Klip, billeder og små fortællinger
H.C. Andersen lavede billedbøger ved at samle trykte billeder, egne papirklip, tegninger og håndskrevne tekster på bogens sider. De fleste blev skabt som personlige gaver til børn i familier, han kendte.
Introduktion
Billedbøgerne er collager i bogform. Andersen klippede billeder ud af blandt andet bøger, aviser og trykark, satte dem sammen på nye måder og skrev ofte små vers eller kommentarer omkring dem. Nogle bøger blev til i samarbejde med andre, mens enkelte er gennemført af Andersen alene. Papirklippene kunne også blive en del af selve siden og leve videre i bogen sammen med trykte billeder og tekst.
Collage som arbejdsform
Et portræt kunne få en ny krop, en avisannonce kunne stå ved siden af et landskab, og en lille trykt figur kunne blive hovedperson i et vers. Andersen brugte ofte billeder, der allerede fandtes. Det nye opstår i udvælgelsen, sammenstillingen og teksten omkring dem.
1857 · Samlet, klippet og klistret
På bogens første dekorerede side har Andersen selv skrevet, at den er samlet, klippet og klistret af ham. Siderne blander avisudklip, annoncer, billetter, trykte billeder, tegninger og hans egne papirklip. Små vers og kommentarer binder materialet sammen og sender ofte billedet i en ny retning.
Se genstanden →Se kilden →“Samlet, Klippet og Klistret af H.C. Andersen”
Papirklip inde i bogen
Papirklippene findes ikke kun som enkeltstående værker. Flere blev klistret direkte ind i billedbøgerne og indgår dér sammen med trykte billeder og håndskrift. Det gør billedbogen til et sted, hvor flere sider af Andersens billedkunst mødes på samme ark.
1853 · Mange lag på samme side
Billedbogen blev til i samarbejde mellem H.C. Andersen og Adolph Drewsen. Den består af billeder klippet ud af aviser og tidsskrifter og rummer desuden 16 store og omkring 60 mindre papirklip af Andersen. Til 137 af illustrationerne skrev han små vers eller sentenser.
Se genstanden →Ord mellem billederne
De små vers kan kommentere et motiv, lave et ordspil eller føre læseren videre til en helt anden association. Forbindelsen mellem billede og tekst kan være tydelig, men kan også fungere som en lille gåde. Billedbogen bliver derfor noget, man både ser, læser og tænker videre over.
Se kilden →“See med dem og hav en Tanke!”
Billede før fortælling
Billedbogsformen vender ofte den almindelige rækkefølge mellem tekst og billede om. I stedet for først at skrive en historie og derefter finde billeder til den, kunne et fundet billede give anledning til en sætning, et vers eller et længere forløb. Det gør selve sammenstillingen til en del af fortælleprocessen.
En personlig gave
Billedbøgerne har næsten altid en konkret modtager. Flere blev givet til børn i familier, Andersen kom hos gennem mange år. Navne, små hentydninger og fælles oplevelser kan derfor være skrevet direkte ind mellem billederne.
Gaver gennem flere årtier
Den samlede oversigt rummer både bøger i Museum Odenses samling og bøger, der i dag befinder sig på andre museer og biblioteker.
Samarbejde
Flere af de store billedbøger blev til sammen med Adolph Drewsen. Samarbejdet omkring billeder, klip og fortællinger blev også ført videre i billedbøger, Drewsen lavede på egen hånd. Det viser, at formen var en fælles, levende praksis i kredsen omkring Andersen – ikke kun et ensomt arbejde ved skrivebordet.
1868–1869 · 182 collagesider
Andersen begyndte bogen 21. december 1868 og gav den til Marie Henriques på hendes treårs fødselsdag året efter. De 182 collagesider ledsages af en sammenhængende fortælling om Marie og hendes barnepige på en verdensrejse. I den nuværende registrering beskrives den som den eneste billedbog, hvor collagerne bindes sammen af én helstøbt fortælling.
Se genstanden →Fra side til side
På en enkelt side kan to eller tre billeder danne en lille sammenhæng. Men i de store billedbøger opstår der også forbindelser mellem siderne. Marie Henriques' bog gør dette særligt tydeligt, fordi rejsen udvikler sig gennem hele bogen og først slutter, da Marie vender hjem.
Billedbøger gennem et liv
Den nuværende samlede oversigt viser billedbøger fra mere end tre årtier.
Store samarbejdsbøger bliver til i kredsen omkring familien.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Det er håndlavede bøger med collager af trykte udklip, egne papirklip, tegninger og håndskrevne tekster. Mange blev lavet som gaver til børn i familier, Andersen kendte.
Ja. En del papirklip blev klistret ind på billedbogssiderne. Astrid Stampes billedbog rummer for eksempel 16 store og omkring 60 mindre papirklip af Andersen.
Nej. En stor del er trykte billeder fra bøger, aviser, annoncer og andre tryksager. Andersen kombinerede dem med egne papirklip, tegninger og tekst.
Ikke altid. Flere blev skabt i samarbejde med andre. Marie Henriques' billedbog er derimod et stort sammenhængende billedbogsarbejde udført af Andersen selv.
Museum Odenses nuværende samlede oversigt viser 16 billedbøger på tværs af Museum Odense og andre samlinger. Ældre forskning omtaler både andre og tabte bøger, så tallet skal forstås som den aktuelle oversigt – ikke et endeligt historisk totalantal.
Den rummer 182 collagesider og en sammenhængende historie om Marie og hendes barnepige på verdensrejse. Den nuværende registrering beskriver den som den eneste billedbog, hvor alle collager bindes sammen af én samlet fortælling.
Nej. De er selvstændige håndlavede collagebøger. De skal holdes adskilt fra andre kunstneres illustrationer til eventyrene, selv om både tekst og billeder spiller sammen i begge former.
Fra samlingen
H.C. Andersen-samlingen
Gå videre til billedbøgerne i samlingen og blad gennem collager, papirklip og håndskrevne tekster.
Udforsk billedbøgerne →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
