Rentak, flint og et menneskeskelet
De ældste kendte spor efter mennesker på Fyn stammer fra tiden omkring afslutningen af sidste istid. Et bearbejdet slagredskab af rensdyrtak fra Løgeskov, flintfund fra de senglaciale bopladser ved Bro og Koelbjergmandens mere end 10.000 år gamle skelet viser tre forskellige slags spor: et redskab, en opholdsplads og et menneske.
Introduktion
Vi kan ikke pege på den første person, der satte foden på Fyn. Arkæologien finder kun de spor, der er blevet bevaret og senere opdaget. Derfor er de ældste kendte fund ikke nødvendigvis de absolut første. Museum Odenses samling og forskning gør det alligevel muligt at følge mennesker fra de sene istidsjægeres redskaber til de tidlige skovjægere efter istiden.
Løgeskov · Fyns ældste stenalder
Det 42 centimeter lange redskab er tildannet af en rensdyrtak. En sidetak er skåret skråt til, så den danner en æg, og andre dele er glattet med flint. Slid på æggen viser, at redskabet faktisk blev brugt. Netop sporene efter tilskæring og brug gør takken til mere end et dyrelevn: den er et direkte fysisk spor efter menneskehænder på Fyn omkring slutningen af istiden.
Se genstanden →1947
Slagvåbnet blev fundet ved Løgeskov i Stenstrup Sogn efter uddybning af Hunstrup Å. En knogle stak frem i den jord, gravemaskinen havde kastet op langs åen. Først da finderen tog den op, blev de menneskeskabte snit synlige. Fundet kom til museet i 1950 og indgår i dag i den arkæologiske samling.
Mennesket kan ses i overfladen
En rensdyrtak kan ende i jorden uden menneskelig indblanding. På Løgeskovfundet er det anderledes. Takken er skåret, tilglattet og formet med et flintredskab, og æggen er svagt slidt efter brug. Arkæologerne kan derfor skelne mellem naturens materiale og menneskets bearbejdning. De ældste spor efter mennesker behøver ikke være huse eller grave; nogle gange er de få millimeter dybe mærker i et stykke tak.
Hvor sikkert er årstallet?
Løgeskovredskabet blev kastet op af en gravemaskine, og det oprindelige jordlag kunne ikke senere identificeres. Dateringen bygger derfor blandt andet på redskabets type, materialet og sammenligninger med andre daterede rentakslagvåben. Museum Odenses aktuelle samlingsregistrering angiver omkring 10.000 f.Kr. Det er en arkæologisk datering, ikke et kendt fremstillingsår.
Et andet fynsk rentakfund
Et lignende slagredskab blev fundet under gravearbejde ved Odense Kanal i 1890. Det befinder sig i dag på Nationalmuseet, men Museum Odenses forskning har fulgt fundet tæt. En kulstof-14-datering placerede denne rentak omkring 11.000 f.Kr. Sammenligningen viser, at bearbejdede rentakker hører til blandt de meget tidlige menneskespor fra det fynske område.
Tre slags spor
De ældste årtusinder bliver tydeligere, når forskellige typer arkæologisk evidens læses sammen.
Bro på Nordfyn
Ved Bro nord for Brenderup fandt Anders Jæger flint fra slutningen af istiden. Udgravninger viste en lille koncentration af redskaber og flintaffald på en sydvendt terrasse ved en tidligere sø. Fundene omfatter blandt andet en skafttungespids, skrabere og stikler. Bro I blev dermed den første sikre senglaciale boplads, der blev påvist på Fyn og vest for Storebælt.
Affald er også et menneskespor
En pilespids kan være tabt langt fra en boplads. Flintaffald fortæller noget andet. Når afslag, redskaber og rester fra flinthugning ligger samlet, viser de en aktivitet, der foregik på stedet. Ved Bro gør netop kombinationen det muligt at komme tættere på et kort ophold – måske af en lille gruppe jægere – end de ældre løsfund kunne.
Et landskab uden det Fyn vi kender
Ved afslutningen af istiden var klima, vegetation, søer og kystlinjer anderledes end i dag. Områder, der senere blev øer, bælter og fjorde, havde en anden form, og mennesker fulgte dyr og ferskvand gennem et landskab, som løbende ændrede sig. Derfor ligger nogle af de ældste bopladser i dag langt fra de steder, vi ville forvente ud fra et moderne kort.
Koelbjerg · tidlig jægerstenalder
Koelbjergmanden er yngre end de senglaciale rentak- og flintfund, men han gør den tidlige stenalder menneskelig på en helt anden måde. Skelettet viser, at en mand levede på Fyn for mere end 10.000 år siden. DNA, isotoper og knogleanalyser har siden givet oplysninger om hans køn, kost og sandsynlige lokale opvækst.
Se genstanden →Efter istiden
Omkring 8900 f.Kr. begynder den periode, arkæologer kalder Maglemosekulturen. Museum Odenses forskningsoversigt registrerer knap 250 lokaliteter på Fyn og Langeland, som kan knyttes til perioden. Fundene samler sig især omkring søer og moser og omfatter små flintredskaber, pilespidser samt redskaber af tak og ben. De viser ikke en jævn, tæt bebyggelse over hele øen, men gentagne ophold i landskaber med gode ressourcer.
Hvorfor er sporene så få?
Mennesker efterlod langt mere end flint og tak: træredskaber, skind, planter, mad og kortvarige lejre. Det meste organiske materiale er forsvundet. Kystlinjer er flyttet, tidligere landområder er oversvømmet, marker er pløjet og moser drænet. Derfor fortæller de fund, vi har i dag, både om fortidens mennesker og om de særlige forhold, der gjorde netop disse spor mulige at bevare og finde.
Den første fynbo?
Når et endnu ældre fund dukker op, kan begyndelsen på historien flytte sig. Løgeskovredskabet, Bro-pladserne og Koelbjergmanden er derfor ikke bevis for præcis hvornår de allerførste mennesker kom til Fyn. De er de ældste tydelige holdepunkt, som den nuværende forskning kan bygge fortællingen på.
Fra istidsjægere til skovjægere
Tidslinjen samler forskellige typer fund. Dateringerne har forskellig præcision, fordi nogle genstande er løsfund, mens andre kan undersøges naturvidenskabeligt.
Et bearbejdet rensdyrtakredskab fra det fynske område er senere kulstof-14-dateret til den sene istid.
Museum Odenses rentakslagvåben viser skæring, tilglatning og slid efter brug.
Se genstanden →Flintredskaber og flintaffald dokumenterer en sikker senglacial opholdsplads på Nordfyn.
Efter istiden bliver skoven tættere, og nye typer små flint-, ben- og takredskaber præger jægernes udstyr.
Det ældste kendte menneskeskelet fra Danmark giver et fysisk og biologisk spor efter en person fra den tidlige jægerstenalder.
Se genstanden →Spørgsmål og svar
De ældste kendte fynske fund stammer fra slutningen af sidste istid, men arkæologien kan ikke fastslå den præcise dag eller generation, hvor de første mennesker kom til området.
Blandt de fremhævede stenaldergenstande er slagvåbnet af rensdyrtak fra Løgeskov det ældste. Museum Odenses aktuelle registrering daterer det til omkring 10.000 f.Kr.
Det har været et slag- eller økselignende redskab. Løgeskovfundets æg viser slid efter brug, men den præcise arbejdsopgave kan ikke bestemmes.
Det blev fundet i jord, som en gravemaskine havde kastet op under uddybning af en å. Det oprindelige jordlag kendes derfor ikke, så dateringen bygger på redskabets type, materiale og sammenlignelige fund.
Bro I var den første sikre senglaciale boplads, der blev påvist på Fyn og vest for Storebælt. Her lå flere typer flintredskaber og affald fra flinthugning samlet på et opholdssted.
Nej. Han er det ældste kendte menneskeskelet fra Danmark, men redskaber og bopladsspor viser, at mennesker havde færdedes på Fyn længe før ham.
De tidligste grupper var mobile, mange ophold var korte, organisk materiale er ofte gået til, og store dele af det daværende landskab er siden ændret, eroderet eller oversvømmet.
Fra samlingen
Fra spor til teknologi
Rentakslagvåbnet viser, at de tidligste fynboer formede organiske materialer med stor præcision. Gå videre til temaet om stenalderens redskaber og sammenlign tak, sten og flint som teknologier.
Udforsk den arkæologiske samling →
Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.
Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.
10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.
Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.
Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.
Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.
