Sange til skole, hjem og fællessang

Hvilke kendte danske sange skrev Carl Nielsen?

Carl Nielsen skrev melodier til nogle af de sange, mange danskere lærer allerede som børn: Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød, mor og flere andre. Museum Odenses eksemplar af Ti danske Smaasange fra 1926 samler ti af disse melodier og viser, hvordan hans folkelige sangkunst blev en del af skole, hjem og fællessang.

01

Introduktion

Carl Nielsen skrev som regel melodien, mens teksten var skrevet af en digter. I Ti danske Smaasange mødes blandt andre Harald Bergstedt, Jeppe Aakjær, Poul Martin Møller, Mads Damm, Michael Rosing og Kai Hoffmann med Nielsens musik. Hæftet er derfor både en samlingsgenstand og et lille koncentrat af den danske sangtradition, som Nielsen var med til at forme.

Genstandsbillede

Carl Nielsens boghylde · 1926

Ti danske Smaasange

Sanghæfte · 4. oplag 1926

Hæftet har stået på Carl Nielsens egen boghylde og rummer ti sange med tekster af forskellige digtere og musik af Nielsen. Her står blandt andet Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød, mor, Spurven sidder stum bag Kvist, Grøn er Vårens Hæk og Den danske Sang samlet i én fysisk genstand. Det gør hæftet til den stærkeste indgang til hans folkelige sangproduktion i Museum Odenses samling.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Sang i 'Ti danske Smaasange' · 1924

Jeg ved en lærkerede

Sang · tekst Harald Bergstedt · musik Carl Nielsen 1924

Harald Bergstedt skrev teksten, og Carl Nielsen komponerede melodien i 1924. Sangen blev udgivet i en melodisamling til brug for skole og hjem og findes også i en version for børnekor. Det er derfor ikke tilfældigt, at mange møder den tidligt i livet: den blev fra begyndelsen placeret i et miljø, hvor børn og familier skulle synge.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Sang i 'Ti danske Smaasange' · 1923–1924

Solen er så rød, mor

Sang · tekst Harald Bergstedt · musik Carl Nielsen 1923–1924

Også Solen er så rød, mor har tekst af Harald Bergstedt. Nielsen skrev melodien omkring 1923–1924, og sangen blev både udgivet til skole og hjem og arrangeret for børnekor. Kildematerialet viser opførelser med skolebørn allerede i 1920'erne, så forbindelsen mellem sangen og børns sangliv er historisk – ikke kun noget, der er kommet til senere.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Sang i 'Ti danske Smaasange' · 1924

Grøn er Vårens Hæk

Sang · tekst Poul Martin Møller · musik Carl Nielsen 1924

Poul Martin Møllers tekst fik melodi af Carl Nielsen i 1924. Den blev ligesom flere af de andre små sange udgivet i materiale til skole og hjem og findes i en flerstemmig version for børnekor. Her bliver Nielsens folkelige ideal tydeligt: en melodi skulle kunne synges uden at blive musikalsk ligegyldig.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Sang i 'Ti danske Smaasange' · 1923–1924

O, hvor jeg er glad i dag!

Sang · tekst Michael Rosing · musik Carl Nielsen 1923–1924

Denne sang har tekst af Michael Rosing og blev komponeret omkring 1923–1924. De bevarede kilder omfatter flere kladder og en version for børnekor. Sangen viser, at det enkle og umiddelbare ikke nødvendigvis betød, at arbejdet var uden forstadier: også en kort sang kunne have flere manuskriptlag bag sig.

Se genstanden →
Genstandsbillede

Sang i CNM/1984/0815 · 1925–1926

Den danske Sang er en ung, blond Pige

Sang · tekst Kai Hoffmann · musik Carl Nielsen 1925–1926

Kai Hoffmann skrev teksten, og Carl Nielsen afsluttede melodien i 1926. Sangen er ikke en børnesang i samme forstand som Jeg ved en lærkerede, men den viser, hvordan det samme hæfte spænder fra børnenes og hjemmets sange til bredere fællessang. Ti danske Smaasange er derfor mere end en samling børnesange.

Se genstanden →

Ti værker i én genstand

Hvad ligger der i sanghæftet?

Alle ti titler findes i Museum Odenses eksemplar af Ti danske Smaasange. Kortene nedenfor er værkspor i den samme fysiske genstand – ikke ti forskellige museumsgenstande.

Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Jeg ved en Lærkerede

1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Solen er saa rød, Mor

1923–1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Tyst som en Aa

1923–1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Spurven sidder stum bag Kvist

1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Den Spillemand spiller paa Strenge

1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Naar Smaabørn klynker

1923–1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Grøn er Vaarens Hæk

1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Jeg lægger mig saa trygt til Ro

1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

O, hvor er jeg glad i Dag!

1923–1924
Billede

Sang i 'Ti danske Smaasange'

Den danske Sang

1925–1926
Fortælling

Skole og hjem var en del af projektet

Flere af melodierne blev skrevet til et miljø, hvor børn skulle synge

I 1923–1924 arbejdede Carl Nielsen med melodier til Sangbogen Danmark og den tilhørende melodibog, som var beregnet til skole og hjem. Flere af sangene blev også sat for børnekor. Derfor blev den folkelige sang ikke kun udbredt gennem koncertsale, men gennem undervisning, familier og fælles sangpraksis.

Fortælling

Folkelig betyder ikke folkevise

Nielsen ville skrive nye melodier, der kunne blive fælles

Carl Nielsen og Thomas Laub arbejdede målrettet for at forny den danske folkelige sang. Målet var ikke at efterligne gamle folkeviser, men at give gode danske tekster melodier, der var enkle nok til at kunne synges bredt og samtidig musikalsk præcise. Det arbejde var med til at præge den fællessangstradition, som voksede frem gennem sangbøger i begyndelsen af 1900-tallet.

Fortælling

En anden sang, næsten alle kendte

Jens Vejmand blev berømt længe før Ti danske Smaasange

Carl Nielsen satte melodi til Jeppe Aakjærs Jens Vejmand i 1907. Museum Odenses forskning beskriver, hvordan sangen hurtigt blev meget udbredt i både tryk, indspilninger og populære arrangementer. Den ligger uden for Ti danske Smaasange, men viser, at Nielsens arbejde med den folkelige sang begyndte længe før 1920'ernes skole- og børnesange.

Genstandsbillede

Erindring om det fynske udgangspunkt · 1927

Min fynske Barndom

Erindringsbog 1927

I Min fynske Barndom beskrev Carl Nielsen det musikmiljø, han voksede op i på Fyn: moderens sang, faderens spillemandsmusik og melodier lært på violin efter gehør. Bogen beviser ikke, at en bestemt senere sang kom direkte fra en bestemt barndomsoplevelse, men den viser den lydverden, Nielsen selv valgte at fremhæve, da han så tilbage på sit musikalske udgangspunkt.

Se genstanden →

Fra vise til fællessang

Nielsens folkelige sangarbejde strakte sig over årtier

De kendte børne- og fællessange fra 1920'erne står i en længere udvikling.

1907

Jens Vejmand

Nielsen skriver melodien til Jeppe Aakjærs digt, og sangen bliver hurtigt meget udbredt.

1915–1917

En Snes danske Viser

Samarbejdet med Thomas Laub bliver et vigtigt led i arbejdet for en ny, enkel og folkelig dansk sang.

1922

Folkehøjskolens Melodibog

Den nye fællessangstradition får en stærk platform i en melodibog, som blandt andre Nielsen og Laub medvirker til.

1923–1924

Sange til skole og hjem

En række melodier, som senere kommer i Ti danske Smaasange, skrives til sangbogsmiljøet omkring skole og hjem.

Se genstanden →
1926

Ti danske Smaasange

Ti melodier samles i et hæfte. Museum Odenses 4. oplag har stået på Carl Nielsens egen boghylde.

Se genstanden →
1927

Min fynske Barndom

Nielsen udgiver sin erindring om det fynske musikmiljø, han selv så som sit tidlige udgangspunkt.

Se genstanden →

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Skrev Carl Nielsen teksten til Jeg ved en lærkerede?

Nej. Teksten er af Harald Bergstedt. Carl Nielsen skrev melodien.

Skrev Carl Nielsen Solen er så rød, mor?

Han skrev melodien. Teksten er af Harald Bergstedt.

Er alle sangene i Ti danske Smaasange børnesange?

Nej. Flere blev skrevet eller arrangeret til skole og børnekor, men hæftet rummer også bredere folkelige og nationale sange som Den danske Sang.

Hvorfor lærte så mange børn Carl Nielsens sange?

Flere af melodierne indgik i sangbøger og arrangementer til skole og hjem og fandtes i versioner for børnekor. De blev derfor en del af organiseret sangundervisning såvel som familiernes sang.

Er Jens Vejmand med i Ti danske Smaasange?

Nej. Jens Vejmand er en ældre melodi fra 1907 til et digt af Jeppe Aakjær.

Hvem skrev teksterne i Ti danske Smaasange?

Teksterne er af flere forskellige digtere. Blandt dem er Harald Bergstedt, Jeppe Aakjær, Poul Martin Møller, Mads Damm, Michael Rosing og Kai Hoffmann.

Hvad betyder folkelig sang hos Carl Nielsen?

Det betyder her nye komponerede melodier, der var tænkt til bred sangbrug. De er ikke nødvendigvis traditionelle folkeviser, selv om de skulle kunne opleves enkle, naturlige og fælles.

Hvilken af Carl Nielsens sange er mest kendt?

Det afhænger af generation og sammenhæng. Museum Odense fremhæver blandt andet Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød, mor og Jens Vejmand som sange, mange danskere kan synge med på.

Fra samlingen

Gå tæt på genstandene

Billede

Sanghæfte · fysisk samlingsgenstand

Ti danske Smaasange

1926
Billede

Værkspor i 'Ti danske Smaasange'

Jeg ved en lærkerede

1924
Billede

Værkspor i 'Ti danske Smaasange'

Solen er så rød, mor

1923–1924
Billede

Værkspor i 'Ti danske Smaasange'

Grøn er Vårens Hæk

1924
Billede

Værkspor i 'Ti danske Smaasange'

O, hvor jeg er glad i dag!

1923–1924
Billede

Værkspor i 'Ti danske Smaasange'

Den danske Sang er en ung, blond Pige

1925–1926
Billede

Erindringsbog · fysisk samlingsgenstand

Min fynske Barndom

1927

Fra sang til barndom

Hvor kom Carl Nielsens musikalske udgangspunkt fra?

De kendte sange blev skrevet sent i hans liv, men Nielsen pegede selv tilbage mod barndommens sang og spillemandsmusik på Fyn. Gå videre til Min fynske Barndom og hold erindringen op mod de bevarede genstande.

Udforsk Carl Nielsen-samlingen →

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.