisk aktivitet. Mønten bruges ikke som portræt af hele hans regering, men som et fysisk eksempel på at kongens identitet var indbygget i rigets betalingsmidler.
Se genstanden →
Imperium · fra 1837
Victorias portræt blev præget i en tid, hvor britiske mønter cirkulerede i et globalt imperium. Genstanden viser, hvor stor geografisk rækkevidde et herskerportræt kunne få, når møntsystem og politisk magt blev udstrakt over kolonier og handelsnetværk.
Se genstanden →
Moderne tradition
Margrethe II-mønten viser kontinuiteten. I moderne Danmark er møntværdien ikke afhængig af dronningens personlige garanti, men regentportrættet har fortsat været en central designtradition på de større møntværdier.
Se genstanden →Seks herskere · ét medie
Se på portræt, navn, titel og symboler og sammenlign, hvordan udstedelsesmagten gør sig synlig.
Mønten som massemedium
Et monument eller hofportræt stod ét sted. Mønten bevægede sig. Netop cirkulationen gjorde den politisk interessant: samme ansigt og titel kunne gentages i tusindvis eller millioner af eksemplarer og blive en del af almindelige betalinger.
Garantien ændrer karakter
Nationalbanken forklarer, at kongen historisk blev fremhævet som garant for møntens metalindhold. I moderne penge er værdien ikke bundet til portrættets person eller metalværdien på samme måde. Alligevel overlever den kongelige billedtradition som et symbol på stat og kontinuitet.
222–nutid
Udvalgte objekter viser, hvor langlivet koblingen mellem betalingsmiddel og politisk autoritet er.
Spørgsmål og svar
Det gjorde udstedelsesmagten synlig og kunne fungere som tegn på, hvem der stod bag møntens status og standard.
Nej. Mønter kan bære monogrammer, våben, religiøse symboler, dyr, bygninger eller andre motiver.
Nationalbanken regner Svend Tveskægs mønt fra 995 som den første officielle danske mønt med kongens og landets navn.
Fordi hendes mønter viser, at en meget gammel kongelig billedtradition fortsatte ind i moderne cirkulationspenge.
Det kan have en legitimerende funktion, men betydningen varierer. Temaet bruger 'magt' bredt som synliggørelse af udstedelsesautoritet.
Grundloven siger, at kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven; i praksis er møntvæsenet reguleret ved lov og Nationalbanken udsteder mønterne.
Fra samlingen
Penge og autoritet
Gå videre til kontramærker, sølv og sedler og se, hvordan værdi kan ligge i både materiale, lov og kollektiv tillid.
Udforsk Mønt- og medaljesamlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
