Et kongemonument, der forandrede sig undervejs
Anne Marie Carl-Nielsen vandt konkurrencen om rytterstatuen af Christian IX i 1908. Før monumentet kunne afsløres på Christiansborg Ridebane i 1927, havde hun studeret rytterstatuer i Europa, fundet den rette hest i Hannover, modelleret kongens krop efter en tysk officer og arbejdet i årevis på et omfattende sokkelrelief, som aldrig blev udført.
Introduktion
Museum Odenses samling rummer usædvanligt mange spor fra det næsten tyve år lange arbejde: tegninger, modeller af hest og rytter, konkurrenceforslag, sokler og store gipsfigurer fra den frise, der oprindeligt skulle omkranse monumentet. De viser, at rytterstatuen ikke blev til som én fast idé, der blot skulle forstørres. Monumentet blev undersøgt, forhandlet, ændret og til sidst forenklet.
26. september 1907
Christian IX var død året før, og et nyt monument skulle opstilles på Christiansborg Slots Ridebane. Anne Marie Carl-Nielsen blev indbudt til konkurrencen i september 1907. Forslaget skulle afleveres ved årsskiftet, og i marts 1908 valgte konkurrencekomiteen hendes projekt. Sejren gav hende en af billedhuggerfagets mest krævende offentlige opgaver.
Konkurrenceforslaget · 1907–1908
Det præmierede forslag viser noget, som ikke findes på Christiansborg i dag. Omkring soklen skulle en lang frise samle bønder, arbejdere og fiskere med repræsentanter for handel, søfart, industri, kunst og videnskab. Kongen skulle ikke stå isoleret, men ses i forhold til det samfund, han regerede over.
Se genstanden →Den oprindelige idé
Frisen var ikke pynt under rytterfiguren, men en væsentlig del af monumentets idé. Blandt figurerne fandtes både anonyme typer og genkendelige samtidige personer. Politikeren kunne stå ved siden af forfatteren, erhvervsmanden ved siden af arbejderen og videnskabsmanden ved siden af fiskeren. Monumentet skulle dermed forbinde kongemagten med et bredere billede af Danmark omkring år 1900.
Et monument, der aldrig blev færdigt
Store dele af sokkelrelieffet blev faktisk modelleret. I dag er de selvstændige spor efter en del af værket, som blev skåret væk fra det endelige monument.
Fra konkurrence til undersøgelse
Efter konkurrencen arbejdede Anne Marie Carl-Nielsen videre med selve ryttergruppen. I 1909 rejste hun blandt andet til Paris, Italien og Tyskland for at studere ældre og nyere ryttermonumenter. Derefter begyndte en mere konkret søgen efter den hest, der kunne give monumentet den rette kropsbygning og bevægelse.
Celle · studier til monumentets hest
I 1910 rejste Anne Marie Carl-Nielsen til det kejserlige stutteri i Celle ved Hannover, hvor Christian IX selv havde fået heste fra. Blandt stutteriets hingste valgte hun halvblodshannoveraneren Flingart som model. I de følgende år vendte hun tilbage til Celle og studerede dyret tæt. Hesten i monumentet blev dermed udviklet ud fra en bestemt levende krop, ikke en generel forestilling om en kongelig hest.
Se genstanden →Hesten som hovedopgave
Anne Marie Carl-Nielsen havde modelleret dyr siden ungdommen, men en monumental rytterhest stillede andre krav. Den skulle opleves fra stor afstand og fra flere sider, samtidig med at benenes placering, halsens spænding og hele kroppens vægt skulle virke overbevisende. Arbejdet i Celle gav hende mulighed for at undersøge en levende hest igen og igen i stedet for at bygge formen på et konventionelt ryttermonument.
En konge, der ikke længere kunne stå model
Christian IX var død, før konkurrencen begyndte. Til studiet af den ridende krop brugte Anne Marie Carl-Nielsen derfor generalmajor og baron Ernst Arnold Wilhelm Digeon de Monteton. Hans kropsbygning og måde at ride på lignede ifølge registreringen Christian IX's. På den måde kunne portrættet af den afdøde konge kombineres med studier af en levende rytter på en levende hest.
Hest og rytter samlet
Den 77 centimeter høje model samler studierne af hest og rytter. Flingart ligger bag hestens form, mens Digeon de Monteton blev brugt som fysisk model for kongen. Her kan man se det punkt i processen, hvor de mange enkeltstudier igen bliver til én samlet ryttergruppe.
Se genstanden →1910–1914
Studierne i Celle blev ikke klaret på et kort besøg. Anne Marie Carl-Nielsen indrettede sig, så hun kunne arbejde efter hest og rytter over længere perioder, og i 1913 tilbragte hun igen efterår og vinter ved stutteriet. Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, måtte arbejdet i Tyskland afbrydes, og modellerne sendes tilbage til København.
Et projekt under pres
En kontrakt om udførelsen blev indgået i 1912, og monumentet skulle efter planen have været afleveret ved udgangen af 1917. Sådan gik det ikke. Krigen gjorde materialer dyrere og vanskeligere at skaffe, og arbejdet med den store model fortsatte. I 1918 stod hest og rytter først færdige i naturlig størrelse i gips. Herefter fulgte endnu flere år med teknik, økonomi og forhandlinger.
Soklen ændrer monumentet
Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede længe videre med de store figurer til soklen, men den omfattende frise gjorde projektet både dyrere og mere kompliceret. Til sidst blev den opgivet af økonomiske grunde. Det ændrede monumentets betydning visuelt: på Ridebanen møder man først og fremmest kongen og hesten, mens den befolkning, der i konkurrenceforslaget skulle omgive dem, er væk.
Det præmierede forslag
Denne sokkel hørte til det præmierede konkurrenceforslag. Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede tidligt sammen med arkitekt Andreas Clemmensen om monumentets arkitektoniske del. Den sokkel, der til sidst blev udført, blev imidlertid tegnet af Mogens Koch. Også monumentets arkitektur ændrede sig altså fra konkurrence til færdigt værk.
Se genstanden →1920’erne
Da den store model omsider skulle omsættes til bronze, opstod nye problemer. Et første støbearbejde i 1920’erne lykkedes ikke, og dele af gipsmodellen blev beskadiget og måtte rekonstrueres. Arbejdet fortsatte med en anden bronzestøber. Monumentet viser derfor også, hvor afhængig monumental skulptur er af værksteder, materialer og specialiserede håndværkere.
15. november 1927
Rytterstatuen blev afsløret på Christiansborg Slots Ridebane i november 1927. Den færdige bronze havde hesten og den rolige ridende konge som centrum, men ikke den store figurfrise fra vinderforslaget. Forarbejderne i Museum Odenses samling gør det i dag muligt at stille de to versioner ved siden af hinanden: den idé Anne Marie Carl-Nielsen vandt med, og det monument der efter næsten tyve års arbejde kunne realiseres.
Det færdige værk er ikke hele historien
Ser man kun rytterstatuen på Christiansborg, kan den ligne et traditionelt kongemonument med konge, hest og granitsokkel. De bevarede modeller fortæller en mere sammensat historie. Projektet rummede oprindeligt forestillinger om arbejde, videnskab, kunst, industri og befolkningens forhold til kongemagten. Det er netop forskellen mellem det bevarede monument og det urealiserede materiale, der gør arbejdsprocessen så vigtig.
1907–1927
Rytterstatuens historie kan følges gennem de bevarede modeller og nogle af projektets vigtigste vendepunkter.
Anne Marie Carl-Nielsen modtager invitationen i september og arbejder på sit forslag frem mod årsskiftet.
Se genstanden →Konkurrencekomiteen vælger projektet med ryttergruppe og omfattende sokkelrelief.
Se genstanden →Hun rejser i Europa for at studere ældre og nyere eksempler.
Flingart og Digeon de Monteton modelleres; verdenskrigen afbryder arbejdet i Celle.
Se genstanden →Projektet er allerede forsinket i forhold til den oprindelige kontrakt.
Økonomiske og tekniske vanskeligheder ændrer monumentet yderligere.
Se genstanden →Den færdige rytterstatue får sin plads på Christiansborg Slots Ridebane.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
Hun vandt konkurrencen i 1908, og monumentet blev afsløret 15. november 1927. Arbejdet strakte sig dermed over næsten tyve år.
Den står på Christiansborg Slots Ridebane i København.
Anne Marie Carl-Nielsen valgte den hannoveranske hingst Flingart på det kejserlige stutteri i Celle. Hun arbejdede efter hesten gennem flere længere ophold.
Til selve den ridende krop brugte hun den tyske generalmajor og baron Digeon de Monteton, hvis kropsbygning og ridestil lignede Christian IX's. Kongens portræt måtte udvikles uden en levende model af kongen selv.
Det oprindelige konkurrenceforslag havde en omfattende frise med repræsentanter for forskellige dele af samfundet. Den blev modelleret i betydeligt omfang, men blev opgivet af økonomiske grunde.
Både anonyme repræsentanter for blandt andet bønder, fiskere og arbejdere og kendte personer som C.F. Tietgen, Niels Finsen, J.B.S. Estrup, J.P. Jacobsen og Holger Drachmann.
Nyere forskning og den store Anne Marie Carl-Nielsen-udstilling fra 2021 beskriver hende som den første kvinde i verden, der udførte en rytterstatue af en konge.
Projektet blev påvirket af omfattende modelstudier, Første Verdenskrig, stigende materialepriser, økonomiske og administrative forhandlinger, ændringer af soklen og problemer under bronzestøbningen.
Fra samlingen
Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen
Udforsk modeller, skitser og sokkelrelieffer fra det næsten tyve år lange arbejde med rytterstatuen af Christian IX.
Udforsk Anne Marie Carl-Nielsen-samlingen →
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
