Bronze, bibelfortælling og levende modeller
I 1903–1904 arbejdede Anne Marie Carl-Nielsen på tre nye bronzeporte til Ribe Domkirke. Hun skulle skabe moderne skulptur til en middelalderlig kirke – og løste opgaven med relieffer, evangelistsymboler, dyr, planter og mennesker modelleret efter personer omkring hende.
Introduktion
Portene blev skabt som led i den store restaurering af Ribe Domkirke og blev Danmarks første bronzedøre. Opgaven krævede mere end enkelte relieffer: billedhuggeren måtte tænke fortælling, ornament, håndtag, dørringe og kirkens ældre skulptur sammen. Museum Odenses samling rummer både hele porte og forarbejder til detaljer, så man kan se, hvordan de store dørflader blev bygget op af mange selvstændige skulpturelle beslutninger.
En middelalderkirke får nye døre
Ribe Domkirke gennemgik en omfattende restaurering fra 1882 til 1904 under arkitekt H.C. Amberg. Som afslutning på arbejdet skulle tre indgange have nye bronzedøre. Anne Marie Carl-Nielsen blev inviteret til at skabe den skulpturelle udsmykning. Hun stod derfor over for et særligt spørgsmål: hvordan laver man noget nyt til en bygning, hvis ældste skulpturer allerede var flere hundrede år gamle?
1904 · en hel port som skulptur
Kathovedporten viser tydeligt, hvordan Anne Marie Carl-Nielsen tænkte hele dørfladen som en komposition. Det gamle romanske dyrehoved med dørring blev bevaret som midtpunkt, mens nye relieffer med Jesu lidelseshistorie blev bygget op omkring det. Nyt og gammelt skulle ikke smelte sammen til én stil, men fungere side om side.
Se genstanden →Kathovedporten
Portens relieffer fortæller scener fra lidelseshistorien. I midten ses Jesu indtog i Jerusalem; andre felter viser blandt andet Judaskysset og Maria Magdalena ved Jesu fødder. De bibelske scener er ikke placeret som en sammenhængende tegneserie. De bliver selvstændige, tæt modellerede billeder omkring portens gamle bronzering.
Et bibelsk motiv med samtidige ansigter
I relieffet bliver en bibelsk folkeskare til mennesker, Anne Marie Carl-Nielsen kendte. Carl Nielsen stod model til en af de palmesvingende personer, og familie, venner og husets medarbejdere blev også brugt som modeller. Den historiske scene bliver dermed bygget op gennem konkrete kroppe og ansigter fra kunstnerens egen samtid.
Se genstanden →Levende modeller
Anne Marie Carl-Nielsen brugte ofte mennesker omkring sig som modeller, når en komposition skulle have en bestemt krop, gestus eller et ansigt. På Kathovedporten kan Carl Nielsen genkendes blandt de mennesker, der møder Jesus med palmegrene. Også børnene og personer fra familiens omgangskreds blev inddraget. De fungerer ikke som portrætter i almindelig forstand, men giver relieffernes figurer en fysisk konkrethed.
Fra hel port til enkelt detalje
I samlingen kan både fortællende relief og dyrehoved ses løsrevet fra den store arkitektoniske sammenhæng.
Hovedporten
Ved hovedporten blev evangelisterne repræsenteret gennem deres traditionelle symboler: mennesket for Matthæus, løven for Markus, ørnen for Johannes og oksen for Lukas. Anne Marie Carl-Nielsen modellerede dem som kraftige, næsten kropslige væsener, hvor ansigt eller hoved presses frem mellem flade vinger. Symbolerne blev dermed både kristne tegn og selvstændige skulpturer.
Evangelistsymbol · 1904
Matthæus fremstilles som et menneskeligt, vinget væsen. Anne Marie Carl-Nielsens datter Anne Marie lagde ansigt til modellen. Det private modelstudie bliver dermed omsat til et symbol, der skal kunne læses på afstand som del af en monumental kirkedør.
Se genstanden →Fire evangelister
Evangelistsymbolerne viser, hvordan Anne Marie Carl-Nielsens erfaring med mennesker og dyr kunne få en ny funktion i kirkekunsten.
Arkitekt og billedhugger
Portene blev til i et samarbejde med domkirkens restaureringsarkitekt H.C. Amberg. På vest- eller hovedporten var motivet Det himmelske Jerusalem Ambergs, mens Anne Marie Carl-Nielsen udformede de øvrige skulpturelle elementer, herunder evangelistsymbolerne. Det er derfor mere præcist at se dørene som et arkitektonisk og skulpturelt samarbejde end som tre fritstående billedhuggerarbejder.
Hovedporten · 1904
Modellen samler hovedportens arkitektur, symbolske billedprogram og skulpturelle detaljer. Den gør det muligt at se evangelistsymbolerne som dele af en større rytme på dørfladen frem for som enkeltværker.
Se genstanden →Nordre port
Nordre port har færre fortællende figurer end de to andre. Her bruges blandt andet kornaks og bølgende linjer. Kornet kan læses som både tro, vækst og menneskeliv, mens bølgerne peger mod vand, frugtbarhed og Ribe tæt ved Vesterhavet. Dørringen er formet som et tyrehoved, og håndtaget som en snegl. Naturmotiverne fungerer dermed som både ornament og betydning.
Nordre port · 1904
Nordre port viser en mere koncentreret side af udsmykningen. I stedet for en tæt bibelsk fortælling arbejder den med gentagelser, organiske linjer og dyremotiver. Her bliver Anne Marie Carl-Nielsens blik for dyr og natur en del af selve dørenes ornamentik.
Se genstanden →Italien som erindring
Anne Marie Carl-Nielsen havde på rejser set italiensk skulptur og kirkekunst, og Museum Odenses ældre forskning peger på italienske forbilleder som en del af baggrunden for Ribe-portene. Men resultatet er ikke en kopi af en historisk port. De levende modeller, de markante dyrehoveder og den tætte, modellerede overflade giver dørene deres egen karakter.
Efter 1904
I 1921 blev syv gipsafstøbninger efter reliefferne fra Ribe-portene opsat i Sdr. Stenderup Kirke, få kilometer fra Anne Marie Carl-Nielsens barndomshjem Thygesminde. De samme motiver kom dermed til at fungere i endnu et kirkerum, men i en anden skala og arkitektonisk sammenhæng.
Monumental og sanselig
Portene fortæller bibelske historier, men de mødes også med kroppen. Håndtag og ringe skal gribes, bronzen patineres af brug, og dyr, vinger, ansigter, korn og bølger ligger tæt på den, der går ind i kirken. Det monumentale arbejde er derfor ikke kun noget, man ser på afstand. Skulpturen bliver en del af bevægelsen gennem bygningen.
Fra restaurering til bronze
Opgaven blev til i de sidste år af domkirkens store restaurering.
H.C. Amberg leder en omfattende restaurering af Ribe Domkirke.
Se genstanden →Kilderne daterer bestillingen lidt forskelligt; i sommeren 1903 er arbejdet med de tre porte i fuld gang.
Bibelske scener, evangelistsymboler, dyr, planter og håndtag udvikles som selvstændige skulpturelle elementer.
Se genstanden →Kathovedporten, hovedporten og den nordre port bliver del af den restaurerede domkirke.
Se genstanden →Syv gipskopier efter Ribe-reliefferne opsættes i kirken nær kunstnerens barndomshjem.
Spørgsmål og svar
Det centrale arbejde foregik i 1903–1904, og de tre bronzedøre stod færdige i 1904.
Hun skabte den skulpturelle udsmykning til tre bronzeporte: hoved- eller vestporten, Kathovedporten mod syd og den nordre port.
Hun stod for den skulpturelle udsmykning, men arbejdede sammen med restaureringsarkitekten H.C. Amberg. Motivet Det himmelske Jerusalem på vestporten var eksempelvis Ambergs, mens hun skabte de øvrige skulpturelle elementer.
Navnet kommer fra det middelalderlige dyrehoved med en ring i centrum af døren. Det ældre element blev bevaret, da den nye bronzeport blev skabt.
Ja. Han stod model til en af de personer, der svinger palmegrene i relieffet med Jesu indtog i Jerusalem.
Ja. Flere familiemedlemmer blev brugt som modeller. Datteren Anne Marie lagde blandt andet ansigt til Matthæus-keruben, og datteren Irmelin blev brugt til et af portenes håndtag.
De repræsenterer evangelisterne: mennesket eller englen er Matthæus, løven Markus, ørnen Johannes og oksen Lukas.
De var en af hendes første store monumentale bestillinger og viser, hvordan hendes arbejde med mennesker, dyr og levende modeller kunne omsættes til arkitektur og kirkekunst i stor skala.
Fra samlingen
Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen
Udforsk modeller, relieffer, evangelistsymboler og skitser fra arbejdet med Ribe Domkirkes tre bronzeporte.
Udforsk Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
