Kalve, heste og andre levende kroppe
Kalve, køer, heste, får, fugle og mere eksotiske dyr følger Anne Marie Carl-Nielsens kunst gennem næsten hele hendes liv. Hun kendte husdyrenes kroppe fra opvæksten på Thygesminde, men dyrene blev mere end velkendte motiver: de gav hende mulighed for at undersøge anatomi, tyngde, balance og bevægelse i levende form.
Introduktion
Museum Odenses samling gør det muligt at se dyrestudierne som en sammenhængende del af hendes billedhuggerpraksis. Fra de to kalve, der gav den unge kunstner international opmærksomhed, til heste, køer, får, en ørn, en hyæne og en dromedar fastholdt hun ofte ikke dyret i en repræsentativ positur, men midt i noget: det klør sig, dier, ligger, strækker sig eller giver lyd. Netop de konkrete bevægelser viser, hvor tæt hendes naturalistiske iagttagelse var knyttet til spørgsmålet om liv.
Thygesminde
Anne Marie Carl-Nielsen voksede op på gården Thygesminde ved Sdr. Stenderup. Her var køer, kalve og heste ikke motiver, hun først mødte gennem kunsthistorien. De var levende dyr omkring hende. I sine erindringer beskriver hun, hvordan hun som ung tog voks med ud på marken og ventede på bestemte bevægelser. Hun studerede også anatomi mere direkte og fortæller, at hun dissekerede en død kalv for at forstå, hvordan musklerne arbejdede.
Thygesminde · 1887
Kalven står ikke stille for at blive betragtet. Den vrider kroppen og løfter bagbenet mod hovedet, så balancen forskydes gennem hele figuren. Anne Marie Carl-Nielsen måtte vente på netop denne bevægelse, mens hun modellerede efter levende kalve. Den lille skulptur gør dermed et flygtigt øjeblik til et studie i anatomi, vægt og bevægelse.
Se genstanden →En stilling varer kun et øjeblik
Et levende dyr holder ikke en aftalt positur. I erindringerne fortæller Anne Marie Carl-Nielsen både om tålmodigheden og frustrationen ved at vente på kalvene. Det var netop denne vanskelighed, der gav værkerne deres karakter. Figuren skulle ikke kun ligne en kalv; kroppen skulle hænge sammen i det øjeblik, hvor den krummer sig, løfter et ben eller flytter vægten.
Kroppe i bevægelse
På tværs af arter vender Anne Marie Carl-Nielsen tilbage til bevægelser, der er små, konkrete og kropslige.
1888–1889
I 1888 viste Anne Marie Carl-Nielsen Kalv, der klør sig og Kalv, der slikker sig på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Året efter blev de to statuetter vist i den danske afdeling på Verdensudstillingen i Paris og præmieret med en bronzemedalje. De tidlige dyrestudier var altså ikke private øvelser på vejen mod de 'store' opgaver. De var selvstændige værker, som tidligt placerede hende på en international udstillingsscene.
Mere end markens dyr
Køer, kalve, heste og får blev ved med at fylde, men hendes dyremotiver kom efterhånden langt ud over gårdens husdyr. I samlingen findes blandt andet en dromedar, en glammende ørn, en liggende hyæne, en lama og en liggende tiger. Flere af de eksotiske dyr er knyttet til 1890'ernes arbejde med statuetter og kunsthåndværk. De viser, at den præcise interesse for dyrekroppen kunne flyttes fra det helt fortrolige til arter, hun ikke var vokset op iblandt.
Et udvidet dyrerige
Samlingsregistreringen viser en bred motivkreds. For enkelte værker er datering og materiale ikke lige sikkert dokumenteret, og det skal fastholdes i den endelige registrering.
Et værk med to dateringer
Dromedaren kan ikke uden videre placeres på en enkel tidslinje. I litteraturen er bronzen blevet dateret både omkring 1897 og til 1941. Museum Odenses registrering peger samtidig på, at mange af de eksotiske dyrestatuetter blev skabt i 1890'erne, men at en Dromedar ikke kan spores i de kendte udstillingskataloger før 1946. Usikkerheden er derfor en del af værkets historie og bør ikke skjules bag en kunstigt præcis datering.
Fra statuette til monument
Erfaringen med dyr blev også vigtig, når Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede stort. Til rytterstatuen af Christian IX rejste hun flere gange til stutteriet i Celle for at modellere hingsten Flingart. Her blev den langvarige iagttagelse af et bestemt levende dyr omsat til en monumental hest, som skulle fungere både anatomisk og skulpturelt set på afstand. Flingart behandles udførligt i temaet om rytterstatuen og bør derfor ikke være hovedfeature her.
Naturalismen er ikke hele forklaringen
De ældre beskrivelser af Anne Marie Carl-Nielsen fremhæver med god grund hendes indgående kendskab til markens dyr og hendes naturalistiske præcision. Nyere forskning åbner samtidig for et bredere blik. Muskler, overflade, tyngde og bevægelse bliver måder at undersøge, hvad en levende krop er. Set sådan står dyrene ikke under mennesket som sekundære motiver. Mennesker, dyr og natur bliver forskellige former for liv, som billedhuggeren undersøger med den samme fysiske opmærksomhed.
Et motiv gennem årtier
Dyrestudierne hører ikke kun til den unge billedhuggers gennembrud. Fotografier fra 1940'erne viser Anne Marie Carl-Nielsen fortsat arbejde med kvæg, og samlingen spænder fra 1880'ernes kalve til langt senere dyrefigurer og monumentale heste. Det lange forløb gør dyrene til et af de bedste steder at se både kontinuitet og forandring i hendes kunst.
1880'erne–1940'erne
Udvalgte nedslag viser, hvordan dyremotivet skifter format og funktion uden at forsvinde.
Kalv, der klør sig og Kalv, der slikker sig bygger på langvarige studier af levende dyr.
Se genstanden →De udstilles sammen med Thor og Midgårdsormen på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling.
Se genstanden →De to kalvestatuetter bliver vist på Verdensudstillingen og præmieret.
Se genstanden →Husdyr suppleres af blandt andet tigre, hyæne og andre statuetter og kunsthåndværksarbejder.
Se genstanden →En bestemt levende hingst bliver udgangspunkt for hesten i rytterstatuen af Christian IX.
Se genstanden →Et fotografi viser Anne Marie Carl-Nielsen under arbejdet med en drøvtyggende ko under Anden Verdenskrig.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Ja. Hendes egne erindringer beskriver, hvordan hun tog voks med ud på marken og modellerede efter familiens dyr. Til store senere opgaver, blandt andet rytterstatuen af Christian IX, opsøgte hun også bestemte levende dyr som modeller.
Blandt andet køer, kalve, heste, får, tyre, fugle, tigre, en hyæne, en lama og en dromedar. Husdyrene er særligt gennemgående, men samlingen viser en langt bredere motivkreds.
Skulpturen fra 1887 er et tidligt eksempel på hendes evne til at fastholde et levende dyrs bevægelse og anatomi. Den blev sammen med en anden kalvestatuette vist på Verdensudstillingen i Paris i 1889, hvor arbejderne blev præmieret med en bronzemedalje.
I sine erindringer fortæller hun, at hun gjorde det for at undersøge, hvordan musklerne bevægede sig. Det viser, at den naturtro form ikke kun byggede på et hurtigt blik, men også på et meget konkret anatomisk studie.
Det er usikkert. Museum Odenses registrering oplyser, at litteraturen daterer værket enten omkring 1897 eller til 1941. Derfor bør det ikke forsynes med ét sikkert årstal, før kildegrundlaget kan afklares yderligere.
Dyrene var et gennemgående og vigtigt motiv, men hendes værk omfatter også portrætter, menneskefigurer, monumenter, kirkekunst, mytologiske motiver, tegninger og kunsthåndværk. Dyrestudierne er især interessante, fordi de forbinder de små statuetter med hendes større spørgsmål om krop, bevægelse og liv.
Fra samlingen
Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen
Udforsk kalve, heste, fugle og andre dyrestudier og se, hvordan Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med krop, overflade og bevægelse.
Udforsk Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
