Spring, dans, løb og brydning fastholdt i skulptur
Anne Marie Carl-Nielsen studerede kroppen, når den var på vej til at springe, løbe, kaste, danse eller brydes. I små statuetter fastholdt hun ikke bare musklernes form, men det øjeblik hvor balance ændres, vægt flyttes og en bevægelse er ved at begynde eller bryde igennem.
Introduktion
Museum Odenses samling rummer en usædvanlig gruppe sportsfigurer fra omkring 1910 og især 1920’erne. De spænder fra Pige parat til udspring og Rytmisk dans til løbere, diskoskastere og brydere. Sammen viser de, hvordan Anne Marie Carl-Nielsen brugte levende modeller og et indgående kendskab til anatomi til at undersøge kroppen som noget aktivt. De kan samtidig ses i relation til periodens vitalisme og interesse for sport, sundhed og antikkens kropsidealer – men nyere forskning gør det muligt at læse dem bredere som skulpturer om liv, nærvær og bevægelse.
Fra dyr til menneskekrop
Anne Marie Carl-Nielsen havde fra ungdommen studeret dyr tæt og lært at se, hvordan muskler og led arbejder under hud og pels. Efter 1910 fik den nøgne menneskekrop en større plads i hendes kunst. Sporten gav hende adgang til kroppe, hvor bevægelsen var tydelig: løberen læner sig frem, springeren samler sig, bryderen spænder imod en anden krop. Det var et nyt motivfelt, men metoden lignede hendes dyrestudier – lang iagttagelse af levende kroppe i bestemte situationer.
ca. 1910 · bevægelsen før den sker
Figuren er kun 9,5 centimeter høj, men hele kroppen er samlet om det næste øjeblik. Hun står ikke i selve springet. Anne Marie Carl-Nielsen har valgt fasen lige før, hvor tyngden skal flyttes, og kroppen skal sættes fri. Den lille statuette viser, hvor lidt der skal til for at gøre en stillestående figur ladet med bevægelse.
Se genstanden →Det afgørende øjeblik
En skulptur kan ikke bevæge sig gennem tid som en film. Anne Marie Carl-Nielsen løste problemet ved at vælge en fase, hvor man næsten kan forudsige det næste. I udspringeren er kroppen samlet før afsættet. I en startende løber ligger retningen allerede i den fremadrettede krop. Hos diskoskasteren bliver drejning og modbevægelse synlig i torso og arme. Det er overgangene mellem hvile og handling, der skaber energien.
Levende modeller
Museum Odenses registreringer knytter flere af sportsstatuetterne til studier af sportsudøvere blandt andet på Østerbro Stadion. Her kunne Anne Marie Carl-Nielsen se kroppen udføre den bevægelse, hun ville forstå. Det er noget andet end en model, der holder en kunstig positur i et atelier: under løb, kast og brydning ændrer musklernes spænding og kroppens balance sig hele tiden.
Fire måder at sætte kroppen i gang
Sportsfigurerne undersøger forskellige øjeblikke i bevægelsen. Stil dem ved siden af hinanden, og kroppenes retning, balance og spænding bliver lettere at sammenligne.
Anatomi i bevægelse
Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med et indgående kendskab til kroppens opbygning. I sportsfigurerne bliver anatomien først interessant, når den bruges: et ben presser mod jorden, ryggen drejer, skuldrene trækker i en anden retning, og spændingen fordeles gennem kroppen. Derfor er figurerne ikke anatomiske modeller. Musklerne er en del af fortællingen om, hvad kroppen er i færd med at gøre.
1915 · kroppen som rytme
Rytmisk dans viser en anden slags bevægelse end løb og kast. Her handler kroppen ikke om at nå et mål eller overvinde en modstander. Stillingen er bygget op som en rytme gennem ben, torso og arme. Figuren viser, at Anne Marie Carl-Nielsens interesse for bevægelse ikke var begrænset til konkurrencesport, men også omfattede dansens kontrollerede forskydninger og spændinger.
Se genstanden →Dans og sport
De ældre fortællinger om periodens vitalisme lægger ofte vægt på sundhed, kraft og den veltrænede krop. Rytmisk dans udvider billedet. Bevægelse kan også være smidighed, rytme og balance. Ser man værket sammen med udspringeren og bryderne, bliver det tydeligt, at Anne Marie Carl-Nielsen ikke søgte én idealstilling. Hun undersøgte, hvordan forskellige aktiviteter forandrer kroppen.
1920–1930 · to kroppe i samme bevægelse
I brydermotivet opstår bevægelsen mellem to kroppe. Hver figur må både skabe kraft og reagere på den andens tyngde. Det gør balance til et fælles problem: et greb, et vrid eller en forskydning i den ene krop ændrer straks den anden. Gruppen viser derfor ikke bare muskelstyrke, men relationen mellem modstand, vægt og stabilitet.
Se genstanden →Vitalisme
Omkring år 1900 blev sport, friluftsliv, sundhed og den aktive krop tillagt ny kulturel betydning. I kunsthistorien forbindes mange af periodens værker med vitalisme – en bred og forskelligartet interesse for livskraft, natur, bevægelse og det sanselige. Anne Marie Carl-Nielsens sportsfigurer passer tydeligt ind i dette miljø, men vitalisme er ikke én fast stil eller en facitliste for værkerne. Det er en ramme, der kan forklare, hvorfor netop den aktive krop blev så interessant i perioden.
Et nyere blik
Nyere forskning og Emilie Boe Bierlichs kuratering flytter opmærksomheden fra kroppen som et ideal om styrke alene til kroppen som levende form. Muskler, bevægelser og overflader bliver interessante, fordi de får skulpturen til at virke nærværende. Det åbner sportsfigurerne på en anden måde: de kan stadig fortælle om vitalismens tid, men de kan også opleves som præcise undersøgelser af, hvordan et levende væsen er i verden gennem sin krop.
Kunst og olympiske lege
I første halvdel af 1900-tallet havde de olympiske lege også kunstkonkurrencer. Anne Marie Carl-Nielsen deltog i de olympiske kunstkonkurrencer, og i 1932 blev en større gruppe af hendes sportsfigurer registreret blandt bidragene, blandt andet løber, kapgænger, kuglestødere, diskoskaster og brydere. Forbindelsen mellem kunst og sport var altså ikke kun et motivvalg – den fandtes også institutionelt i hendes samtid.
ca. 1910–1936
Sportsmotivet udviklede sig fra tidlige små studier til en større gruppe statuetter og videre ind i tidens olympiske kunstkonkurrencer.
Et tidligt sportsmotiv fastholder kroppen lige før springet.
Se genstanden →Løbere, kapgængere, kuglestødere, diskoskastere, brydere og andre udøvere bliver modelleret som små statuetter.
Se genstanden →En større gruppe af Anne Marie Carl-Nielsens sportsmotiver indgår blandt hendes bidrag til kunstkonkurrencerne ved OL i Los Angeles.
Anne Marie Carl-Nielsen deltager igen i den olympiske kunstkonkurrence, denne gang med den monumentale sagnhelt Uffe hin Spage.
Spørgsmål og svar
Museum Odenses registreringer nævner blandt andet Østerbro Stadion som et sted, hvor hun studerede sportsudøvere til sine statuetter.
Den nøgne eller meget let påklædte krop gjorde anatomi, vægt og muskelspænding synlig. Samtidig knyttede periodens sportskultur og kunst sig ofte til antikkens ideal om den atletiske krop.
Vitalisme er en kunst- og kulturhistorisk ramme for periodens interesse for livskraft, natur, sundhed, krop og bevægelse. Flere af Anne Marie Carl-Nielsens værker kan læses i den sammenhæng, men begrebet dækker ikke hele hendes kunst og er ikke en bestemt stil.
Nej. Samlingen rummer blandt andet Pige parat til udspring og Rytmisk dans, og kilderne nævner også svømmere og dansere. En stor del af sportsserien viser dog mandlige løbere, kastere og brydere.
Museum Odenses registrering angiver en højde på 9,5 centimeter. De små mål er typiske for flere af sportsstatuetterne.
Den aktuelle Museum Odense-registrering identificerer gruppen Bryder/To brydere som CNM/1984/1181.
Ja, i de daværende olympiske kunstkonkurrencer. Kilder til OL-historikken registrerer en større gruppe sportsfigurer i 1932, og Museum Odenses forskning dokumenterer også hendes deltagelse i kunstkonkurrencen ved OL i Berlin i 1936.
Fra samlingen
Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen
Udforsk sportsfigurer, menneskestudier og andre skulpturer, hvor Anne Marie Carl-Nielsen undersøger balance, muskelspænding, rytme og bevægelse.
Udforsk Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
