Papir, saks og fortælling
Ja. H.C. Andersen klippede i papir gennem næsten hele sit kunstneriske liv. Nogle klip er små figurer og stykker legetøj, andre er symmetriske billedverdener med svaner, pjerrotter, møllemænd, hjerter og gådefulde sammenstillinger af ord og billede.
Introduktion
Papirklippene blev ofte til i samvær med andre. Andersen kunne folde et stykke papir, klippe mens han fortalte og først til sidst åbne papiret. Mange blev givet videre som gaver eller legetøj. Men klippene hører også tæt sammen med hans øvrige kunst: de arbejder med associationer, ordspil og billeder på måder, der kan genfindes i både tekster, tegninger og collager.
1822 · Et tidligt klip
Den lille soldat er klippet som en enkelt figur og farvelagt på begge sider. På baghovedet står årstallet 1822 og København. Klippet er et tidligt bevaret spor efter en beskæftigelse, som Andersen blev ved med at vende tilbage til.
Se genstanden →Saksen i selskabet
Papirklip var ikke nødvendigvis et stille arbejde ved et skrivebord. Erindringer om Andersen fortæller, at han kunne klippe under besøg og lade en fortælling følge saksens bevægelser. Når papiret til sidst blev foldet ud, kom motivet til syne. Klippet var dermed både en genstand og en del af det øjeblik, hvor det blev skabt.
“Mens Andersen sad og snakkede, lagde han et stykke papir sammen, lod saksen løbe ind og ud i bugter, foldede papiret ud igen, og der stod figurerne…”
Papiret som fælles materiale
Papir går igen i næsten alt Andersens kunstneriske arbejde. Han skrev på det, tegnede på det, klippede i det og satte senere trykte billeder sammen i collager. Klippekunsten er den mest vedvarende af hans billedkunstneriske aktiviteter, mens rejsetegningerne især samler sig omkring de store rejser i 1830'erne og 1840'erne, og collagerne fylder mere fra midten af århundredet.
Mellem ord og billede
Papirklippene står i forbindelse med en ældre tradition for bindebreve, hvor billede, gåde og tekst kunne spille sammen. Hos Andersen kan et motiv have en synlig form og samtidig pege mod et ord, en talemåde eller en anden betydning. Møllemænd, hjerter, teaterscener og andre tilbagevendende figurer er derfor ikke altid kun det, de forestiller.
Billedet som afsæt
I Andersens kunst ligger der ofte en bevægelse fra ét billede til det næste. Et visuelt indtryk kan føre til en association, som igen kan blive til tekst eller et nyt billede. Kilderne viser også, at han kunne vende sig mod billedkunsten i perioder, hvor det litterære arbejde gik trægt. Klip, tegning og skrivning var derfor ikke helt adskilte aktiviteter.
“at klippe, det er den første Begyndelse for Digteriet”
1844 · Symmetriklip
Svaner, pjerrotter og planteranker er klippet sammen omkring en midterakse. De enkelte figurer kan genkendes, men indgår samtidig i et samlet mønster. Klippet viser, hvordan Andersen kunne lade figur og ornament glide over i hinanden.
Se genstanden →Folden som arbejdsmetode
Mange af papirklippene blev lavet i papir, der var foldet én gang. Når Andersen klippede gennem begge lag, opstod et spejlet motiv omkring folden. Nogle steder brød han bevidst symmetrien efter udfoldningen og lod de to sider afvige fra hinanden. Det gav mulighed for at fortælle noget forskelligt på hver side af det samme billede.
1864 · Basarklip
Det store klip er bygget op som en tæt symmetrisk arabesk med blandt andet svaner, ansigter, pjerrotter, hjerter, engle, blomster og hænder. Andersen gav det til en basar i København under krigen i 1864. På klippet skrev han et lille vers om prisen og om det 'heelt klippede Eventyr'. Køberen lod siden klippet indbinde i en udgave af Andersens eventyr.
Se genstanden →Ord på selve klippet
På basarklippet mødes skrift og billede helt konkret på samme ark. Verset kalder klippet et "heelt klippet Eventyr", mens figurerne breder sig omkring ordene. Her behøver man ikke vælge mellem tekst og billede: de to dele hører sammen i den samme genstand.
Mange former
De bevarede klip spænder fra enkeltfigurer og symmetriklip til pynt og mere sammensatte tableauer. Formen afhænger både af papiret, foldningen og den sammenhæng, klippet blev lavet i.
18. august 1850 · Nykøbing Falster
Luftballonen er et af fem papirklip, som Andersen lavede samme dag til tre drenge, han havde mødt i Nykøbing Falster. De fem klip er usædvanlige, fordi både titler og datering er bevaret. Familien beholdt dem gennem flere generationer, før de kom til museet.
Se genstanden →Givet videre
En del af klippene kan følges tilbage til bestemte familier og modtagere. De kunne blive givet til børn under et besøg, bruges som pynt eller gemmes som minde. Derfor fortæller proveniensen ofte lige så meget om Andersens omgang med andre mennesker som om selve motivet.
Billede og litteratur
Figurer og forestillinger kan gå igen mellem Andersens tekster og billedkunst, men han brugte ikke sine egne papirklip som egentlige illustrationer til eventyrene. Klippene er et selvstændigt billedkunstnerisk spor, hvor nogle af de samme motiver, ordlege og måder at fortælle på kan dukke op i en anden form.
Tre måder at arbejde med billeder på
Papirklippene blev ofte skabt i selve selskabet og viser den kunstneriske handling, mens rejsetegningerne kunne fastholde et synsindtryk undervejs. I billedbøgerne blev egne og trykte billeder senere samlet til mere færdige kompositioner. De tre former giver forskellige indgange til den samme kreative praksis.
Klip gennem flere årtier
Kun en del af klippene kan dateres præcist, men de daterede og dokumenterede spor viser, at klippekunsten fulgte Andersen gennem mere end et halvt århundrede.
Luftballon er blandt fem daterede klip lavet til børn i Nykøbing Falster.
Se genstanden →Bevarede klip viser både bevægelige figurer, symmetri og pynt.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Ja. Klippene er en del af hans egen billedkunst. Han arbejdede med saks og papir gennem store dele af livet.
Han fortalte selv, at han kunne klippe som barn. Det tidligst daterede bevarede papirklip i samlingen er en soldat fra 1822.
Mange blev lavet ved at folde papiret og klippe gennem flere lag. Når papiret blev åbnet, opstod et spejlet motiv. Nogle gange ændrede Andersen bagefter den ene side, så symmetrien blev brudt.
De kunne være gaver, legetøj, pynt eller en del af en fortællesituation. Flere klip er bevaret hos familier, som Andersen besøgte, og nogle blev lavet direkte til børn.
De er ikke illustrationer til eventyrene, men de arbejder ofte med nogle af de samme greb: ordspil, metaforer, associationer og motiver med flere betydninger. Billedkunst og skrivekunst kan derfor belyse hinanden.
Nej, ikke som egentlige bogillustrationer. Motiver fra hans litterære univers kan genkendes i papirklippene, men klippene udgør deres egen del af hans billedkunst.
Museum Odenses H.C. Andersen-samling rummer en stor gruppe papirklip, som kan udforskes digitalt på samlingssitet.
Fra samlingen
H.C. Andersen-samlingen
Gå videre til papirklippene i samlingen og se flere figurer, symmetriklip, tableauer og andre arbejder i papir.
Udforsk papirklippene →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
