Seks små tegn på en jernkniv
På en lille jernkniv fra en urnegrav øst for Odense står ordet hirila indridset med runer. Kniven dateres til omkring 150 e.Kr. og regnes af Museum Odense som Danmarks ældste kendte runeindskrift. Den er omkring 800 år ældre end Jellingstenenes runer og viser, at skrift blev brugt på Fyn allerede i den tidlige romerske jernalder.
Introduktion
Det særlige ved 'Lille Sværd' er ikke kun alderen. Kniven blev fundet i en veldokumenteret grav sammen med andre genstande, som hjælper med dateringen. Runerne blev først synlige efter konservering, og selve ordet kan stadig tolkes på mere end én måde. Genstanden gør det derfor muligt at følge hele kæden fra arkæologisk fund og gravkontekst til konservering, runelæsning og sproglig fortolkning.
Tietgenbyen · ca. 150 e.Kr.
Kniven blev fundet under en urne i en brandgrav på en lille gravplads øst for Odense. På det korroderede blad anede arkæologerne først ikke noget usædvanligt. Efter nænsom afrensning kom de svage indridsninger frem: hirila. Et hverdagsligt redskab viste sig at bære et af de tidligste bevarede skriftlige udsagn fra Danmark.
Se genstanden →Runerne var næsten usynlige
Jern ruster og ændrer overflade, så de omkring 0,5 centimeter høje indridsninger var skjult af korrosion. Først under arbejdet på Museum Odenses konserveringsafdeling blev tegnene tydelige. Runologen måtte derefter skelne bevidste streger fra rust, skader og andre spor i jernet. Læsningen af en så gammel indskrift begynder derfor med selve genstandens overflade.
Hvad står der?
Runerne er blevet læst som hirila. Ordet tilhører et meget tidligt germansk eller urnordisk sproglag og kan tolkes som 'lille sværd' eller 'lille klinge'. Det har givet kniven dens moderne navn, Lille Sværd. Men vi ved ikke sikkert, om ordet var et navn på kniven, en betegnelse for den eller et personnavn knyttet til dens ejer.
Tre prikker efter ordet
Efter runerne følger tre runde fordybninger i bladet. På den anden side af kniven findes desuden et omhyggeligt indhamret mønster med linjer i en fiskebenslignende struktur, som også afsluttes med cirkulære fordybninger. Kniven var altså udsmykket på flere måder. Runerne er en del af en genstand, der allerede i jernalderen skilte sig ud visuelt.
Hele gravfundet
Andre genstande i urnegraven hjælper arkæologerne med at forstå både dateringen og den sammenhæng, kniven blev lagt ned i.
Gravgaverne daterer fundet
Kniven lå lodret stukket ned i jorden under urnen med de brændte knogler. Fiblerne og kammen i graven kan typologisk dateres og placerer begravelsen omkring 150 e.Kr. Runerne er derfor ikke dateret ud fra bogstavernes udseende alene. Det er kombinationen af indskriften og den lukkede gravkontekst, der gør fundet så vigtigt.
En brandgrav
Knoglerne fra den døde var brændt og samlet i en urne. Kniven lå ikke inde mellem de brændte knogler, men under karret. Placeringen ser bevidst ud og viser, at den havde en rolle i begravelsen. Vi kan ikke afgøre præcis, hvad kniven og indskriften betød for den døde eller de efterladte, men den var mere end et tilfældigt stykke jern i jorden.
Det første runealfabet
Den ældste skandinaviske runerække kaldes den ældre futhark og bestod af 24 tegn. Navnet kommer fra rækkens første seks runer: f-u-þ-a-r-k. De ældste bevarede indskrifter står ofte på små genstande af metal, ben, træ eller andre materialer. Lille Sværd hører til denne tidligste fase, længe før de store danske runesten.
800 år før Jelling
Når man tænker på runer, er Jellingstenene et oplagt billede. Men Lille Sværd er omkring 800 år ældre. I den tidlige jernalder blev runerne i stedet ristet på små, flytbare genstande som våben, redskaber, smykker og kamme. Det gør de tidlige tekster korte og personlige – og samtidig langt sværere at finde.
Kun få kunne skrive
Runeindskrifter fra omkring år 150 er ekstremt sjældne. Det tyder på, at det at læse og skrive endnu ikke var en almindelig hverdagsfærdighed. Nationalmuseets runologiske forskning peger på, at de tidligste skrivekyndige kan have udgjort en lille gruppe med særlig viden og status. Kniven fortæller dog ikke, om det var dens ejer, håndværkeren eller en tredje person, der ristede tegnene.
Vimose · samme tid
I 1865 blev der i Vimose vest for Odense fundet en benkam med runeindskriften harja. Kammen dateres omtrent som Lille Sværd og befinder sig i dag på Nationalmuseet. At to af Danmarks allerældste runeindskrifter er fundet på Fyn er bemærkelsesværdigt, men endnu ikke bevis for, at der fandtes ét bestemt fynsk centrum for runekundskab.
Tietgenbyen var mere end en gravplads
Museum Odenses udgravninger i Tietgenbyen Nord har afdækket hundredvis af huse og hegn fra ældre jernalder samt flere gravpladser. Den lille urnegrav med runekniven lå altså i et område, hvor mennesker boede, byggede gårde og begravede deres døde gennem generationer. Indskriften er en sjælden stemme fra et ellers næsten helt skriftløst lokalsamfund.
Fra gravfund til læselig tekst
Genstandens moderne historie viser, hvor mange fagligheder der skal til, før en næsten usynlig indskrift kan forstås.
En lille dekoreret jernkniv med runeindskrift indgår i en brandbegravelse øst for det nuværende Odense.
Se genstanden →Et andet af Danmarks allerældste runefund kommer frem på Fyn og bliver længe det vigtigste tidlige danske sammenligningsfund.
Museum Odense finder kniven i forbindelse med de omfattende undersøgelser i Tietgenbyen Nord.
Se genstanden →Konservering og runologisk undersøgelse gør de svage indridsninger læselige som hirila.
Se genstanden →Lille Sværd præsenteres som Danmarks ældste runeindskrift og udpeges senere blandt årets vigtigste arkæologiske fund.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Indskriften på Lille Sværd læses hirila. Ordet kan tolkes som 'lille sværd' eller 'lille klinge', men kan også være et navn.
Kniven og graven dateres til omkring 150 e.Kr., altså næsten 2.000 år tilbage og omkring 800 år før Jellingstenene.
Kniven blev fundet i en urnegrav sammen med blandt andet tre bronzefibler og en ornamenteret benkam. Disse genstandstyper hjælper med at datere den lukkede gravkontekst til omkring 150 e.Kr.
Museum Odense og Nationalmuseets runologiske tolkning forbinder ordet med betydningen 'lille sværd'. Det er usikkert, om det betegner selve kniven eller er et personnavn.
Nej. Harja-kammen fra Vimose på Fyn har omtrent samme datering. Derfor bør Lille Sværd forstås som del af det allerældste kendte danske runemiljø.
Nej. Lille Sværd bruger den ældre futhark med 24 tegn. I vikingetiden var runerækken blevet ændret og forkortet til 16 tegn.
Nej. Indskriften fortæller ikke sikkert, hvem der ristede den. Det kan have været ejeren, en håndværker eller en anden person med runekundskab.
Den blev fundet på en lille gravplads i Tietgenbyen Nord øst for Odense, midt i et stort område med jernalderbebyggelse og flere gravpladser.
Fra samlingen
Jernalderen på Fyn
Lille Sværd giver os et ord. Fibler, kamme og andre gravgaver kan fortælle videre om dragt, hverdagsliv og begravelsesskik i den samme periode.
Udforsk den arkæologiske samling →
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.