Teknologiske skift
Trykteknologiens historie er ikke én opfindelse, men en række skift i måden tekst og billeder overføres til papir på. Mediehistorisk samlings presser viser udviklingen fra håndkraft og ophøjet bogtryk over hurtig- og rotationspresser til offset. Samlingens digitale trykudstyr peger videre mod produktion, hvor en digital fil kan gå langt mere direkte til den trykte flade.
Introduktion
Maskinerne er stærke, fordi forskellen kan ses i deres konstruktion. Jernhåndpressen kræver et direkte tryk mod et ark. Eickhoff-hurtigpressen mekaniserer bevægelsen. Flensborg Avis' rotationspresse gør kontinuerlig masseproduktion mulig. Heidelberg-cylinderpressen viser, at bogtryk fortsatte ind i offsetalderen, mens en tofarvet offsetmaskine repræsenterer et andet trykprincip. Til sidst står digitaltryk som næste skift: færre fysiske mellemled mellem fil og tryk.
Direkte tryk · 1837
I bogtryk ligger de trykkende partier højere end resten af formen. De farves ind og presses direkte mod papiret. Jernhåndpressen gør teknologien let at aflæse: trykkraften skabes og styres af mennesket, og produktionen foregår ark for ark. Det giver stor kontrol, men begrænser tempoet.
Se genstanden →Håndværk og begrænset tempo
Trykkeren skulle indfarve, placere papir, skabe trykket og tage arket ud igen. Derfor var produktionskapaciteten tæt knyttet til arbejdsgangens rytme. Mekaniseringen af trykkeriet handlede i høj grad om at flytte disse gentagne bevægelser over i maskinen.
Mekanik overtager rytmen · 1906
Hurtigpressen viser næste trin: trykformen og trykcylinderen bevæges mekanisk i en fast rytme. Arbejderen betjener og overvåger et maskinsystem i stedet for selv at levere hele trykbevægelsen. Den danske maskinfabrik J.G.A. Eickhoff blev en vigtig producent af grafiske maskiner, og pressen gør den hjemlige industrielle trykkeriteknologi konkret.
Se genstanden →
Kontinuerligt papir · 1914
I rotationspressen foregår trykket mellem roterende cylindre. Det gør det muligt at behandle papir kontinuerligt og i høj fart. Flensborg Avis' presse blev brugt helt til 1986 og viser, hvordan rotation blev knyttet til massemediets krav: store oplag skulle produceres inden for en kort og fast tidsramme.
Se genstanden →Større oplag · fastere deadlines
Når pressen kunne trykke hurtigere, kunne redaktionen i princippet holde sider åbne længere, og distributionen kunne nå et større opland. Trykteknologiens hastighed blev derfor en del af mediernes tidslogik: hvor hurtigt kunne nyt indhold blive til en fysisk massevare?
Bogtryk i offsetalderen · efter 1950
Heidelberg-cylinderpressen blev ifølge registreringen konstrueret til både plan og rund form som et svar på de fremtrængende offsetpresser. Den er derfor en særlig stærk overgangsgenstand: en moden bogtryksteknologi, der fortsat blev udviklet, netop fordi et konkurrerende trykprincip var på vej frem.
Se genstanden →
Indirekte tryk · 1900-tallet
Offset ændrer selve overførslen. Trykbilledet går ikke direkte fra trykpladen til papiret, men via en mellemliggende gummidug. Teknikken egner sig godt til kombinationer af tekst, fotografi og farve og blev central i moderne grafisk produktion. De to farveværker gør samtidig flerfarvet produktion synlig som fysisk maskinopbygning.
Se genstanden →Fra metal til plade
I bogtryk er selve den fysiske højdeforskel i typen afgørende. Offset bygger i stedet på en plan trykplade og på forskelle i, hvordan farve og fugt opfører sig. Derfor ændrede offset både maskinerne og fagene omkring fremstilling af tekst og billeder. Sætteri, repro og trykning blev organiseret på nye måder.
Fil direkte mod tryk · digital æra
DMM-hubben fremhæver en Xeikon 3300 som del af maskinsamlingen. Den repræsenterer et grundlæggende nyt princip i arbejdsgangen: en digital fil kan bruges til trykning uden den traditionelle fysiske sats og uden en permanent trykplade for hvert job. Det gør korte oplag, hurtige skift og variabelt indhold langt mere realistiske.
Se genstanden →Fem principper · fem maskiner
Sammenlign ikke kun maskinernes alder. Se på hvor trykket skabes, hvordan papiret bevæges, og hvilke mellemled der kræves før første færdige ark.
1837–digitaltryk
Tidslinjen viser teknologiske lag, ikke en simpel række hvor én teknik straks afløser den forrige.
Heidelberg udvikler fortsat bogtryk samtidig med offsetkonkurrencen.
Se genstanden →Digital teknik reducerer og omformer de fysiske mellemled mellem tekst, layout og tryk.
Spørgsmål og svar
Bogtryk er højtryk: de dele af trykformen, som skal afgive farve, ligger højere og presses mod papiret.
En rotationspresse trykker mellem roterende cylindre og kan derfor arbejde kontinuerligt og hurtigt, hvilket er velegnet til store oplag som aviser.
Offset er et indirekte plantryk, hvor billedet overføres fra plade til en gummidug og derfra til papiret.
Fordi trykkerier havde eksisterende maskiner, faglig viden og opgaver, som fortsat kunne løses effektivt med bogtryk. Nye og gamle teknikker overlapper ofte i årtier.
Digitaltryk kan reducere behovet for permanente trykformer og gøre det lettere at skifte job, trykke små oplag og variere indhold fra ark til ark.
Den skabte nye muligheder, men gjorde også eksisterende maskiner og fagligheder overflødige eller ændrede dem. Mediehistorisk samling er i høj grad blevet til, fordi branchen ønskede at bevare teknikker, der var på vej ud.
Fra samlingen
Bogtrykpresse
1837
Hurtigpresse
1906
Rotationspresse
1914
Bogtrykpresse
efter 1950
Offsetpresse
1900-tallet
Digital trykpresse
2000-tallet
Mediehistorisk samling
Se hvordan sats, trykform, papir og deadline arbejdede sammen, når en avis faktisk skulle fremstilles og nå ud til læserne.
Udforsk Mediehistorisk samling →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
