Fra voks mellem fingrene til skulptur i stor skala
Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede gennem hænderne. En idé kunne begynde som en lille tegning eller en figur i voks, blive prøvet af efter levende modeller og siden vokse gennem ler og gips til bronze, sten eller et monument i byrummet.
Introduktion
Museum Odenses samling gør det usædvanligt muligt at følge Anne Marie Carl-Nielsens arbejde undervejs. Her findes ikke kun færdige skulpturer, men også tegninger, små voksskitser, gipsmodeller og dele af værker, der aldrig blev realiseret. De viser, at formen ikke blev besluttet på én gang. Hun undersøgte bevægelse, tyngde og balance igen og igen, ofte i flere materialer og størrelser.
Den første form
Mange af Anne Marie Carl-Nielsens monumenter kan følges tilbage til meget små skitser. Voks og ler gjorde det muligt hurtigt at prøve en kropsholdning, en bevægelse eller forholdet mellem flere figurer. Det lille format var ikke kun en miniature af et senere værk. Her kunne selve ideen blive fundet.
Tidligt udkast · kun 16,5 cm højt
Den lille voksfigur er et tidligt udkast til monumentet over Dronning Dagmar i Ribe. Figuren viser allerede grundideen: Dagmar står i stævnen på et skib og spejder mod land. I det bløde materiale kunne kompositionen prøves af længe før den skulle fungere i monumental størrelse.
Se genstanden →Et materiale hun selv kendte
Anne Marie Carl-Nielsen brugte små voksfigurer gennem store dele af sit arbejdsliv. Nogle blev bygget op omkring helt enkle hjælpemidler som hårnåle og tændstikæsker. I hendes efterladte papirer findes også en opskrift på den voks, hun selv blandede. Det fortæller noget om den direkte, håndværksmæssige side af arbejdet: formen blev bogstaveligt talt æltet og justeret mellem hænderne.
Dronning Dagmar
Arbejdet med Dronning Dagmar viser, hvordan forskellige medier kunne løse forskellige spørgsmål undervejs.
Ikke kun formen – også bevægelsen
Når en figur skulle bære, trække, ride eller stå i spænd, arbejdede Anne Marie Carl-Nielsen med kroppens opbygning og bevægelse under tøjet. Derfor findes der både nøgenstudier, detaljetegninger og tidlige modeller til figurer, som senere optræder fuldt påklædte i et monument. Det var en måde at forstå, hvor vægten lå, og hvordan kroppen holdt balancen.
En fisker bliver til
Forarbejderne til Dansk fisker og redningsmand viser en proces fra den første bevægelse til en konkret model.
Fra studie til menneske
Anne Marie Carl-Nielsen opsøgte mennesker, hvis krop og bevægelsesmønster passede til den figur, hun arbejdede med. Til fiskerfiguren rejste hun langs den jyske vestkyst og fandt modellen Christian Christensen Harboe i Hanstholm. Det tidlige voksudkast ser ud til at være lavet, før hun kendte ham. Senere studier bliver mere konkrete. Processen bevæger sig dermed fra en idé om en krop til en bestemt krop i bevægelse.
Ler bliver til gips
Ler er formbart, men ikke et stabilt slutmateriale. Når en modellering skulle fastholdes, kunne den afstøbes i gips. Gipsmodellen kunne derefter bruges som selvstændigt værk, som arbejdsmodel eller som et trin frem mod en støbning i bronze. Derfor rummer samlingen mange gipsarbejder, hvor overfladen stadig bærer spor efter den modellerede form.
Athen · modellering efter antik skulptur
På Akropolismuseet modellerede Anne Marie Carl-Nielsen en kopi af det arkaiske hoved i ler og lod den afstøbe i gips. De beskadigede dele blev fastholdt, mens farverne blev rekonstrueret. Arbejdet viser en anden side af hendes metode: langsom iagttagelse, modellering efter et fysisk forbillede og en præcis oversættelse fra ét materiale til et andet.
Se genstanden →Når skalaen vokser
At forstørre en lille model handler ikke kun om at gange alle mål op. I stor skala ændrer synsvinkel, vægt, afstand og forholdet til omgivelserne sig. Store monumenter krævede derfor nye modeller, konstruktioner, samarbejde med håndværkere og arkitekter og gentagne justeringer. Det lille udkast var begyndelsen, ikke en færdig opskrift.
Det, der blev valgt fra
Forarbejderne er særligt værdifulde, fordi de også viser ideer, der blev ændret eller opgivet. Til rytterstatuen af Christian IX arbejdede Anne Marie Carl-Nielsen eksempelvis med et omfattende sokkelrelief med fiskere, arbejdere, kunstnere og andre samtidige personer. Relieffet blev ikke en del af det færdige monument, men flere af modellerne er bevaret. De viser, at et færdigt værk kun er én mulig afslutning på en lang proces.
Form med liv
På tværs af mennesker og dyr søgte Anne Marie Carl-Nielsen efter en form, der stadig kunne opleves som levende. Muskler, hud, pels, tyngde og bevægelse blev ikke kun gengivet som detaljer; de er med til at få kroppen til at virke spændt, hvilende, springende eller i balance. Det gælder både de små figurer, der kan holdes i hånden, og de store monumenter.
Fra idé til skulptur
Ikke alle værker fulgte præcis samme vej, men samlingen viser en række tilbagevendende stadier.
Figuren kan ændres direkte med hænder og redskaber.
Se genstanden →Krop, anatomi, bevægelse og karakter undersøges tættere.
Se genstanden →Gipsen bevarer en model og kan være mellemled mod et større eller mere varigt værk.
Se genstanden →Det endelige værk kræver nye tekniske valg, samarbejder og justeringer.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Nej, ikke nødvendigvis. Hun brugte både tegning, voks, ler og andre former for skitsering. De små voksfigurer var dog et tilbagevendende og vigtigt redskab i hendes arbejde.
Gips kunne fastholde en form, der først var modelleret i et blødere materiale som ler. En gipsmodel kunne bruges som arbejdsmodel, udstillingsværk eller som mellemled frem mod bronze eller et monument i større skala.
Selve støbningen var et specialiseret håndværk, som blev udført i samarbejde med professionelle støberier. Hendes arbejde lå blandt andet i modelleringen, de kunstneriske beslutninger og kontrollen af værkets form gennem processen.
Nøgenstudiet gjorde det muligt at forstå kroppens anatomi, vægt og bevægelse. Tøjet kunne derefter bygges oven på en figur, hvor kroppens holdning allerede fungerede.
Ja. Dyrene var et gennemgående motiv i hendes kunst, og hun studerede dem tæt gennem hele livet. Den direkte iagttagelse af blandt andet heste, køer, kalve og andre dyr var central for hendes arbejde med bevægelse og form.
Museum Odenses store værkregistrant fra 2010 kortlagde omkring 1.700 forskellige værker og forarbejder, både i museets egen samling og i andre samlinger og privateje.
De viser de valg, der ellers forsvinder i det færdige værk: tidlige ideer, ændrede stillinger, forsøg med sokler og dele af projekter, som aldrig blev realiseret.
Fra samlingen
Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen
Udforsk Museum Odenses samling og følg flere af Anne Marie Carl-Nielsens værker gennem tegning, voks, gips og bronze.
Udforsk Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
